Gudum Sogn (Ringkøbing Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Gudum Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skodborg Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Gudum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fabjerg Sogn

  • 15?? Niels Hansen
  • 1541 Christen Simonsen
  • 1560 Jens Kjeldsen
  • 1600 Peder Clemensen
  • 1607 Jacob Hansen Hegelund
  • 1629 Søren Thygesen
  • 1640 Peder Christensen Barmer
  • 1673 Abraham Lauritsen Skaland
  • 1677 Laurits Villumsen el. Villadsen Grave
  • 1687 Jørgen Nielsen Lachmann
  • 1715 Christian Johan Lauritsen Damstrøm
  • 1744 Poul Mortensen Borrebye
  • 1748 Lars Johan Jacobsen Jelstrup
  • 1765 Peder Hassing Lauritsen Hee
  • 1782 Saxo Ascanius
  • 1817 Bernt Hartz
  • 1822 Simon Henrik Rosendahl
  • 1839 Samuel Christian Prahl
  • 1854 Carl Junius Optatus Steenberg
  • 1869 Rasmus Tøxen Worm

Følgende beskrivelse af Gudum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gudum Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Fabjærg og N.-Nissum Sogn, Limfjorden (Nissum Bredn.), Resen Sogn, Hjerm Hrd. (Favsing og Asp S.), Møborg og Rom Sogne. Kirken, mod N., ligger over 1 1/4 Mil Ø. S. Ø. for Lemvig. De i den østl. Del højtliggende og bakkede (Raabjærg, 216 F., 68 M.), mod S. skraanende og jævne Jorder ere mod N. lermuldede, i den sydl. Del sandede. I den nordøstl. Del løber Klostermølle Aa ud til Limfjorden. Den sydl. Del optages for største Delen af Klosterhede, hvor det meste af Klosterhedens Skovdistrikt (se ndfr.) ligger. Gennem den nordl. Del gaar Landevejen fra Lemvig til Struer og Oddesund.

Fladeindholdet 1896: 12,397 Td. Ld., hvoraf 2356 besaaede (deraf med Rug 344, Byg 233, Havre 951, Bælgsæd 6, Frøavl 7, Blandsæd til Modenh. 267, Grøntf. 56, Kartofler 67, andre Rodfr. 424), Afgræsn. 1592, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1340, Have 30, Skov 1841, ubevokset 2729, Moser 247, Kær og Fælleder 400, Heder 1635, Stenmarker 41, Veje og Byggegr. 177, Vandareal m. m. 9 Td. Kreaturhold 1898: 373 Heste, 1665 Stkr. Hornkvæg (deraf 784 Køer), 1396 Faar, 1005 Svin og 43 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 271 Td.; 64 Selvejergde. med 245, 61 Huse med 23 Td. Hrtk. og 63 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1147 (1801: 465, 1840: 698, 1860: 783, 1890: 1004), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 59 levede af immat. Virksomh., 670 af Jordbr., 4 af Fiskeri, 119 af Industri, 15 af Handel, 45 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 50 vare under Fattigv.

I Sognet: Gudum Kirke (1268: Guthum); Missionshus (opf. 1897); Præstegaard; 4 Skoler (vestre, østre, nordre og Hestbæk Skole); Aasbjærg Fattiggaard (opf. 1868, Pl. for 31 Lemmer); Sparekasse (opr. 1885; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 45,118 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2609 Kr., Antal af Konti 226). Hovedgaarden Gudumkloster har 21 1/2 Td. H., 550 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 300 Plantage og Græsningsjord, Resten Ager; 3 Huse. Rimmer, Gd., Kro; Rimmerhuse, ved Landevejen; Surkjær, 2 Gde.; Trabjærg, 2 Gde.; Trabjærggde., 2 Gde.; Bedsted, Gd.; Østergd.; Aamølle, Vandmølle ved Klostermølle Aa; Tangsgd.; Bjerrum, 3 Gde. og Huse; Højbjærg, Gd.; Bredal, 2 Gde.; Havskov, Gd. (8 1/2 Td. H.); Hvistendal (1444: Hvidsteendall), Gd.; Hornshøj, Gd.; Krøjkjær, Gd.; Vium, 5 Gde. og Huse; Krogsgde., 3 Gde. (hvoraf 1 paa 9 Td. H.); Lind, 3 Gde.; Skov, Gd.; Skovgd.; Tang, 4 Gde.; Borre, Huse; Klostermølle, Vandmølle, Gd. og Forsamlingshus (opf. 1899); Fiskbæk, 3 Gde.; Skodborg, 4 Gde., Købmandshdl.; Gudumbro, Huse; Lillelund, Gd.; Ørvejle, Gd. og Huse; Sivekjær, Gd.; Serup, Gd.; Hedegd.; Skodborg Huse; Iversminde, Gd.; Hestbæk, 2 Gde.; Fruerhøj, Skovfogedhus; Plantørboliger, m. m.

