Horsens Tugthus Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Horsens Tugthus Sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Sognet lagde i Nim Herred (Skanderborg Amt). Eksisterede fra 1853-1891 med egen tilhørende kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Følgende beskrivelse af Horsens Tugthus er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se Horsens Købstad for mere info om byen og området.

Straffeanstalten ved Horsens, mod N. V. paa Byens Grund, er opf. af Staten 1847-53 (taget i Brug 20/5 1853) for 860,000 Kr. efter Tegn. af Bygningsinspektør, Prof. F. Friis paa et omtr. 26 Td. Ld. stort Areal af den Byen tilhørende tidligere Eksercerplads. Det store Bygningskompleks, der med den det omgivende, 774 F. lange og 15 F. høje Ringmur indtager et Areal af 2 1/2 Td. Ld., bestaar af 2 i Retning Ø. V. beliggende 52 F. høje. 273 F. lange og 30 F. brede Hovedbygninger, der forbindes med 3 i Retning N.-S. beliggende Tværbygninger, 52 F. høje, 128 F. lange og 40 F. brede, alle 5 Bygninger i 4 Stokv. foruden Kælder. Af de nævnte Bygninger er den mod S. vendende væsentligt benyttet i Administrationens Tjeneste, men for øvrigt ligesom Bygningen mod N. indrettet til Arbejdslokaler for Fangerne, medens de to ydre Tværbygninger optages af Sovelokaler for disse (udelukkende Enkeltceller). Midtbygningen, hvori Kirken er beliggende, er som Følge af Viborg Straffeanstalts Nedlæggelse (se IV S. 567) siden 1875 i den nordre Halvdel indrettet til Cellefængsel for omtr. 50 Forbedringshusfanger.. Kælderne afgive Rum for Køkken med tilhørende Forraadskamre, Vadskeri, Badelokaler, omtrent 20 Enkeltceller til forskelligt Brug samt et Centralvarmeapparat for disse og Cellefængslet. Imellem de enkelte Bygninger indbyrdes saavel som mellem disse og Ringmuren findes det for Fangernes Bevægelse i fri Luft nødvendige Antal Gaarde (for Ceilefangernes Vedk. et Kompleks af Enkeltmandsgaarde). Yderligere haves en større, ved en Mur adskilt Materialgaard, hvor bl. a. en Bygning til flere Dampkedler og en elektrisk Dynamo til den industrielle Drift samt en fast Dampsprøjte forefindes. Umiddelbart uden for Ringmuren (eller i Forbindelse med samme) findes: midt for Hovedfaçaden mod S. en to Stokv. høj Bygning, der samtidig med at udgøre Hovedindgangen til Fængslet afgiver Bolig for Inspektør og Præst; i Hjørnerne af den sydl. Ringmur to mindre Pavilloner for henh. Bogholder og Økonomiforvalter; omtr. midt for den østre Ringmur en senere opført Tjenestebolig for Inspektionsassistenten; lidt mere nordlig, men beliggende inden for Ringmuren, en større Bygning med Bolig for Overbetjent, Køgemester m. fl. Funktionærer; ved den vestre Ringmur Sygehuset. En langs Ringmuren udvendig løbende Vej adskiller Bygningerne fra et Kompleks af Funktionærhaver, N. og V. for hvilke Jorderne ere enten tagne i Brug til Køkkenhave for Fængslet eller bortforpagtede.

Straffeanstalten er alene bestemt for mandlige Fanger (indtil 400), inddømte saavel til Tugthus som Forbedringshusarbejde. For Fanger af sidstnævnte Kategori er Behandlingen enten Cellestraf under i det hele taget samme Form som i Vridsløselille Straffeanstalt (Isolation Dag og Nat) eller Fællesstraf efter et progressivt System — ligesom Tugthusfangerne — ifl. kgl. Anordn. af 13/2 1873. Siden 1899 er Friluftsstraffuldbyrdelse (efter irsk Mønster) anvendt paa et mindre Antal Fanger, der i indtil 5 Maaneder aarl. under fornødent Opsyn have været stationerede forskellige Steder i Ringkjøbing Amt, beskæftigede ved Opdyrkning af Alheden. — Den overvejende Del af Fangeantallet beskæftiges i Straffeanstalten med Vævning og Trikotering for Aktieselskabet Crome og Goldschmidts Fabrikker, Resten af Straffeanstalten selv med Maattesyning, Kurvefletning samt ved forskellig for Fængslets Økonomi og daglige Orden nødvendig Virksomhed.

Bestyrelsen bestaar af en Direktør (Stiftamtmanden for Aarhus Amt) og Fængselsinspektøren. Desuden er ved Straffeanstalten ansat en Præst, en Læge, en Bogholder, en Økonomiforvalter og Kasserer, en Inspektionsassistent, 2 Lærere (der tillige er henh. Degn og Organist), 1 Overbetjent og 1 Overværkmester; Antallet af øvrige Funktionærer udgør i alt 72. Til Straffeanstalten er knyttet det 1/12 1859 stiftede Horsens Fængselsselskab, der har til Formaal at understøtte de fra Fængslet løsladte Fanger og hjælpe dem ind i en Livsstilling. Selskabet har fra sin Stiftelse indtil 1/1 1901 understøttet 1740 af de 4758 løsladte Fanger (Litt: S. M. Hafstrøm, Fra H. Tugthus, tolv Aars Iagttagelser, Aarhus og Kbh. 1900).




Eksterne Link