Hammel Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Hammel Sogn et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjern Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Hammel Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1820 fælles med Sall Sogn og Voldby Sogn Fra 1820 fælles med Søby Sogn og Voldby Sogn

  • 15?? Laurits Knudsen Lang
  • 1549 Jacob . . .
  • 15?? Niels . . .
  • 15?? Jens Pedersen
  • 1648 Jens Olsen Warde (Høst)
  • 1693 Mads Rasmussen Trane
  • 1697 Mathias Henningsen (Mariager)
  • 1702 Mads Holm
  • 1706 Jacob Jacobsen Bagger
  • 1716 Otto Christian Christophersen Lime
  • 1752 Jens Lassen Pedersen Høeg
  • 1792 Jens Høst Birch
  • 1797 Johan Gottfred Manniche
  • 1820 Niels Frederik Basse
  • 1832 Jens Christian Schmidt
  • 1841 Peter Michael Andersen
  • 1877 Johannes Christian Herman Møller



Følgende beskrivelse af Hammel Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hammel Sogn, det nordøstligste i Herredet, omgives af Annekserne Voldby og Søby og det mellemliggende Sporup Sogn, Viborg Amt (Hovlbjærg Hrd.) og Sabro Hrd. (Folby og Lading S.). Kirken, noget vestl., ligger henved 3 Mil N. Ø. for Silkeborg og 3 1/4 N. V. for Aarhus. De højtliggende, for en Del bakkede Jorder (Urebakke, 308 F., 97 M.) ere muldede med Lerunderlag. Henved 1/3 af Arealet er dækket med Skov (Frijsenborg Lystsk., Gravhøj og Pøtmølle Sk., Hammel Sk. og Hammelure, Vognkjær Sk., en Del af Søndersk., Gml. Dyrehave). Gennem Sognet gaa Landevejene fra Skanderborg til Randers og, ved Sydgrænsen, fra Aarhus til Viborg samt Aarhus-Hammel Banen.

Fladeindholdet 1896: 4367 Td. Ld., hvoraf 1221 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 210, Byg 193, Havre 498, Frøavl 118, Kommen og Raps 13, Blands. til Modenh. 19, Grøntf. 21, Kartofler 14, andre Rodfr. 132), Afgræsn. 790, Høslæt, Brak, Eng m. m. 500, Have 66, Skov 1428, ubevokset 37, Moser 91, Kær og Fælleder 46, Hegn 25, Heder 23, Veje og Byggegr. 114, Vandareal m. m. 26 Td.

Kreaturhold 1898: 261 Heste, 738 Stkr. Hornkvæg (deraf 493 Køer), 158 Faar, 504 Svin og 29 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 177 Td.; 25 Selvejergde. med 164, 120 Huse med 13 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1651 (1801: 345, 1840: 606, 1860: 751, 1890: 1396), boede i 209 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 213 levede af immat. Virksomh., 363 af Jordbr., 2 af Gartneri, 475 af Industri, 170 af Handel, 131 af forsk. Daglejervirksomh., 23 af deres Midler, og 19 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Hammel — 1/2 1901: 194 Huse og 1498 Indb. — med Kirke, Præstegd., Ting- og Arresthus for Frijsenborg-Favrskov Birk (Bygningen, der ejes af Aarhus, Skanderborg og Viborg Amtsraadskredse, som ere Lodtagere i Forh. til Hrtk., er benyttet som saadan fra 1837; Arrestfløjen, med Plads til 7-8 Arrestanter, er opf. ved 1848), Birkedommerbolig, 2 Kommuneskoler (Skole og Forsk.), teknisk Skole (opr. 1882), Amtssygehus (opf. 1893-94 efter Tegn. af Arkitekt C. Kiilsgaard, for 26,000 Kr., med 16 Senge; det ejes af Skanderborg og Viborg Amtskommuner med henh. 3/5 og 2/5; Besidderen af Grevsk. Frijsenborg har givet et større Bidrag til Opførelsen), Apotek, Distriktslægebolig, „Komtesse Agnes’ Stiftelse“ (opr. ved Fund. af 10/1 1898, til Underst. af værdige trængende paa Grevsk. Frijsenborg; til Stiftelsen høre Gjerngaard, nogle Skove i Dallerup S. og en Kapital paa 100,000 Kr.), Forsamlingsbygning (nu Hotel, opf. 1886), Missionssal (indrettet 1900 i den ældre Drengeskole), 2 Good-Templarloger, Landboforening, Sparekasse for Frijsenborg-Favrskov Birk (opr. 1866; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 1,416,712 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 52,447 Kr., Antal af Konti 2622), Maskinfabrik, Klædefabr., Mineralvandsfabr., Dampvæveri, Farveri, Garveri, Ølbryggeri, Maltgøreri, Mølle, Teglværk, Købmandshdlr., 2 Gæstgiverier, Markedsplads (Marked i Jan., Maj, Aug., Okt. og Dec.), Jærnbanest. (Endepunkt for Aarhus-Hammel Banen, se S. 36), Telegraf- og Telefonst. samt Postkontor. Hovedgaarden Frijsenborg, under Grevskabet af s. Navn (se nedfr.), har med Afbyggergaarden Jernit 90 5/8 Td. A. og E. Hrtk. og 3 1/4 Td. Skovsk., c. 1200 Td. Ld. (deraf 700 under Jernit, hvoraf 150 i Skjød Sogn), hvoraf c. 500 permanent Græsning og 700 Skov. Avlsgaarden Fuglsang, ligeledes under Grevskabet, har c. 17 Td. H., 320 Td. Ld. (230 i Lading S.), alt Ager. Under Grevskabet hører ogsaa Mosager, Godsforvalterbolig, Skovridergaarden Dyrhuset, med Fasaneri, og den smukt beliggende Pøt Vandmølle, med Savskæreri og Damme til kunstig Fiskeavl. Anbæk, ved Landevejen, Kro med Købmandshdl., Andelsmejeri (Videmark) og Jærnbanestation.

