Hersom Sogn
Hersom sogn et sogn i Viborg Østre Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Rinds Herred Viborg Amt. I sognet ligger Hersom Kirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Hersom Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Hersom Sogn omgives af Annekset Bjerregrav, Rovm Sogn, det andet Anneks Klejtrup og Nørlyng Hrd. (Vammen og Pederstrup S.), hvorfra det skilles ved Skals Aa. Kirken, mod S., ligger 2 Mil N. Ø. for Viborg og 2 Mil S. V. for Hobro. De mod N. noget højtliggende og bakkede Jorder ere sandede med nogen Hede og store Engstrækninger langs Aaen. En Del af Hærup (ell. Ørris) Sø, omtr. 150 Td. Ld., paa Østgrænsen, hører til Sognet.
Fladeindholdet 1896: 2950 Td. Ld., hvoraf 941 besaaede (deraf med Rug 239, Byg 105, Havre 491, Boghvede 12, Blandsæd til Modenhed 7, Grøntf. 13, Kartofler 44, andre Rodfr. 28), Afgræsn. 807, Høslæt, Brak, Eng m. m. 495, Haver 12, Skov 7, Moser 24, Kær og Fælleder 129, Heder 407, Veje og Byggegr. 76, Vandareal m. m. 49 Td. Kreaturhold 1898: 118 Heste, 617 Stkr. Hornkv. (deraf 332 Køer), 670 Faar, 267 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 99 Td.; 26 Selvejergaarde med 87, 33 Huse med 12 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 408 (1801: 159, 1840: 255, 1860: 269, 1880: 364), boede i 66 Gaarde og Huse; Erhverv: 23 levede af immat. Virksomh., 285 af Jordbr., 47 af Industri, 7 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 14 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Hersom med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1886) og Sparekasse (opr. 11/3 1891; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 17,361 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 293 Kr., Antal af Konti 161); Ørris; Neder-Holris (Hvolris, Hulris); Troestrup. Hovedgaarden Ny-Hersomgaard har 14 Td. Hrtk., 356 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 4 Skov, 10 Kær, 62 Hede, Resten Ager, Hvolrisgd. (8 1/2 Td. H.), Stubbegd., Mariendal, Ø.- og V.-Teglgaard (Parceller af Hersomgd.), Mosegd., Holriskro.
Hersom S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Rinds-Gislum Hrd.’s Jurisdiktion (Hobro), Viborg Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 330. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid — ifl. D. Atl. er den indviet St. Laurentii Dag 1150 (!) af Viborgbispen Eskil (se ogsaa Saml. til j. Hist. I S. 354); den Indskr. paa Kirke væggen, der mindede om dette, er nu forsvunden — af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Flere oprindl. Vinduer, begge Døre (Nordd. tilmuret) og Korbuen ere bevarede. Vaabenhuset er af Mursten. Store Ombygninger paa Kirken 1882, 88 og 93. Altertavle i senere Renæssancestil med et Maleri (Christus). Prædikestol i Barokstil. Granitdøbefont med en Christusfigur og Mandehoveder. I Koret smukt Epitafium over Oberstlieutn. P. Rosenørn, † 1775 (to Genier, der holde en Medaillon med den afdødes Billede; han er begr. under Koret), og et mindre, begge af Wiedewelt, over Frk. S. A. Rosenørn, † 1784 (begr. paa Kirkegaarden).
Hersomgaard ejedes 1485 af Griis i H., 1496 og 1504 af Sti Vesteni, der solgte den til Hr. Niels Høg, hvis Arvinger endnu 1552 ejede den, 1606 af Fru Anne Lykke, Ludv. Munks, saa af Fru Johanne Skram, hvis Datter Fru Karen Lange, Claus Belows, 1632 solgte den til Fru Dorte Juul, Jørg. Kaas’, der synes at have overdraget den til sit Søskendebarn Berete Juul, g. m. Knud Galt, der 1632 og 39 skrev sig til H. 1653 skrev Laur. Friis sig til H., mulig dog kun Bruger af den, thi alt 1647 tilhørte den Laur. Skinkel, som 1655 solgte den til Hr. Anders Bille, hvis Arvinger ejede den (39 Td. H.) 1663. I Svenskekrigen bleve dens Skove ødelagte. 1689 ejedes den (22 og 95 Td. H.) af Herluf Trolle, der 1699 solgte den for 41 Rd. pr. Td. H. til Chrf. Rosenørn. Derpaa ejedes H. af dennes Søn Oberstlieutn. Peder R. (se under Kirken), efter hvem den (22, 50 og 294 Td. H.) 1775 blev købt for 25,200 Rd. af Major Chr. Rosenørn (Teilmann), der 1797 solgte den for 40,000 Rd. til Chr. Ditl. Lüttichau, som 1798 solgte den til Landvæsenskommissær Gjørup og Herredsfoged Wissing for 40,500 Rd.; de solgte den og Holris (34, 50 og 58 Td. H.) for 23,000 Rd. til Søren og Jens Tydsch. Godset blev bortsolgt, og Hovedgaarden udparcelleredes, og af dens Jorder oprettedes 6 Gaarde og 2 Huse. Hovedparcellen Ny-Hersomgd. har siden haft mange Ejere, saaledes Kn. Toft, Karsten, Sackman og Schervin, som 1878 solgte den for omtr. 80,000 Kr. til Brockdorff, efter hvem den ved Konkursauktion købtes for omtr. 48,000 Kr. af den nuv. Ejer, H. Buch-Jacobsen. — Borggaarden brændte 1727 og Ladegaarden 1730, men de opførtes igen af Rosenørnerne. Hovedbygningen, der laa noget fra den nuv. Ny-Hersomgd. (Gaardspladsen og Voldene ses endnu), blev nedbrudt 1798, da Gaarden udstykkedes. Hovedbygningen paa Ny-Hersomgd., opf. i Slutn. af 18. Aarh., er af Bindingsv. og Grundmur i 1 Stokv., flere Gange udvidet.
Holris pantsattes 1355 af Jens Raad og hans Husfrue Margr. til Tyge Skammelsen, Foged paa Aalborg. Af senere Ejere kendes en Niels Stigsen, som formentlig kun havde den i Forlening af Kong Hans, og Rigsraad Niels Clementsen, med hvis Datter Anne H. vistnok kom til Christen Harbou, † 1556. Derefter fulgte Sønnerne Niels, † 1560, og Jørgen, † 1593, Christen og Otto Jørgensen H. 1624, Søren, Jørgen og Niels Christensen H. 1630. Sidstnævnte udkøbte sine Brødre og mageskiftede 1637 H. til sin Fætter Christen Ottesen Harbou, som endnu 1674 ejede den, men oplod den til sin Stifdatter Anne Magd. Kruse, der ejede den 1682. Hun ægtede Fr. Ulrik Ulfeld, som efter 1691 afhændede den, vistnok til Chr. Cassius til Tanderup, der 1694 solgte den (15 Td. H.) til Chr. Fr. Bille, som 1705 solgte den for 2138 Rd. til Chrf. Rosenørn, og endnu ved Slutn. af 18. Aarh. laa den under Hersomgd.
Ved Hersomgd. er der fredlyst 1 Gravhøj. Ved Hvolrisgd. ligger den nu stærkt afgravede, anselige Møgelhøj, der oprindl. har indesluttet to Jættestuer; den ene (undersøgt 1874) er endnu bevaret.
