Hellevad Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hellevad Sogn, et sogn i Brønderslev Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Brønderslev Kommune (Region Nordjylland). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Dronninglund Kommune (Nordjyllands Amt), og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Dronninglund Herred (Hjørring Amt). I sognet ligger Hellevad Kirke og Herregården Klausholm

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Hellum Sogn og før 1578 Hallund Sogn og fra 1578 med Ørum Sogn

  • 1530 Niels Drube
  • 1538 Jens Thøgersen
  • 1550 Mikkel Jensen Bredkjær
  • 1560 Jens Knudsen
  • 1578 Jens Jensen Jetzmark
  • 1620 Christen Gertsen Kobberup (Koberup)
  • 1665 Anders Jensen Hals
  • 1698 Peder Andersen Brøndlund
  • 1733 Peder Kjeldsen Paludan
  • 1758 Adam Daniel Sixtusen Aspach
  • 1772 Niels Vestesen Schow
  • 1796 Andreas Ginge
  • 1804 Usias Arnt Dyssel Sadolin
  • 1805 Niels Vadum Rømer
  • 1819 Niels Hansen Wacher
  • 1847 Georg Høst
  • 1856 Jacob Elisius Gjellebøl
  • 1857 Peter Christian Asmussen
  • 1868 Edvard v. Spreckelsen
  • 1877 Adam Gottlieb Boserup Wind

Kapellan (hjælpepræster)

  • 1553 Hans Andresen
  • 1563 Jens Mogensen
  • 1595 Anders Jensen Bredkjær
  • 1602 Lars Lauritsen
  • 16?? Peder Christensen
  • 1646 Christen Andersen Tornbye
  • 1653 Jens Christensen Bredkjær
  • 1653 Niels Christensen
  • 1655 Jens Christensen Bredkjær
  • 1660 Anders Jensen Hals
  • 1665 Christen Jensen Røgildhede
  • 1706 Jens Nielsen Iversen
  • 1716 Jørgen Ottesen Mørk
  • 1759 Edvard Nielsen Fogtmann
  • 1769 Nissenius Pedersen Schmidt
  • 1793 Gabriel Ferdinand Flor
  • 1798 Henrik Schou
  • 1802 Niels Vadum Rømer

Følgende beskrivelse af Hellevad Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hellevad Sogn omgives af Annekset Ørum, Hallund, Hellum, Skæve, Vor og Dronninglund Sogne (Sognet har 2 Enklaver, i Ørum og Dronninglund S.). Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger omtr. 3 1/2 Mil S. V. for Sæby og 3 Mil N. Ø. for Aalborg. De særlig mod Ø. meget højtliggende og bakkede Jorder (højeste Punkt 346 F., 109 M.) ere overvejende skarpe med Sand og Grus; en Del Hede mod Ø. En Del Skov (Allerup Sk., en Del af Endelt Sk.; Allerup Bakker ere beplantede med Naaletræer). Paa noget af Øst- og Sydgrænsen løber Ry Aa. Gennem Sognets østl. Del gaar Landevejen fra Sæby til Aalborg.

Fladeindholdet 1896: 8230 Td. Ld., hvoraf 2895 Td. besaaede (deraf med Rug 682, Bvg 151, Havre 1541, Spergel 78, Frøavl 4, Blandsæd til Modenh. 127, Grøntf. 85, Kartofler 181, andre Rodfr. 46), Afgræsn. 1869, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1389, Have 33, Skov 648, ubevokset 42, Moser 90, Kær og Fælleder 481, Hegn 14, Heder 634, Flyvesand 8, Veje og Byggegr. 109, Vandareal m. m. 15 Td. Kreaturhold 1898: 415 Heste, 1524 Stkr. Hornkvæg (deraf 1039 Køer), 1249 Faar, 962 Svin og 2 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 205 Td.; 59 Selvejergaarde med 157, 150 Huse med 48 Td. Hrtk. og 11 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1260 (1801: 562, 1840: 818, 1860: 1095, 1880: 1328), boede i 272 Gaarde og Huse; Erhverv: 32 levede af immat. Virksomh., 1029 af Jordbrug, 96 af Industri, 7 af Handel, 50 af forsk. Daglejervirks., 37 af deres Midler, og 9 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hellevad med Kirke og Præstegaard (Bredkjær); Allerup med Skole og Sparekasse for H.-Ørum Sogne (opr. 11/6 1879; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 138,111 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 6116 Kr., Antal af Konti 502); Lem med Skole; Trøgdrup med Teglværk. Saml. af Gde. og Huse: Klokkerholm meel Skole, Mølle og Købmandsforretn., Kvindbjærg Huse, Lasgaard, Røgelhede, Allerupmark, Stenbakken, Huse, Kragdrup, Gde., med Teglværk, Landvad, Gde., Klausholmmark, Huse, m. m. Gaarde: Skindbjærg med Mølle, Bastrupdal, Klausholm, Korslund (10 Td. Hrtk.), m. m.