Grevskabet Frijsenborg, Landets største Gods i Td. Ld., ligger i Viborg, Randers, Aarhus og Vejle Amter og deles i en nordl. Del, hvortil høre Hovedgaardene Frijsenborg med Jernit, Søbygaard med Afbyggergaarden Skovladen, Østergaard, Favrskov med Volstrup, Lyngballe med Fuglsang, og Frijsendal, og en sydl. Del, hvortil høre Boller med Christiansminde, Fuglsang, Thyrasminde og Møgelkjær samt 12 Forpagtergaarde. Til Grevskabet høre 2191 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 746, indtaget til Skov 265, Bøndergods c. 24, Kirke- og Kongetiende 1162 Td.; i Bankaktier 70,800 Kr., i Fideikommiskapitaler c. 7,462,000 Kr. samt de Grevskabets Kirker tilhørende Midler, c. 29,838 Kr. Hovedgaardenes Jordtilliggende udgør 6700 Td. Ld. foruden 13,000 Td. Ld. Skov.

Hammel S., een Sognekommune med Annekserne, hører under Frijsenborg-Favrskov Birks Jurisdiktion (Hammel), Skanderborg Amtstue- og Frijsenborg Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 222. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skibet og Korets vestl. Del ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibet har fladt Loft, dekoreret i Rokokostil, Koret har to Hvælvinger. Senere forlængedes Koret mod Ø. med et Gravkapel af Mursten. I nyeste Tid ere Kirkens Mure næsten helt omsatte med Mursten; de to oprindl. Døre, med Tympana med Figurer (Syddør med Søjler), bevaredes, men tilmuredes (Nordd.’s Tympanon afb. i Løffler, Udsigt over D. Kirkebygn., S. 119). 1881 opførtes Taarnet, hvis Underrum, med Indgang fra V., er Forhal, af store, røde Mursten i romansk Stil med firsidet Spir. Altertavle i gotisk Stil med et Maleri (Christus med Kalken) fra 1848 af J. T. Lund. Døbefont af Egetræ fra 1898 (efter Tegn. af Hans J. Holm, se Vignetten S. 190), med Træhimmel, oprindl. fra Uth Kirke. Prædikestol i Barokstil fra 1694 med Friisernes og Reventlowernes Vaabener. I Skibets Vestende et Pulpitur med Orgel. I Herskabsstolen findes Levninger af Stolestader i Renæssancestil med Vaabener og Navnene A. Holck, W. Parsberg, J. Lykke, B. Brahe. I Koret en pragtfuld Ligsten (med Portrætfig.) over Vald. Parsberg til Jernit, † 1607, hans Hustru Ide Lykke, † 1618, og deres Børn Verner, † 1586, og Beate, † 1593. Deres Kister stode før i en Hvælving under Koret, men den er nu for faa Aar siden bleven ryddet, og Benene ere i een Kiste hensatte i Kapellet. I Skibet Epitafier over Vald. Parsberg og Familie, opsat 1610, samt over Provst Jens Olsen Varde, † 1693, og Hustru, samt Søn, Præsten i Havrum Christen Høst, † 1704, opsat 1682. Series pastorum (et tidligere Epitafium). Kapellet har ind til Koret en Rundbue, med en Gitterport i Rokokostil med Bogstaverne EWF. og CSF.; paa dets hvælv. Træloft staar i Stuk Chr. Friis’ og Øllegaard Gersdorffs Vaabener og Navnetræk samt Aarst. 1738. I Kapellet staa 8 Marmorkister med Ligene af: 1) Grev Chr. Friis, † 1763; 2) hans Hustru Øllegaard Gersdorff, † 1734; 3) Erhard Greve Wedel Friis, † 1786; 4) hans Hustru Christine Sophie Friis, † 1787, 5) deres Datter Christiane Sophie, † 1746 (8 Maaneder gl.); 6) Kmhr. Chr. Fr. v. Gram, † 1768; 7) hans Fader, Gehejmekonferensr. C. Chr. v. Gram, † 1780; 8) den sidstes Hustru Birgitte Christiane Friis, † 1775; endvidere en Trækiste med Liget af Elisab. Sophie Grevinde Friis-Desmercières, † 1799. Den største Klokke er støbt 1571 til Kjerteminde Kirke. I Kirkens Sokkel sidder Brudstykket af en Runesten med Navnet Ulf (den ældste af alle kendte jydske Runestene, se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 6). — Paa Kirkegaarden, hvor der 1885 er opf. et Ligkapel, findes bl. a. en Ligsten over Præsten Jens Pedersen Høeg, † 1792, et Monument over Birkedommer Jens Lassen Tommesen, † 1838, og et af Frijsenborgs Beboere rejst Monument (norsk Marmor med omgivende Stenpiller og Jærnlænker) over Lægen og Velgøreren Joh. Chr. Bredefeld, † 1804 (se St. St. Blichers Novelle „Landsbydoctoren“).

