Hornslet Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Hornslet Sogn er et sogn i Syddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Syddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Lisbjerg Herred (Randers Amt). I sognet ligger Hornslet kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1516 Søren Pedersen
  • 1549 Laurits Knudsen Lang
  • 1563 Laurits Andersen Galthen el. Lime
  • 1591 Jacob Sørensen Hoffmann
  • 1592 Peder Sørensen
  • 16?? Peder Pedersen Sommer
  • 16?? Christen Nielsen
  • 1641 Christian Melchiorsen Borchgrevinch el. Borchgreving
  • 1650 Erik Mogensen Grave
  • 1660 Jacob Sørensen Ørsted
  • 1675 Niels Olufsen Ravn
  • 1714 Hans Hestermann
  • 1725 Rasmus Pedersen Storm
  • 1733 Laurits Nielsen Gram
  • 1743 Ditlev Johansen Mehl
  • 1751 Peder Lucassen Kjerulf
  • 1789 Johan Titchen
  • 1792 Niels Ravn Byberg
  • 1835 Jens Frederik Vilhelm Edsberg
  • 1851 Johan Christian Carl Boeck

Følgende beskrivelse af Hornslet Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hornslet Sogn omgives af Mørke Sogn, Kalø Vig, Skjødstrup, Hjortshøj og Todbjærg Sogne samt Sønderhald Hrd. (Søby, Krogsbæk og Hvilsager S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3 Mil S. Ø. for Randers og 2 1/2 Mil N. N. Ø. for Aarhus. De dels bakkede, dels jævne Jorder ere afvekslende sandede og grusede, lermuldede og lerblandede, med betydelige Skove (Sophie Amaliegaards Sk., Rosenholm Sk., Hestehave, m. m.). Rosenholm Aa udspringer mod V. i Sognet og løber mod N. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aarhus til Grenaa og Æbeltoft samt Aarhus-Ryomgaard Banen.

Fladeindholdet 1896: 5765 Td. Ld., hvoraf 2064 besaaede (deraf med Hvede 30, Rug 407, Byg 409, Havre 828, Blands. til Modenh. 105, Grøntf. 25, Kartofler 49, andre Rodfr. 208), Afgræsn. 1090, Høslæt, Brak, Eng m. m. 907, Have 74, Skov 1196, Moser 148, Kær og Fælleder 29, Hegn 8, Heder 28, Stenmarker m. v. 13, Veje og Byggegr. 201, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 342 Heste, 1469 Stkr. Hornkv. (deraf 904 Køer), 625 Faar, 828 Svin og 86 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 339 Td.; 68 Selvejergde. med 302, 1 Fæstegd. med 5, 177 Huse med 28 Td. Hrtk. og 47 jordløse Huse, c. 1/4 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 1700 (1801: 780, 1840: 978, 1860: 1184, 1890: 1634), boede i 324 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 92 levede af immat. Virksomh., 974 af Jordbr., 4 af Gartneri, 311 af Industri, 61 af Handel, 99 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 51 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hornslet med Kirke, Præstegd., Skole, Degnegaard, Amtssyge- og Epidemihus (opf. 1891 af Amtet, Arkitekt: Olivarius; det bestaar af Hovedbygning med Kælder og en Sidefløj samt Epidemihus og har 23 Senge), Hospital (ved Kirken, opf. af Holger Rosenkrantz til Rosenholm, † 1642, Fund. af 25/12 1646, for 5 fattige, 1872 udvidet til 7 Lemmer, 1890 indrettet til 2 Lejligheder til 2 Mænd, Kvinder eller Familier af Stamh. Rosenholm, som faa fri Bolig, Brændsel og hver 70 Kr. aarl.), Fattiggaard (opr. 1871, Pl. for 25 Lemmer), Apotek, Distriktslægebolig, Sparekasse (opr. 1872; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 67,113 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3087 Kr., Antal af Konti 611), Købmandshdlr., Haandværkere m. m., Afholdshjem med Forsamlingssal, Valgsted for Amtets 4. Folketingskr., Jærnbane-, Telegraf-, og Telefonst. samt Postekspedition; Tendrup med Mølle; Rodskov, ved Landevejen, med Skole, Forsamlingshus, Andelsmejeri (Vesterkjær) og Mølle; Eskerød; Krajbjærg med Skole. Hornslethuse; Havhuse. Hovedgaarden Rosenholm, under Stamhuset af s. Navn, der i alt har 207 Td. H., omtr. 1620 Td. Ld. (i Hornslet og Krogsbæk Sogne) — deraf under Hovedgaarden omtr. 73 Td, H. —, hvoraf 520 Ager. Af Stamhusets Hrtk. er 73 1/4 fri Jord, 24 1/2 indtaget til Skov, 5 Bøndergods, 96 3/4 Kirke- og Kongetiende; til Stamhuset høre i Fideikommiskapitaler 608,729 Kr., i Bankaktier 6800 Kr.