Hellevad S., een Sognekommune med Annekset, hører under Dronninglund Hrd.’s Jurisdiktion (Sæby), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Hallund Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 455. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af tilhuggen Granit paa en Sokkel med profileret Skraakant. Nordmuren er velbevaret meel 3 oprindl. Vinduer; Norddøren er tilmuret; oprindl., halvrund Granitkorbue. Taarnet, forneden af huggen Granit fra Vestgavlen, foroven af Mursten, er tilbygget i den senere Middelalder; det overhvælvede Taarnrum har Spidsbue ind til Skibet. Koret har en senere indbygget Hvælving, Skibet fladt Loft. Den oprindl. Syddør fører ind til det af Mursten, vistnok 1841 opførte Vaabenhus (restaur. 1885). Kirkens Indre er restaur. 1897. Alterbordet er af huggen Granit. Ny Altertavle med et Maleri fra 1893 (Kopi af C. Blochs Christus i Getsemane, i St. Hans K. i Odense); den gamle Altertavle fra 17. Aarh. hænger i Skibet; paa Alterstagerne staar: Hr. Jens Jensen i Bredkjær og Berete Andersdatter 1589. Romansk Granitdøbefont; Prædikestol i Renæssancestil fra 1614. Paa Skibets Nordvæg et stort gotisk Trækrucifiks. I Skibet et Epitafium over Præsten Christen Gertsen Kobberup, † 1665. — Paa Kirkegaarden en tidlig-middelalderlig Ligsten med Kors og Sværd samt Indskr.: Nonas aprilis obiit Tuco (se Løffler, Gravst. Pl. XII).

Klausholm har været en større Gaard, der 1682 ejedes af Jakob Eilersen, hvis Søn Eiler Jakobsen Eilers 1693 skødede den (5 Td. Hrtk.) med en Del Gods til Henr. Bornemann; 1694 blev den af Jens Hansen til Boller solgt til Henr. Bille til Bangsbo. Denne solgte 1703 K. til Fru Kirsten Beck til Vraa, hvis Svigersøn Jørgen Bille ejede den (11 Td. Hrtk.) 1731, da den betegnes som Ladegaard. Sidstnævntes Svigersøn Schack Vittinghof Greve Holck solgte 1751 K. med Tiender og Gods (11, 90 og 68 Td. Hrtk.) til P. Mathiasen Stenfeldt, † 1764, hvorefter den (15, 77 og 141 Td. Hrtk.) paa Auktion s. A. blev købt for 18,000 Rd. af C. Fr. Hagstrøm († 1781), g. m. den forrige Ejers Datter. Paa Auktion 1782 købte Jørgen Gleerup K. (138 Td. Hrtk.) for 18,500 Rd., men solgte den straks for 11,500 Rd. til Chrf. Qvist, For valter ved Mariager Kloster.

I den sydl. Udkant af det kuperede, skovbevoksede Terræn ved Allerup Bakker findes nær ved Landevejen Udsigtspunktet Dannerhøj, tidligere Fjedermosebakke, 280 F., 88 M., hvorpaa der er rejst en tilhuggen Sten til Minde om Fr. VII’s Besøg her 1852. — Paa Bakken Voldene, 327 F., 101 M., er der Rester af en gammel Befæstning.

Af de henved 90 Gravhøje, som kendes i Sognet, ere 27 fredlyste. — Paa Røgelhede Mark har der været en hellig Kilde, indviet til St. Nicolaus.


Eksterne Link