Horsens Hospitals Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Horsens Hospitals Sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Sognet lagde i Nim Herred (Skanderborg Amt). Sognet eksisterede fra 1532-1866.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner. Fra 1569 til 1786 fælles med Torsted Sogn

Fra 1803 endvidere tilknyttet som Sognecapellaner til Horsens Vor Frelser Sogn

  • 1619 Mads Nielsen
  • 1637 Anders Jensen Los
  • 1653 Søren Nielsen Bloch
  • 1687 Elias Olufsen Svane
  • 1724 Peder Herlovsen Dalhof
  • 1729 Mogens Brask
  • 1748 Hans Jørgensen Schytte
  • 1748 Justinus Wichmann Hylle
  • 1750 Samuel Samuelsen (Nielsen?) Beaufin
  • 1760 Jacob Hansen
  • 1782 Laurits el. Lorents Nicolai Mancin
  • 1786 Magnus Christian Horn
  • 1842 Gustav Christian Nicolai Borch
  • 1849 Emil Ferdinand Boesen
  • 1862 Johan Christian Faber
  • 1873 Frits Carl Emil Andersen
  • 1875 Ludvig Ferdinand Rømer


Følgende beskrivelse af Horsens Hospitals Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se Horsens Købstad for mere info om byen og området.


Horsens Hospital. Fr. I skænkede 1532 til Byen Graabrødreklosteret, saaledes at Kirken som nævnt skulde være Sognekirke, medens Klostergaarden dels skulde være Skole og Bolig for Præsten, dels indrettes til et Hospital for „fattige, vanføre syge Mennesker“. Denne sidste Anvendelse af Klosteret blev dog aldrig til Virkelighed, vistnok fordi Byen i sit fra Middelalderen stammende Helliggesthus alt i Forvejen havde et Hospital. Nogle Aar senere saa det imidlertid ud til, at Horsens for stedse skulde miste dette, idet Chr. III 12/11 1541 forordnede, at alt Gods, Rente og Rettighed, der hørte til Helllgaandshusene i Horsens og Randers, skulde henlægges til Aarhus Hospital (se S. 19). Men Horsens Hospital blev dog genoprettet, idet Fr. II 8/5 1560 udstedte et Brev, hvori det hedder, at „vi ere komne udi Forfaring, hvorledes der har været et Hospital i H., og det paa nogle Aar har været øde; da paa det at fattige, syge og saare Mennesker, som for deres Sygdoms og Skrøbeligheds Skyld ikke kunne gaa og bede deres Brød, maa der have et Sted og Værelse og dertil have nødtørftig Underhold, have vi befalet, at Hospitalet i H. skal nu straks igen opbygges“. Ved s. Brev henlagde Kongen til det 6 Gaarde og 1 Bol i Mols, Ning og Bjærge Hrdr., hvilke da hørte til Aarhus Hospital, men før Gaarde og 1 Bol i Gislum, Middelsom, Rougsø, Nør-og Sønderhald Hrdr.; af Renten heraf skulde der i Hospitalet oprettes 5 Senge, hvortil Rosenkrantz for sig og Arvinger betingede sig Belæggelsesret; 1565 skænkede Kongen det aarl. 100 Læs Ved fra Kronens Skove i Skanderborg Len; 1568 befalede han, at der skulde skaffes det 4000 Mursten og Tømmer til 4 Bindinger Hus; 1569 overlod han det Torsted Kirke (som før havde hørt til Horsens’ St. Jørgens Gaard), saa at det fik Patronatsret til Kirken med Ret til at indsætte Sognepræsten, der tillige skulde gøre Tjeneste i Hospitalskirken; s. Aar gav han det en Del Jordegods i Nørvang, Tørrild, Bjærge og flere Hrdr. Ogsaa i 17. Aarh. virkede Hospitalet under gunstige Vilkaar; 7/6 1665 fik det en Fundats, hvori det bl. a. fastsattes, at Aarhusbispen og Lensmanden paa Stjernholm skulde føre Overtilsyn med det, og at Præsten skulde prædike for Lemmerne 2 Gange ugtl. foruden Søn- og Helligdage. Ved Beg. af 18. Aarh. var dets Bestaaen truet, idet Stiftamtmanden og Aarhusbispen 1705 foreslog Kongen, at det skulde nedlægges, Bygningerne sælges og Lemmerne flyttes til Aarhus Hospital; men Planen blev ikke udført. De ugunstige Pengevilkaar under og efter Krigen 1807-14 og en mindre heldig Bestyrelse havde da nær bragt det til Undergang. I Slutn. af 18. og i 19. Aarh. bortsolgtes en Del Jordegods. Ved Midten af 18. Aarh. var der 31 Lemmer, der fik 2 Mk. ugtl.; i 1780 blev Underholdsportionerne forhøjede, og 1795 oprettedes der 12 nye Portioner; ved en Stiftsøvrigheds Res. af 1823 bestemtes, at der skulde være 24 Lemmer med Kostportioner og et større Antal uden for Hospitalet med Understøttelsesportioner. Ifl. den nugældende Fundats af 7/7 1856 har Hospitalet 24 faste Pladser for gamle værdige trængende af Aarhus Stift (i Reglen 12 Md. og 12 Kvinder), der faa Husly, Varme, Lys, Vask, Klæder, Medicin og Lægehjælp samt Kost eller i Stedet derfor 3,50 Kr. ugtl. Uden for Hospitalet gives Understøttelse til 10 Personer med 0,66 Kr. ugtl. Ifl. Fundatstillæg af 22/12 1876 er der optaget 14 Pensionærer af den dannede Middelstand (i Reglen Piger, Enker eller forladte Kvinder), der bo i en nyopf. Bygning og nyde det samme som Lemmerne. Hospitalet ejer 6 5/8 Td. Hrtk. Jordegods, Torsted Sogns Kirke-, Konge-, Korn- og Kvægtiende, Bjærge Hrd.’s Kvægtiende og Andel af Hornum Sogns Kvægtiende samt 30/4 1901 en Kapital paa 291,551 Kr. Hospitalet er brandforsikret for 69,380 Kr. Det bestyres under Stiftsøvrighedens Direktion og Sognepræstens og Borgmesterens Inspektion af en Forstander; 1. resid. Kapellan i Horsens er tillige fra 1803 (da Torsted Sogn blev Anneks til Hatting) Præst ved Hospitalet.