300 Eng, 800 Skov. Reginehøj og Frankrig, Huse. Skrald og Sophielund, Skovriderboliger.

Hornslet S., en egen Sognekommune, hører under Rougsø m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Hornslet Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 298. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Rosenholm.

Kirken, der 1310 og 1355 benævnes „Vor Frue og alle Helgeners Kirke i Hornslet“ (1516 omtales „St. Nicolai Sognekirke i H.“, se ndfr.), bestaar af Skib og Kor ud i eet (47 Al.), Taarn mod V. samt Vaabenhus og Gravkapel mod S. Kirken er oprindl. opf. i 2. Halvdel af 13. Aarh. af raa Granit. Men af denne Bygning staar kun Langhuset tilbage, idet den i den tidlige Renæssancetid dels er ombygget, dels meget udvidet, navnlig af Jørgen Rosenkrantz, der 1560 fik jus patronatus til Kirken. I Stedet for det gamle Kor opførtes et større med tresidet Afslutn., Skibet forlængedes mod V., Taarnet og Gravkapellet (hvælvede) opførtes, og Hvælvinger indbyggedes (den oprindl. Del af Skibet er dog maaske alt hvælvet i Middelalderens Slutn., ligesom Vaabenhuset til Dels stammer fra denne Tid), alt af røde Mursten. Der findes Spor af den oprindelige Norddør og nogle Vinduer. I nyeste Tid er Taarnrummet, der har været Kapel, omdannet til Forhal, saa at Kirken nu har to Indgange. Altertavlen, forestillende Lidelseshistorien, er dobbelt; den inderste har Relieffer af Alabast, Korsfæstelsen i Midten (fra 1574), den yderste af Træ, med Malerier paa Sidefløjene, bekostet 1674 af Erik Rosenkrantz, restaur. 1854. Paa Altertavlens Fod staar Jørg. Rosenkrantz’ og Dorte Langes Vaabn. og Navnetræk, paa Alterstagerne de samme og Aarst. 1592. Romansk Granitdøbefont med Træbeklædning i Barokstil, fra 1699, med Fru Margr. Krabbes og hendes to Mænd Bjørn Ulfeldts og Erik Rosenkrantz’ Vaabener. Prædikestol i Renæssancestil fra 1567 med udsk. Figurer. Den smukt udskaarne Præstestol, fra omtr. s. Tid, med Jørg. Rosenkrantz’ og Hustrus Vaabn. og Portrætmedailloner, er enestaaende i sin Form (se Tegn. af æ. n. Arkit., 2. S. 1. R. Pl. 14). Orgel fra 1899. Som Rosenkrantzernes Gravkirke er den rig paa pragtfulde Epitafier og Ligsten; der findes Gravhvælvinger under Koret, Kapellet og Taarnet. Der er Ligsten 1) over Otte Nielsen Rosenkrantz, † 1477, Hustru Else Holgersd. Krognos, † 1470, og deres Datter; Stenen, med tre Portrætfigurer, er forfærdiget 1470 af Johs. Priggel og er flyttet af Jørgen Rosenkrantz hertil fra Graabrødrekirke i Randers (se Løffler, Gravst., S. 36 og Tvl. XXV); 2) over Erik Ottesen Rosenkrantz, † 1503, og Hustru Sophie Henriksd. Gyldenstierne, † 1487 (se Løffler, Gravst., S. 37), først begr. i Mariager Kloster, flyttede hertil af Jørg. Rosenkrantz; 3) over Fru Anne Meinstrup, Holger Eriksen Rosenkrantz’, dræbt paa Ringsted Landsting 1535; 4) over Holger Holgersen Rosenkrantz til Boller, † 1534, 5) over Gunde Lange til Bregninge, † 1564, og Hustru Karen Breide, † 1550. I Apsis’ Mure er indsat Ligsten over Holger Eriksen Rosenkrantz til Boller, † 1496 (først begr. i Mariager Kl.), og over Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller, i Taarnrummet over sidstes Hustru Margr. Gans, begge † i Lübeck 1525, senere begr. i Ut Kirke ved Boller, men 1642 flyttede hertil. I Kapellet en Ligsten over Jørgen Rosenkrantz, † 1596, og Hustru Dorte Gundesdatter Lange, † 1613, samt deres Søn Otte, † 1582; smstds. deres Epitafium. Af andre Epitafier nævnes et over ovenn. Erik Ottesen Rosenkrantz, et prægtigt Marmorepitafium over den lærde Holger Rosenkrantz, † 1642, og Hustru Sophie Brahe, † 1646, og et over deres Søn Erik Rosenkrantz, † 1681, og hans 3 Hustruer Margr. Skeel, Mette Rosenkrantz og Margr. Krabbe, samt et Maleri over hans Søn Iver Rosenkrantz, † 1745. Til Epitafiet over Erik Rosenkrantz er lænket en Bog med Messingbind, der indeholder Ligtalen over ham og danske og latinske Vers, hvori han lovprises, samt et Slægtregister over Familien. I Gravkælderne findes foruden de ovennævnte begravede bl. a. Amtmand Holger Rosenkrantz til Rosenholm, † 1690, Fru Charl. Am. Rosenkrantz, f. Scheel, † 1763, Fru Birgitte Rosenkrantz, f. Gersdorff, † 1751, Fr. Chr. Rosenkrantz, † 1802, og hans Hustru Dorothea Reedtz, † 1801, m. fl. I Vaabenhusets øvre Stokv. har været opbevaret et Bibliotek (nu paa Rosenholm), opr. af Holger Rosenkrantz, udvidet af Iver Rosenkrantz og forøget med lat. og græske Klassikere af Pastor M. Riise til Nimtofte. — Paa Kirkegaarden staar et 1898 afsløret Mindesmærke over Sognepræst F. Falkenstjerne, † 1896.

