Heltborg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Heltborg Sogn, et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Refs Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Heltborg Kirke samt hovedgården Toftum

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Visby Sogn

  • 1536 Poul Christensen
  • 1555 Christen Kjeldsen
  • 1571 Christen Lauritsen
  • 1594 Mads el. Mathias Andersen
  • 1636 Oluf Madsen Svale
  • 1648 Jens Andersen Søndberg
  • 1682 Anders Jensen Søndberg
  • 1685 Erik Hansen Holm
  • 1696 Esaias Klaumann
  • 1720 Laurits Lauritsen Damstrøm
  • 1759 Jens Jensen Halse
  • 1775 Ole Abrahamsen Bay
  • 1799 Knud Graah
  • 1818 Heino Gerhard Gad
  • 1827 Michael Frederik Blichfeldt
  • 1842 Jens Nicolai Fabricius Leth


Følgende beskrivelse af Heltborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Heltborg Sogn, Anneks til Visby i Hassing Hrd., omgives af dette Hrd. (Visby og Grarup S.) — fra hvilket det adskilles ved Visby Aa —, Hurup og Ydby Sogne samt Limfjorden (Næssund og Visby Bredn.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 3 1/2 Mil S. S. V. for Thisted. De overvejende højtliggende og bakkede Jorder ere gennemgaaende muldlerede med gult Ler til Underlag. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Thisted til Oddesund og fra Vestervig til Næssund.

Fladeindholdet 1896: 2882 Td. Ld., hvoraf 1253 besaaede (deraf med Rug 203, Byg 171, Havre 627, Bælgsæd 4, Blandsæd til Modenhed 120, Grøntf. 19, Kartofler 31, andre Rodfr. 78), Afgræsn. 690, Høslæt, Brak, Eng m. m. 634, Haver 20, Skov 2, Moser 22, Kær og Fælleder 97, Hegn 4, Heder 43, Stenmarker 33, Veje og Byggegr. 83 Td. Kreaturhold 1898: 226 Heste, 1242 Stkr. Hornkv. (deraf 458 Køer), 692 Faar og 407 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 245 Td.; 59 Selvejergaarde med 216, 85 Huse med 29 Td. Hrtk. og 25 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 818 (1801: 442, 1840: 581, 1860: 638, 1880: 770), boede i 168 Gaarde og Huse; Erhverv: 14 levede af immat. Virksomh., 558 af Jordbr., 27 af Fiskeri, 131 af Industri, 17 af Handel, 17 af forsk. Daglejervirks., 26 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Heltborg, ved Thistedvejen, med Kirke, Skole og Mølle; Kjæstrup, ved s. Vej, med Kalkovn; Ullerup med Fattiggaard for Visby-H. Komm. (opr. 1880, Plads for 45 Lemmer); Ginnerup, ved Vejen til Næssund, med Skole. Ginnerupsteder, Huse. Næssund vestre Færge med Overfart til Mors, Kro, Teglværk og Statstelefonstation. Gaarde: Futtrup (8 3/4 Td. Hrtk.), Øster-Toftum (11 1/8 Td. Hrtk.), Vester-Toftum (10 3/8 Td. Hrtk.), Ginnerupgd. med Teglværk, Slyngborg Mølle.

Heltborg S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Hassing-Refs Hrd.’s Jurisdiktion (Vestervig), Thisted Amtstue- og Hassing-Refs Hrd.’s Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 226. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Blidstrup, Mors.

Kirken bestaar af Skib, Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor samt Apsis ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre, raa Kamp i Apsis. Denne, der hviler paa en smukt profileret Sokkel, er nyopført 1898. Taarnet (36 F., tidligere meget højere), af Granitkvadre og Mursten, og Vaabenhuset, af Mursten, ere senere Tilbygninger. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft, Taarnrummet er overhvælvet. Muret Alterbord. Altertavle fra 1884 med en gotisk Ramme og et Maleri (Jesus helbreder den spedalske; sign. A. H.). Udskaaren Prædikestol fra omtr. 1600, med Malerier. Romansk Granitdøbefont.

Futtrup hørte 1537 under Vestervig Kloster.

Toftum er en gammel Hovedgaard. 1443 gav Jens Nist af T. Korsgaard i Heltborg S. til Vestervig Kloster. Hans Søn Mogens N. ejede 1469 og 1472 T. 1484 sluttedes Forlig mellem dennes Arvinger, hvorved T. kom til en af dem, Hr. Jens Madsen (Munk). 1636 blev T. af Fru Jytte Brok mageskiftet til Claus Kaas mod Lønsgd. i Vrads Hrd., men 1647 var den delt i to Halvgaarde, af hvilke den ene beboedes af Peder Thomesen Barfod og Fru Kirsten Navl. Den tilhørte imidlertid Jakob Krabbe, som havde købt den af Claus Kaas’ Svigersøn Henr. Linderot og 1652 skødede den til sin Søn Iver Krabbe, der endnu 1662 ejede den (36 Td. Hrtk.), men da i Fællesskab med Enev. Kaas, hvis Part 1672 var tilfalden Mogens Kaas, som 1689 besad T. 1690 betegnes Gaarden som „forladt og snart øde og ruineret“; sagtens for Skatterestance kom den derefter til Kronen, der 1716 solgte en Halvpart til Niels Jensen, som 1719 afhændede denne (11 Td. Hrtk.) til Thorn. Bollesen.

Ved Ullerup er fredlyst Gravhøjen Lundhøj, der indeslutter en anselig, udgravet Jættestue (opdaget 1837). Kamret, fra hvis sydl. Ende Stenene ere bortfjernede, er omtr. 20 F. langt, 7 1/2 F. bredt og knapt 5 F. højt; til Vestvæggen er føjet et lille, 6 1/2 F. vidt Sidekammer. De i sin Tid som Runer opfattede Streger paa en af Kamrets Bæresten ere naturlige Ridser (se Vidensk. Selsk. Skrifter, phil.-hist. Afd. VI S. 519 flg. og 533 flg., og Worsaae, Danm. Oldtid S. 70).



Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Heltborg_Sogn&oldid=4305"