Gudum S., en egen Sognekommune, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 211. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, der har været sammenbygget med Gudum Kloster (se ndfr.), maa formodes oprindelig at have været en af Kampestenskvadre opf. Bygning, men af denne er nu kun en Tympanon, en Del Kvadre og Døbefonten bevaret. Den nuv. Kirke er opf. i 2. Halvdel af 15. Aarh. (omtr. 1484) og bestaar af en aflang-firkantet Bygning, af Munkesten. Den har vistnok oprindl. haft 5 Hvælvinger, som senere afløstes af et fladt Bjælkeloft, ligesom Kirken før en Brand 1631 havde Taarn. Af de oprindl., spidsbuede Vinduer ses 4. Indvendig i Kirkens østl. Del findes 4 anselige, til Røgelse og Vievandskar bestemte Rum. Begge de oprindl. Døre ere tilmurede. Ved Midten af 17. Aarh. er der til Kirkens Sydmur føjet en hvælv. Tilbygning, under hvilken findes lukkede Begravelser. Et lille Vaabenhus, ved Kirkens Vestgavl, er fra nyeste Tid. Udsk. Altertavle i rig Renæssancestil fra 1640, med Fremstilling af Nadveren i Midtpartiet og Evangelister og Apostle ved Siderne. Kalken er 1557 forbedret med 15 Lod af Klosterets Forstander Malte Sehested og bærer desuden Erik Ottesen (Rosenkrantz’s) Navn og Vaaben; den er 1768 yderligere forbedret af Jens Wandborg de Stiernhielm. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1621. I søndre Tilbygnings Østvæg er indsat en Ligsten fra 2. Halvdel af 15. Aarh. over Palle Juel til Udstrup, Befalingsmd. paa Bøvling. I Skibet Ligsten fra 1683 over Poul Eliæsøn, Ridefoged paa Holmgd. m. m., med Hustru og hendes 2. Mand, Hr. Morten, med deres Figurer. Pulpitur med Stiernhielms Vaaben og Aarst. 1767.

Hovedgaarden Gudumkloster har Navn efter det Nonnekloster af Benediktinerordenen, der har ligget her. Stifter og Grundlæggelsesaar ere ukendte; men Kl. maa være ældre end 1268, thi da betænktes det i et Testam. I det hele vides ikke meget om det udover Godshistorien. Oprindl. synes det at have ligget S. for det nuv. Gudumklosters Gaardsplads i en ejendommelig Aadal (i Dalen N. for Aaen er der i ældre Tid oppløjet Sten); først 1484 flyttedes det op paa den dav. Præstegaards Grund og knyttedes sammen med Gudum Kirke, saaledes at denne, der hidtil havde været Sognekirke, nu blev Klosterkirke. 1466 eller mulig lidt tidligere indførtes efter Nonnernes Ønske en strængere Ordensregel, en Reform, som Ribebispen Henrik Stangeberg († 1465) som Klosterets foresatte stadig havde modsat sig; Nonnerne havde endog 1459 maattet anmode Paven om. at det maatte blive overdraget nogle af Landets Prælater at beskytte dem mod Biskoppen. I Spidsen for Klosteret stod en Priorisse, medens en Prior (oftest en verdsl. Adelsmand) forvaltede Jordegodset og sørgede for Nonnernes Underhold. Til at besørge Gudstjenesten var der nogle Præster, og det er aabenbart til dem, der sigtes i et af Peder Syv optegnet Ordsprog om en skinhellig Hykler: „Han er saa hellig som en Gudummunk“. Klosteret ejede det meste af Gudum Sogn foruden en Del Gods i de omliggende Hrdr.; 1439 fik det Patronatsret til N.-Nissum Kirke, 1494 til Fabjærg Kirke. Ved Reformationen inddroges Klosteret- under Kronen, der 1537 forlenede det til Jens Thomesen Sehested til Holmgd. og senere til Sønnen Malte S., Iver Munk, Otte Emiksen og Axel Brahe; dog vedbleve Nonnerne en Tid at have deres Underhold i Klosteret; endnu 1572 var der 3 tilbage. Fra 1585 blev det henlagt til Løn for en af Landsdommerne; 1670 lagdes det ind under Ryttergodset; fra 1683 forestod Gabriel Grubbe Gudumkl. Ved Ryttergodsets Salg blev G. (23, i alt 162 Td. H.) købt 1717 for 8499 Rd. af Kapt. Andr. Rask, hvis Arvinger, deribl. Major Andr. R., 1732 skødede G. med Tiende, Møllesk. og Gods (23, 28, 10 og 207 Td. H.) til Forpagter Mads Staby († 1756), som 1751 skødede den til Svigersønnen J. Fr. Vedel († 1800), og han solgte den til Præsten Lars Jelstrup, som 1762 skødede den med nogle Huse til Christen Olesen († 1784). Derefter gik den fra Fader til Son: Iver O., † 1832, Christen O., † 1854, Iver O., † 1902, og den nuv. Ejer P. Olesen, der overtog den 1882 for 180,000 Kr. — Af Klosterbygningerne findes, naar undtages Kirken, intet Spor. Aar 1624 gaves Tilladelse til at nedbryde det gml. Bryggers- og Bagerhus for dermed at forbedre de andre Huse, og 1631 brændte en Del af Klosteret, hvorefter Lensmanden Laurids Belov 1656 paa Kongens Befaling opførte en ny trefløjet Hovedbygning, til hvilken Kirken ligesom før sluttede sig som 4. Fløj, mod S. (en Tegn fra ca. 1670 findes hos Resen; i en Synsforretn. af 1710 omtales Bygningerne). Den nuv. Bygning, i samme Længderetn. som Kirken, med en Fløj ved Østenden, i 1 Stokv., er opf. af Christen Olesen i 18. Aarh.; i Haven N. for Bygningen kan endnu ses, hvor Klosterhaven har ligget.

