Hirsholmene Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hirsholmene Sogn et i 2007 nedlagt sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet blev en del af Frederikshavn Sogn, ligger i nuværende Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Sognet ligger Hirsholmene Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil ca. 1638 Fælles med Elling Sogn og Tolne Sogn. I perioden 1812-1843 fælles med Frederikshavn Sogn

  • 1553 Morten . . .
  • 15?? Poul Nielsen
  • 1568 Mikkel Jacobsen
  • 1593 Hans Larsen Hvid
  • 1593 Anders Pedersen
  • 1598 Laurits Mortensen
  • 1610 Oluf Madsen
  • 1638 Peder Andersen Knudstrup
  • 1652 Laurits Olufsen Elling
  • 1655 Niels Christensen Bidstrup
  • 1656 Jens Clausen Hugger
  • 1674 Frants Andersen Storup (Størup)
  • 1711 Niels Mikkelsen Holst
  • 1744 Erling Halvorsen Ramstad
  • 1751 Valentin Jensen Würtzel
  • 1755 Christopher Mumme Frederiksen Stampe
  • 1762 Peder Pedersen Steenum
  • 1771 Claus Pedersen Mønnich
  • 1774 Frederik Lyngbye
  • 1777 Mathias Thistrup
  • 1780 Johan Lorents Christiansen Schjøth
  • 1787 Laurits Svindt Feld
  • 1791 Jens Sørensen Holst
  • 1796 Knud Christian Høyer
  • 1801 Christian Julius Smith
  • 1808 Christopher Neess
  • 1811 Andreas Jørgen Billeschou
  • 1843 Ditlev Pentz Schaumburg
  • 1849 Rasmus Johannes Baggesen
  • 1855 Fredrik Engelhart Nannestad
  • 1863 Martin Carl Vilhelm Christensen
  • 1868 Niels Andreas Buchwaldt
  • 1873 Niels Hofman (Bang)
  • 1877 Rasmus Schandorf Hansted

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hirsholmene, det mindste Sogn i Landet, ere nogle lave og flade Smaaøer (højeste Punkt 19 F.), der ligge omtr. 1 Mil N. Ø. for Frederikshavn paa Østsiden af et omtr. 1 Mil bredt Flak, der skyder ud fra Landgrunden. Gruppen, i alt omtr. 113 Td. Ld., bestaar af to større Holme Hirsholm og Græsholm (med Pikkerholm), som ere forbundne ved et Sandflak, hvorpaa der er 1 à 2 F. Vand, samt nogle N. V. og V. for Græsholm liggende ganske smaa Stenholme — Kovsholm (med Dødmand), Møgholm, Storholm og Lilleholm —, der regnes at høre til Græsholm, da de ere landfaste med den ved daglig Vande. Lidt nordligere ligger Tyvholm; S. V. for Hirsholm ligger den smalle Stenholm Kjølpen, mellem hvilken og det mod V. beliggende Holmehavn-Rev den saakaldte „Holmehavn“ ligger, et Farvand, der benyttes som Stoppeplads for Smaafartøjer under nordøstl. Vinde. Kun Hirsholm er beboet.

Fladeindholdet af den beboede Hirsholm var 1896: 42 Td. Ld., hvoraf Have 2, Stenmarker 38, Veje og Byggegr. 2 Td. Kreaturhold 1898: 6 Køer, 52 Faar, 7 Svin og 1 Ged. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 3/8 Td.; 15 Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 103 (1801: 113, 1840: 174, 1860: 156, 1880: 160), boede i 15 Huse; Erhverv: 24 levede af immat. Virksomhed, 27 af Fiskeri, 16 af Industri, 33 af Skibsfart, og 3 vare under Fattigv.

Paa Hirsholm ligge Kirken, Præstegaarden med Skolen, en Kro, et Fyr, det sidste paa Øens højeste Punkt (hvidt Blinkfyr; det runde, 85 F. høje Fyrtaarn af Granit er opf. 1886 og afløste det tidligere, der var opf. 1838; Flammens Højde o. Havet 95 F., Lysvidden 4 Mil) og Taagesignal. Havn, paa Sydvestsiden af Øen, anlagt 1860—61 og udvidet i 1870’erne, beskyttet af to Stenmoler (7 F. Vand, grønt, fast Havnefyr), Lodser (5 Lodser, der lodse fra Skagen til Sundet, Nyborg, Korsør, Fredericia) og Toldassistentstation. Telefonforbindelse med Frederikshavn. Græsholm benyttes kun til Græsning af Kaniner. Hirsholmene, en egen Sognekommune, høre under Horns Hrd.’s Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 483. Lægd. Kirken tilhører formentlig Øernes Ejer. Præsten er tillige Skolelærer.