Den omtr. 45 Al. lange Hovedbygning, ud til Hospitalsgade, stammer vistnok fra Hospitalets Genoprettelse i 1560 og er mulig bygget paa det gamle Helligaandshus’ Plads (efter andre laa St. Jørgens Gaarden før her); den er opf. af røde Mursten i to Stokv. med Kælder under den sydl. Del af den; i dens sydl. Ende er Kirken, der gaar gennem begge Stokv., indrettet; i øvrigt indeholder Fløjen Beboelse for de faste Lemmer samt Sygestue. Til Bygningens Gaardside støder en 1843 opf. Tværbygning af Grundmur, der først var i 1 Stokv., men 1862 fik tilbygget et 2. Stokv.; den indeholder Økonomilejlighed, Bolig for Økonomen, Ligstue og Værelser for Lemmerne. Til de ovenn. nye Pensionærer opførtes i Haven ifl. kgl. Res. af 24/6 1875 en 30 Al. lang, ny Bygning af Grundmur i 2 Stokv., ved en lille Bygning sat i Forbindelse med Tværbygningen. Ud til Hospitalsgaarden ligger ogsaa Forstanderboligen, i 1 Stokv. med Kælder og havde ligget til Horsens Hospital, samt 4 Læster Korn af Kronens Korntiende af Bjærge Hrd., m. m. I Spidsen for Hospitalet skulde staa en Forstander. I de nærmest flg. Aar modtog det store Gaver. Fr. II stadfæstede 1564 en Gave fra Holger Rosenkrantz til Boller til Hospitalet, best. af 11 Kvist, opf. 1866. Kirken, der sikkert stammer fra Hospitalets Genoprettelse i 1560, er restaur. 1868-69 (under Ledelse af Ingeniør J. Clausen); den fik da en ny Altertavle i gotisk Stil, dog med Benyttelse af udsk. Billeder fra den gamle kat. Tavle (i Midten Jmfr. Marie med Christusbarnet). To Malmalterstager, skænkede 1665 af G. og F. Jeltzer. Ny Prædikestol; Orgel fra 1879; et gmlt. Krucifiks; det flade Bjælkeloft er dekoreret. Den tilhørende Have med Gaardsplads er omtr. 1 Td. Ld.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Horsens_Hospitals_Sogn&oldid=7507"