Hillerslev Sogn (Thisted Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hillerslev Sogn, et sogn i Thisted Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hillerslev Herred (Thisted Amt). I Sognet ligger Hillerslev Kirke samt det nu forsvunde Slot Hillerslevhus

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Kåstrup Sogn

  • 1555 Christen Aalborg el. gamle Hr. C.
  • 15?? Christen Madsen el. unge Hr. C.
  • 1564 Niels Jensen
  • 1624 Oluf Nielsen (Julbye)
  • 1660 Niels Olufsen Hillerslev
  • 1679 Oluf Nielsen Hillerslev
  • 1703 Peder Nielsen Moldrup
  • 1728 S. Jens Larsen Bonne el. Bonde
  • 1743 Peder Pedersen Staxbach
  • 1750 Oluf Adolph Nicolaisen Brorson
  • 1773 Hans Jørgen Christian Høegh
  • 1783 Christen Vendelbo Brasch
  • 1818 Johan Vogelius Steenstrup
  • 1835 Poul Brynjolfsen Petersen
  • 1841 Bertel Langballe Obel
  • 1858 Peter Christian Prytz
  • 1877 Jens Daniel Frederik Bøggild


Følgende beskrivelse af Hillerslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hillerslev Sogn omgives af Nors og Tved Sogne, Annekset Kaastrup, Hundstrup, Sennels Sogn og Hundborg Hrd. (Thisted Landdistr. og Købstadjorder og Skinnerup S.). Kirken, midt i Sognet, ligger 3/4 Mil N. N. Ø. for Thisted. De overvejende højtliggende og bakkede Jorder (Højbjærg, 157 F., Kløvenhøj, 156 F., 49 M.) ere meget forskellige, dog er Kalk og Ler fremtrædende Bestanddele. Gennem Sognet løber Storaa. Til Sognet høre et Par Enklaver mod N. mellem Hjardemaal og Vigsø Sogne. Gennem den østl. Del gaar Landevejen fra Aalborg til Thisted.

Fladeindholdet 1896: 5921 Td. Ld., hvoraf 2346 besaaede (deraf med Rug 347, Byg 460, Havre 894, Bælgsæd 59, Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 281, Grøntf. 27, Kartofler 208, andre Rodfr. 61), Afgræsn. 1279, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1194, Haver 12, Skov 10, Moser 261, Kær og Fælleder 94, Heder 509, Flyvesand 85, Stenmarker m. m. 7, Veje og Byggegr. 107, Vandareal m. m. 16 Td. Kreaturhold 1898: 401 Heste, 1776 Stkr. Hornkv. (deraf 770 Køer), 1473 Faar og 740 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 384 Td.; 109 Selvejergaarde med 328, 158 Huse med 52 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1320 (1801: 684, 1840: 978, 1860: 1187, 1880: 1370), boede i 300 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomh., 998 af Jordbrug, 7 af Fiskeri, 176 af Industri, 2 af Handel, 31 af forsk. Daglejervirks., 34 af deres Midler, og 36 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Store Hillerslev (1250: Hyldæslef, 1406: Hildersløvæ) med Kirke, Præstegd., Skole og Andelsmejeri; Lille Hillerslev; Skovsted med Skole; Kjeldstrup med Dobbeltskole og Fattiggaard for Hillerslev-Kaastrup Komm. (Plads for 25 Lemmer); Brund. Kanstrupgde., Kortegde., Jensbygde., Oddershede, Gd., Kappelgd., Kilsgd., Engbjærggd., Melgd., Skovstedlund, Gd. Bro Vandmølle, ved Landevejen. Dyssemølle.

Hillerslev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- (Thisted) og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 554. Lægd. Kirken tilhører Beboerne.

Den anselige, høje Kirke, fordum indviet til St. Peder, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. De oprindelige Vinduer ses paa Nordsiden (se Aarb. f. n. Oldk. 1894 S. 265); begge Dørene ere bevarede, Norddøren tilmuret. Skib og Kor have Bjælkeloft. Særlig interessant er Apsis, hvis udv. Mur ved Halvsøjler og Lissener deles i 5 Felter, som hvert sluttes af 2 Rundbuer; paa Grund af Brøstfældighed blev Apsis ombygget 1886 (Arkitekt: F. Uldall). Granitkorbuen har et Mandehoved under den profilerede Gesims. Ved en Restauration 1890-91 (Arkitekt: Wiinholt) blev bl. a. Sydmuren omsat. Det anselige Taarn, med blindingsprydede Gavle, forneden af raa og huggen Kamp, foroven af Munkesten (ligesom Trappetaarnet mod N.), er tilføjet i den senere Middelalder; det tidligere hvælvede Underrum har ind til Skibet haft en høj Spidsbue. Granitalterbordet bestaar af en rund Pille, over hvilken en mægtig Dækplade. Altertavlen er i Barokstil (i Skibet hænger Midtpartiet af en katolsk Tavle i gotisk Stil, ligesom flere Figurer fra samme findes i Kirken). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Et Gitter i s. Stil med udskaarne Figurer af Peter og Paulus skiller Skibet fra Koret. Den Store Klokke har Iver Krabbe til Albæk, Befalingsmand paa Mariager Kloster, ladet støbe 1641. I Taarnets Mure sidder et Par middelalderlige Ligsten, deriblandt en med Kors og adeligt Skjold, den ældste hidtil kendte (vistnok fra Midten af 13. Aarh.), der bærer et saadant; tillige har den Runeskrift og Munkebogstaver med Navnene Thorkil og Margrethe (se Thorsen, Runemindesmærker II S. 201, Løffler, Gravst. S. 15 og Pl. XII, og Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 113).

Kirken blev 1454 af Chr. I overladt til Mariager Kloster, og den tilhørte det længe efter. Aar 1631 og 1634 omtales den som meget brøstfældig.

Hillerslevhus (se Vald. Jrdb., udg. af O. Nielsen, S. 123) var tidligere et Slot, der (1406 og 1408) tillige med Ørum Slot forlenedes af Dronn. Margrethe til Niels Strangesen; 1423 var Hr. Henr. Knudsen Gyldenstierne Høvedsmand paa denne Borg, der sagtens er ødelagt under de følgende Bondeoprør. Stedet, hvor den har staaet, paavises endnu tæt ved Hillerslev i et Voldsted, „Store Vold“ eller „Margrethevold“; det bestaar af en større og en mindre Banke, adskilte ved og omgivne af sidt Engdrag.

Kortegaard ejedes 1491 af Børglumbispen.

I Sognet er der fredlyst 6 Gravhøje, deribl. ved St. Hillerslev de 3 „Galgehøje“ (tidligere har der været en 4. „Galgehøj“), og ved Lille H. den 10 F. høje „Tinghøj“, hvorved Herredstinget muligt har været holdt (ved Sønderby i Tved Sogn ligger dog ogsaa en „Tinghøj“).



Link