Rosenholm, de berømte Rosenkrantzers Herresæde, tilhørte under Navnet „Holm“, „Holme“ eller „Holmgaard“ i 15. Aarh. Familien Petz (Anders Petz 1416, Peder Krabbe, 1506, g. m. Marine Petzdatter), indtil den 1506 kom til Aarhusbispen Niels Clausen Skade. Ved Reformat. tilfaldt den Kronen, der 1559 mageskiftede den til Jørgen Ottesen Rosenkrantz († 1596), som gav den dens nuv. Navn, opførte Hovedbygningen (se ndfr.), samlede betydeligt Gods til den og skaffede Godset Birkeret 1574 (ophævet 1852). Derpaa fulgte hans Søn, den lærde Holger Rosenkrantz, † 1642, som gjorde R. til et Samlingssted og Opdragelsesanstalt for unge adelige og borgerlige (se J. O. Andersen, H. R. den lærde, Kbh. 1896), og dennes Søn, Gehejmer. Erik R. († 1681), under hvem det lærde Liv paa R. fortsattes (han havde et Laboratorium, Apoteker, flere Eksercitsmestre osv.); 1662 skødede han R. (78 Td. H.) til Fru Margr. Krabbe, Bjørn Ulfeldts, hvem han senere ægtede. Hendes Arvinger solgte R. 1717 til Fru Elisab. Rosenkrantz til Møllerup, Generalmaj. Schacks Enke; 1727 solgte hendes Søsterdatter Hilleborg Gyldenstierne, Oberst Chr. Trolles, R. (61, 54 og 457 Td. H.) til sin Morbroder, Gehejmer. Iver Rosenkrantz († 1745), som 1743 oprettede R. til et Stamhus (67, 78 og 521 Td. H.), der tilfaldt Sønnen Gehejmer. Fr. Chr. R., † 1802 barnløs, hvorefter fulgte Erektors Farbroder, Jørg. Rosenkrantz til Kjeldgaards Sønnesøns Sønnesøn Baron Iver Rosenkrantz til Villestrup, † 1815, dennes Sønner Chr. († 1817), Verner († 1823) og Holger R., hvilken sidste aftraadte det til sin Søn, Kmhr. H. H. Rosenkrantz, † 1879, hvis Sønnesøn, Hofjægerm. H. C. O. Rosenkrantz, er den nuv. Besidder. — Hovedbygningen, der er tæt omgiven af Grave, er opført 1559-67 af Jørgen Rosenkrantz. Den bestaar af 4 skævt sammenbyggede Fløje af røde Munkesten, med Baand af brændte Formsten og Cement, paa Granitsokkel. Hovedfløjen, i Retning N. Ø.-S. V., har to Stokv. og til Dels hvælvet Kælder samt frontespicelign. Gavle og paa Yderhjørnerne to runde Taarne med Kuppelspir; midt paa Façaden ind til Borggaarden er der en Kvist med frontespicelign. Gavl og i 1. Stokv. en tilmuret Arkade. Parallel med denne Fløj ligger Portfløjen, 1 Stokværk og hvælvet Kælder; midt paa Yderfaçaden staar et firkantet Taarn med kobberklædt Kuppel, Arkade og Spir (saaledes var Taarnets Afslutn. oprindl., men i Beg. af 19. Aarh. blev Kuppelen nedtaget og erstattet med en spidst tilløbende Blyhætte; 1893 opsattes den nuv. Kuppel). Gennem Taarnet er der hvælv. Gennemkørselsport med Portal med Granitsøjler, hvilke ligesom nogle tilhugne Granitsten om Portfløjens Vinduer ere fra romanske Kirkebygninger (se ndfr.). Over Porten en Sandsten med Jørgen Rosenkrantz’ og Hustrus Vaabener og Navne samt en Indskr., der viser, at Bygningen er fuldført 1567. Portfløjen er paa Hjørnerne flankeret af to firkantede Bygninger med frontespicelign. Gavle, den nordøstl. 