Hammelev Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Hammelev Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Hammelev kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Enslev Sogn

  • 1517 Søren Ebbesen
  • 1560 Peder Simonsen
  • 1584 Peder Nielsen
  • 1620 Søren Eriksen
  • 1621 Andreas Pedersen
  • 1625 Ove Christensen Nimtoft
  • 1643 Christen Jensen Broch
  • 1677 Jens Hansen Jerne
  • 1681 Jens Lauritsen Arreboe
  • 1683 J. H. Kattenberg el. Katterberg
  • 1687 Morten Christensen Broch
  • 1713 Ole Eriksen Carlebye
  • 1743 Niels Munch
  • 1754 Jens Biering
  • 1782 Christian Vilhelm Brinch
  • 1803 Gert Munck
  • 1834 Niels Andreas Bergmann
  • 1859 Peter Thun Foersom
  • 1875 Hans Albert Damborg


Følgende beskrivelse af Hammelev er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hammelev Sogn, adskilt fra Annekset Enslev ved Grenaa Lands., omgives af dette og Voldby Sogn samt Kattegat. Kirken, mod V., ligger henved 1/2 Mil N. N. Ø. for Grenaa. De ikke videre højtliggende, temmelig jævne Jorder, til Dels med kalkagtige Klinter ved Kysten (Fornæs, omtr. 25 F.), ere muld- og sandblandede med Kalkunderlag, undtagelsesvis lerblandede.

Fladeindholdet 1896: 2089 Td. Ld., hvoraf 879 besaaede (deraf med Hvede 6, Rug 222, Byg 223, Havre 281, Bælgsæd 5, Blands. til Modenh. 25, Grøntf. 7, Kartofler 38, andre Rodfr. 72), Afgræsning 320, Høslæt, Brak m. m. 571, Have 9, Skov 96, Kær og Fælleder 5, Stenmarker 181, Veje og Byggegr. 26 Td. Kreaturhold 1898: 170 Heste, 622 Stkr. Hornkv. (deraf 423 Koer), 714 Faar, 484 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 165 Td.; 30 Selvejergd. med 161, 23 Huse med 2 Td. Hrtk., 14 jordløse Huse, i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 414 (1801: 290, 1840: 358, 1860: 447, 1890: 409), boede 1890 i 71 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 14 levede af immat. Virksomh., 309 af Jordbrug, 12 af Fiskeri, 35 af Industri, 3 af Handel, 8 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Hammelev med Kirke, Præstegd., Skole, Redningsstation (opr. 1840) og Mølle. Fornæs Fyr, paa Jyllands østligste Punkt (hvidt Blinkfyr med roterende Sirene af meget sjælden Konstruktion; det vises fra et 85 F. højt, 1892 opf. rundt Granittaarn — det tidligere firkantede Taarn var opf. 1839 —, Flammens Højde 101 F. o. Havet, Lysvidden 4 Mil, se S. 235) med Taagesignal, Signalstation (aabn. 1899) og Signalstation for Is, Telefonstation og Fyrmesterbolig samt Bolig til 2 Assistenter (se Vignetten S. 950). Hovedgaarden Stensmark har 36 3/4 Td. H., omtr. 800 Td. Ld., hvoraf 100 Skov, 200 Oredrev og Græsningsforstrand, Resten Ager. Hammelevgaard (10 Td. H.); Langager, Gd. (9 3/4 Td H.).

Hammelev S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion] (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 350. Lægd. Kirken tilhører Tiendeyderne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Kridtstenskvadre paa en profileret Sokkel og foroven med en Rundbuefrise af Kridtsten. Norddøren er delvis bevaret (tilmur.). Paa Skibets Sydside staar: N. C. S. og 1630, paa Nordsiden A. M. 1669. Taarnet (med Aarst. 1820), der har Spidsbue ind til Skibet, og Vaabenhuset, begge af Mursten, ere fra den senere Middelalder. Kirken har Hvælvinger (undt. Vaabenhuset). Altertavlen er et Maleri (den velsignende Christus) af Fru Ingemann. Kalken er 1671 skænket af Christen Jensen Broch. Romansk Granitdøbefont med Løvværk. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil. Mindetavle med lat. Indskr. over Præsterne Ove Christensen Nimtofte, † 1644 (?), og Hustru, og hans Svigersøn Christen Jensen Broch, † 1677, og Hustru Marie Ovesdatter, samt den førstes Søn Christen (se Saml. til j. Hist. 3. R. I S. 301 flg.). Series pastorum. I en tilmuret Krypt under Skibet ere flere Præster begr.

Stensmark hørte ifl. Vald. Jordeb. til Kronens Gods og var forlenet bort indtil 1575, da Kongen mageskiftede den øde Gaard med to Aalegaarde til Erik Lykke til Skovgaard; hans Søn Falk L. mageskiftede S. til Sostrup (Benzon), hvorefter Gaarden (1726: 41 Td. H.) laa under Grevskabet Scheel og senere under Stamhuset Benzon. Herfra blev den solgt 1839, med Rettigheder som fri Hovedgaard, til Aug. la Cour til Timgd., der 1845 solgte den til Svigersønnen N. P. la Cour, som 1855 solgte den til Major A. W. Dinesen til Katholm († 1876); nuv. Ejer er hans Søn Hofjægerm. W. L. Dinesen til Katholm. — Hovedbygningen, opf. 1872, er een Fløj, i 1 Stokv. med Kælder og Taarn.


Eksterne Link