Surkjær har været en Hovedgaard, der 1549 ejedes af Væbneren Anders Spend. — Trabjærggaard har været en Hovedgd., der 1493 ejedes af Jep Christensen, 1496 af Hans Olufsen, der førte Slægten Galskyts Vaaben og efterlod T. til sin Svigersøn Niels Spend, hvis Søn Jens S. ejede den 1553; 1616 ejedes den af Fru Karen Nielsdatter og 1619 af Jmfr. Edel Rytter. — Østergaard har været en Hovedgd., der c. 1400 ejedes af Peder Nielsen, c. 1450 af Hans og Malte Krabbe, 1580 af Christen Juel, der 1574 fik den ved Mageskifte med Kronen. — I Tangsgaard nævnes 1440 Jens Persen Hjul; 1486 tilhørte Gaarden Gudum Kloster; endnu 1661 hørte den under Gudumkl. — Skodborggaard, efter hvilken Herredet har Navn, og hvor Herredstinget holdtes vistnok til Beg. af 17. Aarh., gav Albert og Anders Glob 1504 til Gudum Kl.

Ved Lind har ligget en Voldplads, Trælborg (nævnt i Præsteberetn. 1638), der nu er udjævnet; den var mod N. begrænset af en Dal, ligeledes mod Ø. og V. af naturlige Lavninger, medens der mod S. havde været en Grav; der er ikke fundet Spor af Murværk. — Paa en Høj paa Grænsen af Fabjærg Sogn har der i Middelalderen staaet et Stenkors. — I Dalen neden for Gudumkloster har der været en hellig Kilde, Vor Frue Kilde. Desuden skal der have været Sundhedskilder ved Tangsgde., ved Østergd. (Ravnskilde), Trabjærggde. (Skovkilde) og Viumgd. (Plumkilde), alle nævnte 1638.

Ved Havskov er der fredlyst 3 anselige Gravhøje, ved Sønder-Tang 2, ved Tangsgde. 2 og ved Gudum Præstegd. 4, deribl. den anselige Kongshøj. — Paa Hestbækgaard Hede ligger en utallig Mængde smaa Tuer, Holmgaards Knopper, til Dels af Form som Gravhøje. Sagnet vil vide, at en engelsk Hær er begravet her; men Tuerne ere kun naturlige Sandflugtsdannelser.

Klosterhedens Skovdistrikt, der ligger i Rom, Lomborg, Flynder, Møborg, Gudum, Fabjærg og Resen Sogne, bestaar af Klosterhedens og Kronhedens Plantager, der paabegyndtes 1880 og tils. udgøre 11,191 Td. Ld., hvoraf dog i 1902 kun c. 4670 vare beplantede.

Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Gudum_Sogn_(Ringkøbing_Amt)&oldid=8971"