3 Stokv. og Kælder, den sydvestl. 2 Stokv. og Kælder, samt en Kvist paa Façaden mod S. V. (her har tidligere siddet en Karnap). Hoved- og Portfløjen, sikkert de ældste Dele, have vistnok oprindl. været forbundne med Ringmure, der senere, maaske alt i Slutn. af 16. eller Beg. af 17. Aarh. (paa en Kamin i den sydvestl. Forbindelsesfløj staar: 1576) ere benyttede som Ydermure for de lave Fløje (1 Stokv. og til Dels hvælv. Kælder), som nu forbinde Hoved- og Portfløjen. I Gaarden har der vistnok staaet et Trappetaarn. Den indvendige Indretning stammer væsentlig fra Iver Rosenkrantz’ Tid; han lod Værelserne drage med Gobelins og Guldlæder m. m. (i flere findes endnu smukke Gobelins); dog hidrøre et hvælv. Rum (Rester af Sandstensornamenter paa Loft og Vægge) samt en hvælv. Gallerigang i Hovedfløjens 1. Stokv. fra Opførelsestiden. I denne Fløjs hvælv. Kælder findes et 1604 indrettet Kapel, hvori der endnu holdes regelmæssig Gudstjeneste; det har nyt Inventar, deribl. en Altertavle af A. Dorph, Synderen knælende ved Korset (den gml. Altertavle, af Alabast i Renæssancestil, findes nu i Bedekamret paa Rosenholm); den oprindl. Døbefont er af Sandsten; smukke vasa sacra af Sølv. Paa Gaarden er bevaret to Sandstenskaminer, den ene med Jørg. Rosenkrantz’ og Hustrus Vaabn. og Aarst. 1576 (se ovfr.), den anden med Holger Rosenkrantz’, og en interessant Samling af Portrætter, navnlig af den Rosenkrantzske Familie (det righoldige Arkiv førtes i sin Tid til Kbh. af Statsminister Niels Rosenkrantz, og efter hans Død af Broderen Gehejmer. M. G. R. til Norge, hvor det gik tabt ved Branden i Frederikshald 1826). — Over Graven fører fra Porten en Dæmning af kløvet Kamp med Jærnrækværk (før har der været Vindebro) over til Haven, hvor den i 1890’erne nedrevne „gamle Staldgaard“ laa, til Dels omgiven af Grave og best. af 3 Fløje, af røde Munkesten i 1 Stokv., opf. samtidig med Hovedbygningen; dog er bevaret et firkantet, 1899 restaur. Taarn („Holger Rosenkrantz’ Taarn“), af Kridtsten og røde Munkesten, i to Stokv., hvoraf det underste er hvælv.; som Grundsten er benyttet en Granitsten, hvorpaa er udhugget en Mand i gejstligt Skrud og Indskriften „St. Nicolaus“; Murene have Kridtstenspilastre, med korinthiske Sandstenskapitæler, forbundne med Kridtstensbuer; udv. fører en Trappe op til 2. Stokv. S. for Hovedbygningen ligger Ladegaarden, dels nyopf., dels ombygget i 19. Aarh. — I Haven staar en 1873 rejst Mindestøtte af grønt Marmor for Baron H. H. Rosenkrantz, † 1879.

