Harring Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Harring Sogn, et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hassing Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Harring Kirke samt de tidligere hovedgårde Rosholm og Øland

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Stagstrup Sogn

  • 15?? Oluf Pedersen el. Poulsen
  • 1558 Morten Jensen
  • 15?? Iver Jespersen
  • 1562 Morten Jensen
  • 1609 Hans Sørensen Aalborg
  • 1648 Daniel Andersen Prenter
  • 1656 Jens Kjeldsen Nors
  • 1674 P. Larsen
  • 1674 Kjeld Nielsen
  • 1684 Daniel Jensen Roesholm el. Nors
  • 1694 Vilhelm Vilhelmsen Schmidt
  • 1708 Fredrik Mathiesen Thestrup
  • 1748 Peder Jørgen Rasmussen Winther
  • 1766 Jesper Hansen Høyer
  • 1798 Poul Holm
  • 1804 Villiam Alexander Meyer
  • 1813 Ole Frederik Bruun
  • 1822 Frederik Hobe
  • 1835 Carl Ludvig Poulsen
  • 1848 Peter Nicolai Fibiger

Følgende beskrivelse af Harring Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Harring Sogn omgives af Annekset Stagstrup, Skyum, Hørdum, Hørsted og Snedsted Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. V. for Thisted. De temmelig lavtliggende, jævne Jorder ere sand-, nogle Steder lerblandede Muldjorder med Ler til Underlag. Paa Nordvestgrænsen løber Hørsted Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Thisted til Oddesund og Thisted-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 1271 Td. Ld., hvoraf 532 besaaede (deraf med Rug 86, Byg 56, Havre 297, Blandsæd til Modenhed 43, Kartofler 35, andre Rodfr. 13), Afgræsn. 387, Høslæt, Brak, Eng m. m. 256, Haver 6, Skov 7, Moser 13, Kær og Fælleder 34, Heder 9, Veje og Byggegr. 27 Td. Kreaturhold 1898: 83 Heste, 533 Stk. Hornkvæg (deraf 210 Køer), 288 Faar og 138 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 79 Td.; 20 Selvejergaarde med 59, 49 Huse med 20 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1890: 383 (1801: 169, 1840: 241, 1860: 318, 1880: 379), boede i 71 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomhed, 264 af Jordbr., 56 af Industri, 9 af Handel, 6 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Harring, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Sparekasse for H.-Stagstrup Komm. (opr. 1/7 1871; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 53,497 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservefonden 4000 Kr., Antal af Konti 259), Mølle og Købmandsforretn. Harringhede og Ølandhede, Gde. og Huse. Præstegaarden Rosholm. Hovedgaarden Øland har 17 1/4 Td. Hrtk., 231 Td. Ld., hvoraf 31 Eng, Resten Ager. Brødløsehove, Gd.

Harring S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hillerslev-Hundborg Hrd.’s Jurisdiktion (Thisted), Thisted Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 218. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere opf. i Overgangsstil (13. Aarh.), væsentlig af Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. Nogle oprindl. Vinduer i Koret ses; den oprindl. Granitkorbue er tilspidset. Vaabenhuset er opf. 1883 foran Norddøren; 1885 ombyggedes Skibets Vestgavl og fik Klokkekam. Udskaaren Altertavle fra 17. Aarh. med Nedtagelsen af Korset og Nadveren i Midtfeltet. Granitdøbefont i Firkløverform. Prædikestol med Aarst. 1627 og Navnet paa Præst Hans Sørensen Aalborg († 1648). I Koret Præstestol med Aarst. 1656 og Navnet paa Præst Daniel Andersen Prenter. Paa Stolestaderne Aarst. 1664. Ved Alteret Ligsten over ovenn. Præst Hans Sørensen Aalborg og Hustru, og over Præsten Søren Hansen Aalborg, † i Stagstrup Præstegd. 1663. Klokken er fra 1432.

Rosholm var tidligere en Hovedgaard og nævnes 1348 blandt Familien Globs Godser i Thy. Helena, Hwits Efterleverske af Øland, skødede 1365 al sin Ret til Øland og Rosholm til Dronn. Margrethe, hvilket stadfæstedes 1406 af Niels Gundesen og Lasse Maltesen. Af Voldstedet findes intet Spor mere.

Øland tilhørte ligeledes Globerne. Poul, Niels, Jens, Anders, Laurids og Peder Glob skødede den 1365 til Vald. Atterdag. 1477 blev den af Chr. I pantsat til Fru Ingeborg Ottesdatter Stampe, hvilket Pant synes at være gaaet over til hendes Svoger Peder Galskyt, g. m. Marine Ottesdatter Stampe, deres Søn Thomas Galskyt og hans Søn Peder G., der 1536 skrev sig til Ø. 1580 blev den af Kronen mageskiftet til Christen Prip, hvis Datter Margrethe bragte den til sin Ægtefælle Cl. Kaas, som 1627 bortbyttede den til sin Svoger Iver Prip mod Strandet. Denne solgte den 1630 til Fru Karen Sehested, Tyge Kruses Enke, der 1641 ægtede Jørgen Seefeld; Sønnen Laurids S.’s († 1688) Kreditorer fik Indførsel i Ø., som de 1689 solgte til Chr. Helverskov til Irup, der 1732 solgte den (32 og 203 Td. Hrtk.) for 5900 Rd. og 40 Dukater til Provst Fred. Thestrup, † 1758, hvorefter Ø. med Tiender (87 Td. Hrtk.) blev solgt for 11,131 Rd. til Mads Schmidt fra Lemvig, † 1760, hvis Enke Anne Sophie Skousboe 1766 skødede Ø. for 20,800 Rd. til sin Svigersøn Kammerr. Niels Aars, † 1774; hans Enke ægtede 1777 Kancellir. Peder Madsen Lillelund, † 1789, af hvis Bo Ø. 1789 ved Auktion blev købt for 27,050 Rd. af Chr. Lassen Winther i Thisted, der 1795 skødede den for 34,860 Rd. til Raadmand H. P. Ingerslev i Aarhus, der straks tog Bevill. paa at maatte beholde Friheden hos Gaarden, selv om Godset solgtes og Ejendommen udparcelleredes. Han solgte derefter 1797 Hovedparcellen (15 og 97 Td. Hrtk.) for 16,100 Rd. til Anders Sørensen paa Todbøl, hvorefter denne 1800 mageskiftede den til sin Svigerfader Andr. Stigaard mod Irup. Senere har den været ejet af Sørensen, Godskesen og Skibby. Nuv. Ejer er C. M. Nybye. — Hovedbygningen, opf. 1863-67, bestaar af 3 Fløje i eet Stokv. I Nærheden af Gaarden findes en af Vand omgiven Høj.


Link