Den lille og lave Kirke bestaar af Skib og Kor ud i eet samt Vaabenhus, af Bindingsværk, mod S. Den er opført ved 1640 af Mursten og Bindingsværk og med Bræddegavle, men senere til Dels ombygget med Grundmur. Kirken har fladt Bræddeloft. Den udskaarne, katolske Altertavle fra gotisk Tid, restaureret 1899 (i Midtpartiet Gudfader og Søn, paa Siderne St. Laurentius og St. Catharina), maa have tilhørt en anden Kirke. Døbefont af Træ; Prædikestol og Stolestader i Renæssancestil fra 17. Aarh.; paa de sidste staa Aarst. 1631 og 1688; en Messehagel, der opbevares i Kirken, er fra 1647 med O S og B L. (ɔ: O. Skeel og Birgitte Lindenov) og to Vaabener. I Loftet hænger et Skib fra 1722.

Hirsholmene (i Vald. Jrdb. Hælsholmæ, maaske af Personnavnet Helf), der bestaa af Granit og ere oversaaede med talrige Rullesten, kun nogle Steder dækkede af et tyndt Lag Muld, ere utvivlsomt Aflejringer fra Istiden. Øerne hørte i tidligere Tid til Elling Sogn, i hvis Kirke „Holmboernes Stole“ endnu vistes ved Midten af 19. Aarh.; men 1634 gav Chr. IV Øernes Ejer, Otte Skeel til Hammelmose og Bangsbo († 1634) Tilladelse til at lade opføre en Kirke, da Sejladsen til Elling ofte var farlig, især om Vinteren, og Præsten ikke let kunde komme over til Øerne, naar det var nødvendigt; Kirken var vistnok færdig 1638 (D. Atl. siger rigtignok først 1641), og Skeel oprettede et Legat paa 300 Rd. (Fundats af 1643), der endnu bestaar, og hvis Renter tilfalde Præsten. En Beboer Ole Jensen Holmbo skal have taget megen Del i, at Hirsholm fik sin egen Kirke. Øerne have fra den Tid udgjort et selvstændigt Pastorat undtagen 1812—43, da de vare forenede med Frederikshavn. Præsten har ofte haft Nød med at slaa sig igennem; allerede den første Præst, Peder Andersen Knudstrup, klager 1646 over sine daarlige ekonomiske Forhold paa de fattige Øer, som kort i Forvejen vare blevne plyndrede af de svenske; Præstekaldet har vistnok ofte været ubesat; saaledes har der ingen Præst været fra 1881. — Øerne overlodes 1583 („en Holm, kaldet Hertsholm, hvorpaa der bor nogle Fiskere, en Holm, kaldet Græsholm, som er udskaaren af Stranden i 2 Parter, og en lille Holm, kaldet Deye“, se Kronens Sk. S. 270) af Kronen til Mourids Podebusk til Kjørup; senere vare de en Tid lang under Bangsbos Ejere; 1769 ejedes de af Hans Eifler. Hvad der i vor Tid især har henledt Opmærksomheden paa dem, er Planen om at anlægge en Nødhavn for det nordl. Kattegat der. Allerede 1795 tænkte man paa at anlægge en Havn paa Nordøstsiden af Græsholm; 1848, da Øerne ejedes af en Jmfr. Übersax, fremlagde en Englænder Maxton en Plan om et Havneanlæg der, hvilket dog blev opgivet ved Krigens Udbrud; 1862 genoptoges Planen af Fyringeniør Grove, men da blev den heller ikke til noget paa Grund af Krigen 1864; 1871 købte et Interessentskab Øerne med det Formaal at faa anlagt en 1. Klasses Nødhavn, som ved en Dæmning fra Græsholm til Fastlandet skulde sættes i Forbindelse med den østjydske Jærnbane, og i de flg. Aar blev Planen alvorlig drøftet, indtil Frederikshavn gik af med Sejren (se S. 29). I 1870’erne havde Ejerne anlagt et Stenhuggeri, hvorfra der udførtes Sten, især til Brolægning; 1883 købte Marineministeriet Øerne, og fra den Tid blev det meste af Stenmaterialet til Frederikshavns Havn taget herfra. —

Paa Øerne findes vilde Kaniner. (Se om Hirsholmene Geogr. Tidsskr. IS. 169 flg.).


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hirsholmene_Sogn&oldid=8647"