Hald Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Hald Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Hald Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1786 med Borup Sogn og fra 1816 med Kærby Sogn


  • 15?? Limbech . . .
  • 1552 Herløv Limbech el. Limbechsen
  • 15?? Lauge Limbech
  • 1610 Bjørn Madsen
  • 1624 Jens Jensen Bloch
  • 1669 Caspar Pedersen Lindenfeld
  • 1711 Jens Larsen Lydichsen (Lydersen)
  • 1722 Hans Clausen
  • 1729 Thomas Christensen Hee
  • 1760 Christen Thomsen Hee
  • 1786 Niels Olsen Alling
  • 1788 Niels Bruun
  • 1810 Peter Sand
  • 1811 Eiler Hagerup Smith
  • 1822 Jens Christian Find
  • 1841 Niels Kirchmoe Bechmann
  • 1853 Niels Landmark

Følgende beskrivelse af Hald Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Hald Sogn, hvortil Kjærby, Gjerlev Hrd., er Anneks, omgives af Tvede, Linde, Spentrup og Gassum Sogne samt Gjerlev Hrd. (Kjærby, Gjerlev og Ø.-Tørslev S.), hvorfra det for en Del skilles ved Ø.-Tørslev Aa. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil N. N. Ø. for Randers og 1 3/4 Mil S. Ø. for Mariager. De højtliggende, noget bakkede Jorder (Kirkebakken, 282 F., 88,5 M.) ere overvejende lerede og lermuldede; nogen Hede. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Hadsund og Randers-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 3996 Td. Ld., hvoraf 1572 besaaede (deraf med Hvede 12, Rug 334, Byg 349, Havre 756, Boghvede 8, Frøavl 4, Blands. til Modenh. 19, Grøntf. 11, Kartofler 31, andre Rodfr. 48), Afgræsn. 1009, Høslæt, Brak, Engm. m. 707, Have 25, Hegn 7, Skov 82, Moser 16, Kær og Fælleder 16, Heder 460, Veje og Byggegr. 100 Td. Kreaturhold 1898: 289 Heste, 1130 Stkr. Hornkv. (deraf 666 Køer), 991 Faar, 552 Svin og 34 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 256 Td.; 54 Selvejergaarde med 231, 110 Huse med 25 Td. Hrtk. og 14 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 889 (1801: 360, 1840: 498, 1860: 663, 1890: 842), boede i 1890 i 184 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 37 levede af immat. Virksomh., 592 af Jordbrug, 114 af Industri, 20 af Handel, 20 af forsk. Daglejervirks., 41 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Hald, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1889), Sparekasse (opr. 1870; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 28,673 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 2313 Kr., Antal af Konti 442), Vandværk, Jærnbane- og Telefonst.; Stovby med Skole; Mostrupgaarde.

Hald S., en Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 398. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Den højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Sakristi ved Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Syddøren, med Søjler og Terningkapitæler, benyttes endnu; Nordd. er tilmuret. I den senere Middelalder fik Kor og Skib Hvælvinger, og Taarnet, Vaabenhuset og Sakristiet, af Granitkvadre og navnlig Munkesten, tilføjedes. Det hvælv. Taarnrum og Sakristiet anvendes nu som Materialhuse. Kirkens Nordside omsattes 1872, Sydsiden 1876. Altertavlen (et gotisk Alterskab fra omtr. 1500, der 1765 flyttedes fra St. Mortens Kirke i Randers, se S. 793) har i Midtfeltet en Fremstilling af Treenigheden, paa Siderne Jmfr. Marie og St. Morten, paa Fløjene de 12 Apostle og de 4 store Kirkefædre m. m., alt i Snitværk (se Fr. Beckett, Altert., S. 68 flg.). Romansk Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil (restaur. 1876). Orgel, skænket 1900 af Particulier Chr. Winther. For faa Aar siden fandtes Kalkmalerier paa Korbuen (restaur. af J. Rohde) og nogle paa Skibets Hvælvinger, deribl. to Vaabenskjolde, hvoraf man ser, at Hvælvingerne indbyggedes omtr. 1490.

I Stovby har fordum ligget en Hovedgaard; 1469 nævnes Christen og Oluf Persen, Væbnere af S.

Ved Hald siges Vidrik Verlandsen at have boet (se Peder Syvs Viser S. 41 flg. og Suhm. Hist. af Danm. II S. 162 flg.).

I Hald har der været en hellig Kilde. Ved Hald er der fredlyst 11 Gravhøje.

Hald var Anneks til Borup, Støvring Hrd., indtil det ved Reskr. af 14/7 1786 blev et eget Pastorat, hvortil Kjærby annekteredes 10/10 1816.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Hald_Sogn&oldid=8202"