I Eskerød har ligget en Hovedgaard, som Jens Simonsen (Udsøn) 1514 skødede til Øm Kloster. En ufri, Jens Prang, fik 1560 Brev paa Eskerod. — Skivegaard med Mølle laa, „hvor Rodskov nu (1429) er bygt“, og var Palne Lille af Attrups rette Arv; 1445 vidnes, at Vesterskibinggaard var Fru Else i Attrups rette Arvegods. Per Hind solgte 1458 en Halvgaard i Rodskov til Erik Lunov. 1503 gjorde Iver Lunov Lovhævd paa Skivegd. i Rodskov, men afhændede den 1509 til Ømkloster mod at faa Livsbrev paa den. 1516 trættedes Klosteret om den med Niels Lunov. 1560 blev Rodskovgd. af Jens Thomesen til Hjermeslevgd. mageskiftet til Kronen, der 1567 gav Chrf. Lauridsen Brev paa den. — Solegaard i Hornslet nævnes 1503.

Paa Drorup Mark ved Krajbjærg ligger Ruinen af St. Nicolai Kapel, omtr. 60 F. lang og 31 F. bred; det har bestaaet af Skib og Kor ud i eet med tresidet Afslutn.; de 4 F. tykke Mure af Kamp og Munkesten staa endnu til en Højde af 2-3 F.; Dør-aabningen mod N. og S. ses endnu. Tæt ved Ruinen, mod N., har været en hellig Kilde, som endnu besøgtes ved Midten af 19. Aarh. — I Hornslet har ogsaa ligget et St. Karens Kapel, hvor der ogsaa har været en hellig Kilde, ligesom ved Rodskov. — I Sognet har ligget en Gaard Skovlkjær (se Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 456).

Litt.: Medd. om Hornslet S. og Omegn i 16. Aarh., i Saml. til j. Hist. 3. R. II S. 437 flg.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hornslet_Sogn&oldid=8920"