Paa det Sted, hvor Frijsenborg, Hovedsædet i Grevskabet, nu ligger, laa fordum en Landsby Jernit (se ndfr.), hvor der var en adl. Sædegaard, der i 15. Aarh. tilhørte Hr. Tyge Kalle, men senere var beboet af Bønder. Fr. II mageskiftede Jernit 1583 for Stadsgd. (Constantinsborg) til Vald. Parsberg, der afbrød Byen og opf. Hovedgaarden, som efter hans Død 1607 kom til hans Brodersøn Oluf P., † 1661, der ogsaa ejede Egeskov, Palstrup, Hagsholm, Tulstrup og Lyngballegd. Hans Datter Anne Cathrine bragte J. til sin Mand Otte Pogwisch til Saltø († 1684), som blev forarmet i Krigen og 1665 maatte sælge Jernit og Tulstrup til Mogens Friis til Favrskov, † 1675, som ogsaa erhvervede Lyngballegd. (se S. 130) og, efter at han 25/5 1671 var bleven ophøjet i Grevestanden, under 6/4 1672 fik oprettet Grevskabet Frijsenborg af Gaardene Jernit, Tulstrup og Lyngballegd. samt Hagsholm og Østergaard; samtidig oprettede han af Torup et Baroni (Frijsenvold), medens han lod sine andre tilkøbte Ejendomme Boller og Møgelkjær tillige med Favrskov uden for Grevskabet. Dette arvedes af Sønnen, Kmhr., Stiftamtmd. Niels Friis, † 1699, og derefter af dennes Søn, Gehejmerd., Kmhr. Chr. Friis, under hvem Favrskov 1736 lagdes ind under Grevskabet (ligeledes var det ved hans Testam. bestemt, at Boller og Møgelkjær skulde lægges ind under det, dog med det Forbehold, at de med en Del af deres aarl. Indtægt skulde tjene til Enkesæde; de indlemmedes først endelig ved kgl. Bevill. af 7/11 1844). Med Chr. Friis uddøde 1763 den grevl. Slægt paa Mandssiden, hvorefter Grevskabet tilfaldt hans ældste Datter Grevinde Christine Sophie F. (g. med Grev Erh. Wedel Friis); efter hendes barnløse Død 1787 gik det over til Søsteren, Grevinde Elisab. Sophie Friis (Enke efter Gehejmerd. Desmercières), og da hun ogsaa døde barnløs 1799, til Datteren af den tredje Søster (Birg. Christiane Friis, g. m. Gehejmerd. C. Chr. v. Gram), Sophie Magdalene v. Gram, Enke efter Baron Jens Krag-Juel-Vind til Juellinge og Stensballegd. Hun afstod det til sin ældste Søn, Baron Fr. C. Krag-Juel-Vind, som derefter antog Navnet Frijs, † 1815; derefter gik det over til Sønnen, Kmhr. Grev J. Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs, † 1860, som ophjalp det i lang Tid slet bestyrede og forgældede Gods (det var 1848, før Salget af Fæstegodset, omtr. 8 □ Mil) og 1849 aftraadte det til sin eneste Søn, den som Konseilspræsident bekendte Grev C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs, som ogsaa 1867 overtog Stensballegd., † 1896; nuv. Besidder er hans Søn Grev Mogens Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs, der alt 1882 havde overtaget Styrelsen af den nordl. Del af Grevskabet.

