Hjardemål Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hjardemål Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Hjardemål Kirke og Hjardemål Klit Kirke. samt gården Oddersbøl

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra 20 nov 1822 fælles med Hunstrup Sogn og Østerild Sogn

  • 1555 Mikkel Nielsen
  • 1568 Mogens Christensen
  • 1625 Søren Nielsen
  • 16?? Niels Christensen
  • 1627 Christen Nielsen Morsing
  • 1673 Edvard Christensen Meier el. Hjardemaal
  • 1674 Peder Nielsen Sengeløse
  • 1699 Mads Mogensen Vogelius
  • 1709 Peder Jensen Skibsted
  • 1714 Jens Knudsen Schytte
  • 1723 Thomas Caisen Praëm
  • 1763 Jens Jesse Clemensen Jessen
  • 1772 Ferdinand Ulrik Frederik Carlsen Treu
  • 1778 Carl Svendsen Folcher
  • 1785 Laurits Fuglsang
  • 1808 Christian Holst
  • 1817 Peter Voetmann
  • 1822 Daniel Christian Prior
  • 1834 Ole Sørensen
  • 1853 Niels Kirckmoe Bechmann
  • 1858 Erasmus Ditlev Frederik Ulrich
  • 1875 Gustav Peter Joachim Heiberg

Følgende beskrivelse af Hjardemål Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hjardemaal Sogn, det største i Herredet og Anneks til Hundstrup, omgives af dette og det andet Anneks Østerild, V. Han-Hrd. (Tømmerby og Lil S.), Vesterhavet, Vigsø Sogn, Enklaver af Hillerslev og Kaastrup Sogne samt Tved Sogn. Kirken, mod S. V., ligger 1 3/4 Mil N. Ø. for Thisted. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder (højeste Punkt er 116 F., 36,5 M.) ere for Agerjordens Vedk. sandede, nogle Steder med Kalk til Underlag; men henved Halvdelen af Arealet er dækket af Hede og Flyvesand. Paa et lavt Klitparti er den 569 Td. Ld. store Hjardemaal Statsplantage, anlagt 1894. En Del smaa Søer, hvoraf den omtr. 300 Td. Ld. store Voldum Sø er den største.

Fladeindholdet 1896: 9685 Td. Ld., hvoraf 814 besaaede (deraf med Rug 309, Byg 184, Havre 231, Spergel 5, Kartofler 81, andre Rodfr. 4), Afgræsn. 1009, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1242, Moser 84, Kær og Fælleder 532, Heder 4437, Flyvesand 1408, Stenmarker m. m. 20, Veje og Byggegr. 45, Vandareal m. m. 94 Td. Kreaturhold 1898: 137 Heste, 912 Stk. Hornkvæg (deraf 330 Køer), 1756 Faar og 190 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 110 Td. Der var 36 Selvejergaarde med 91, 53 Huse med 17 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 511 (1801: 410, 1840: 490, 1860: 540, 1880: 532), boede i 104 Gaarde og Huse; Erhverv: 8 levede af immat. Virksomhed, 394 af Jordbr., 51 af Industri, 8 af Handel, 23 af forsk. Daglejervirks., 22 af deres Midler, og 5 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hjardemaal med Kirke, Skole, og Mølle; Kaase; Tved. Hjardemaal Klit, Gde. og Huse, med Kirke og Skole. Madsbøl, Huse, med Redningsstation. Gaarde: Oddersbøl, Røgildgd., Mærkedal (2 Gde.), Blovsgde., Rimmegd., Rovsgd.

Hjardemaal S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.’ 558. Lægd. Kirkerne tilhøre Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den er fra romansk Tid af Granitkvadre. Det høje Taarn, hvis Overdel er af Mursten, er ligesom Vaabenhuset senere tilføjet. Norddøren (tilmuret) og et Par af de oprindl. Vinduer ere bevarede. Skib og Kor have fladt Loft. Altertavlen er et Maleri (Maria med Barnet) af Fru Ingemann. Granitdøbefont. Nye Kirkestole fra 1888. I Koret Epitafium over Præsten Chr. Morsing, † 1673, med Portræt af ham og to Hustruer. I Korvæggen Ligsten over Præsten Peder Nielsen Sengeløs, † 1699, og Laur. Jensen, † 1691 i Store Oddersbøl. Klokken er fra 1513.

Kirken i Hjardemaal Klit, indviet 27/10 1895, er opf. i romansk Stil af røde Mursten efter Tegn. af Arkitekt V. Ahlmann og bestaar af Skib og Kor og et lille Spir til Klokken. Kirken har Bjælkeloft. Paa Alteret staar et forgyldt Kors. Granitdøbefont.

Oddersbøl ejedes ved Aar 1700 af Laur. Koch fra Vesløsgd., † 1703, hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Casp. Preetzmann; 1752 tilhørte den Erik Zacharias Preetzmann, † 1772, der 1770 fæstede St. og L. O. (henh. 6 og 2 Td. Hrtk.) til sin Søn Casp. Josva P., der efter sin Moders Død 1796 arvede Gaardene, som han 1804 skødede til sin Søn Erik Zach. P. for 2000 Rd. — Røgildgd. beboedes 1655 af Fru Anne Pedersdatter Bille.

Østholmen (se S. 198) har fra gammel Tid udgjort en Del for sig, ogsaa i gejstl. Henseende. „Sognepræsten paa Østholm“ fik 1472 et Tingsvidne om, at i 100 Aar havde de 3 Sogne kun udgjort eet Pastorat (i det aalborgske Papegøjegildes Bog nævnes som Medlem ved Middelalderens Slutn. Hr. Jens Rød, „Sognepræst paa østholm“). I den ældste Tid var vistnok Hjardemaal Hovedsognet; efter Reformationen blev Hjardemaal, ligesom Hundstrup-Østerild, et Pastorat for sig; 20/11 1822 blev Hjardemaal Anneks til Hundstrup-Østerild; nu agtes det atter udskilt.



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hjardemål_Sogn&oldid=8201"