Hovedbygningen ligger i den sydl. Udkant af en Skov paa en lille Ø, der er omgiven af Grave, som ere udvidede i nyeste Tid og indhegnede af en Granitmur. Den er opf. 1860-67 efter Tegn. af Kmhr. F. Meldahl med Bibeholdelse af Murene i den ældre Bygning, der var opf. 1693-1709 af Niels Friis og Sønnen Chr., og som bestod af 3 Fløje i 1 Stokv, med Kælder og to Rundeler ved Hovedfløjen mod V. Den nuv. Bygning, hvis Stil er en Blanding af fransk Stil fra 16. Aarh. og Chr. IV’s Stil, bestaar af en Hovedfløj mod V., der er i to Stokv. med Kælder og to ottekantede Taarne (Forhøjelse af de gamle Rundeler), med gennembrudte Spir, paa Yderhjørnerne ud mod Haven, og to Sidefløje, i l Stokv. med Kælder, men mod Ø. afsluttede af to, 2 Stokv. høje Pavilloner. I Hovedfløjens Frontespice ind mod Gaarden er anbragt en Buste af Niels Friis fra den gamle Bygning, medens Hovedfaçaden til Gaarden prydes af Buster af de senere Besiddere og deres Familie. Det Indre er smukt og smagfuldt dekoreret med Assistance af Prof. Hans J. Holm og Malerne C. F. Aagaard og O. Bache (Loftsmalerier). Paa Broen mod Ø. staa to Broneefigurer, den ene med Friisernes Vaaben, den anden med en Grevekrone i Skødet og de tre Egerner ved Fødderne, samt to Løver; paa Broen til Haven staa to Løver, modell. af Tidemand. Af Avlsgaardens Bygninger, S. for Hovedbygningen, bleve de to nedbrudte 1891-93, og af dens Tilliggende bleve 300 Td. Ld. lagte under Afbyggergaarden Jernit og c. 400 udlagte til permanent Græs og Parkanlæg. Af den til Haven stødende Skov er en Del Lystskov, en anden Del indhegnet til Dyrehave. I det stærkt kuperede Terræn mærkes „Skovdalen“, hvor Sagnet beretter, at Marsk Stig og de andre Sammensvorne holdt Rast efter Mordet paa Erik Glipping. I den østl. Del af Skoven, „Gravlunden“, findes i en af en Mur indhegnet Bakke et Gravsted for de senere Besiddere med Familie. Ved den sydl. Udkant af Skoven, noget fra Vejen til Hammel, staar en 1872 af Grevskabets Beboere rejst Broncestatue (af C. G. V. Bissen) af Grev Chr. E. Krag-Juel-Vind-Frijs († 1896).

Avlsgaarden Fuglsang blev oprettet i 1870’erne, Afbyggergaarden Jernit i 1830’erne.

Den største Del af de til Grevskabet hørende Skove, omtrent 8000 Td. Ld., ligger i en Cirkel af omtrent 2 Miles Radius samlede omkring Frijsenborg, i Aarhus og Viborg Amter; den mindre Del hører til Boller og Møgelkjær og ligger dels i Nærheden af disse, dels langs Vejle Fjord. Hovedbestanden er Eg og navnlig Bøg; i den nordlige Del er der en Del Birk, som dog for en Del er fortrængt af Bøg eller erstattet med Naaletræ. Baade i den nordl. og sydl. findes en Mængde Raavildt, hvorimod Daa- og Kronvildt kun findes i den nordl. Del. Ræve og Harer er der Rigdom af baade mod N. og S.

Jernit har i Middelalderen været et eget Sogn, som med Hammel og Voldby vare under een Præst; men 2/10 1558 befalede Kongen, at Jernit Kirke, som da var meget bygfældig, skulde nedbrydes (Sognet var dengang kun 6 Gaarde og 1 Bol) og Sognefolket søge Hammel Kirke, til hvilken Materialerne skulde anvendes. Hammel-Voldby havde 1673-1812 Sall Sogn i Hovlbjærg Hrd. til Anneks; derefter blev Søby (ved Reskr. af 19/11 1802) Anneks til Hammel (Søby havde før været Anneks til Havrum, Hovlbjærg Hrd.).

I Kappelsdal ved Hammel har der været en indtil Midten af 19. Aarh. søgt hellig Kilde.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hammel_Sogn&oldid=7500"