Granslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Granslev sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Houlbjerg Herred Viborg Amt. I sognet ligger Granslev Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Granslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Granslev Sogn, Anneks til Hovlbjærg, omgives af dette, Havrum og Skjød Sogne samt Aarhus Amt (Sabro Hrd.) og Randers Amt (Galten Hrd.). Kirken, noget sydl., ligger 4 1/2 Mil Ø. S. Ø. for Viborg og 2 1/4 Mil S. S. V. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder ere lerede. En Del Skov (Birkebakker, Hestehave, Østervoer, Søndervoer, Hasager Sk. m. m.).

Fladeindholdet 1896: 3041 Td. Ld., hvoraf 1145 besaaede (deraf med Hvede 10, Rug 197, Byg 200, Havre 441, Blandsæd til Modenh. 99, Grøntf. 37, Kartofler 16, andre Rodfr. 144), Afgræsn. 548, Høslæt, Brak, Eng m. m. 505, Have 30, Skov 592, ubevokset 45, Moser 40, Kær og Fælleder 53, Heder 5, Veje og Byggegr. 76 Td. Kreaturhold 1898: 219 Heste, 846 Stkr. Hornkvæg (deraf 559 Køer), 391 Faar, 497 Svin og 22 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 225 Td.; 33 Selvejergaarde med 188, 3 Fæstegd. med 13, 60 Huse med 16 Td. Hrtk. og 34 jordløse Huse, over 1/3 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1901: 540 (1801: 388, 1840: 392, 1860: 516, 1890: 599), boede 1890 i 113 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 23 levede af immat. Virksomhed, 363 af Jordbr., 3 af Gartneri, 106 af Industri, 13 af Handel, 69 af forsk. Daglejervirks., 10 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Granslev med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa G. Mark, opr. 1879, Pl. for 20 Lemmer), Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1889; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 9361 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 525 Kr., Antal af Konti 70) og Vandmølle; Knudstrup; Vrangstrup. Rosenlund, Gde. Hovedgaarden Bidstrup, under Stamhuset af s. Navn, har 57 1/4 Td. Hrtk., omtr. 1500 Td. Ld., hvoraf 125 Eng, omtr. 950 Skov, Resten Ager; under Stamhuset drives 2 Vandmøller — Røde- og Voer M. — og en Afbyggergd.; desuden hører dertil af Fæste- og Arvefæstegods i alt 58 1/4 Td. H., i Granslev, Skjød, Helstrup, Laurbjærg og Lyngaa Sogne. Til Stamhuset Bidstrup hører ifl. Statskalenderen 198 1/2 Td. Hrtk. af alle Slags, hvoraf fri Jord 68 1/2, indtaget til Skov 10 1/2, Bøndergods 48, Kirke- og Kongetiende 72 Td.; i Bankaktier 8200 Kr., i Fideikommiskapitaler omtr. 703,000 Kr.

Granslev S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 5. Udskrivningskr.’ 95. Lægd. Kirken tilhører Stamh. Bidstrup.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Gravkapel mod N. Skib og Kor ere oprindl. fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. I 1766 lod Justitsr. H. H. de Lichtenberg Kirken næsten helt ombygge og tilføjede Taarnet, med Kuppel og Spir, Vaabenhuset og Kapellet, alt af røde Mursten i Rokokostil, samt overhvælvede Koret; Skibet har fladt Loft. Døren ind til Kapellet er tilmuret 1879, og den Lichtenbergske Begravelse er nu paa Kirkegaarden. Altertavle i Renæssancestil fra 1642. Prædikestol som Alteret. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Stolestader med Lichtenbergernes Vaaben. Paa Kirkegaarden en middelalderlig Ligsten med en kvindl. Figur med et Kors i Haanden.

Bidstrup nævnes 1345 og tilhørte 1347 Peder Jensen (Galskyt), siden Hr. Jens Falk til Vallø, med hvis Datter Kirsten den kom til Hr. Henning Podebusk og saa til Hans Eriksen 1461, g. m. Marine Hennings datter Podebusk. Han solgte den til Oluf Sommer. Derefter tilhørte den Rigsr. Preben Podebusk og kom ved Giftermaal til Familien Gyldenstierne, nemlig Axel G. til Tim († 1603), Søn Knud G., dennes Søn Arild G. og hans Broder Axel G., hvis Enke Christence Lindenov endnu ejede B. (33 Td. H.) 1662, men siden aftraadte den til sin Datter Øllegaard G., der bragte den til sin anden Mand, den bekendte Kaj Lykke; Fru Øllegaard boede til sin Død (1694) paa B., som derefter tilfaldt hendes Datter af 1. Ægteskab Sophie Am. Friis († 1696), der bragte den til sin Mand Generallieutn. Joh. Rantzau († 1708). Hans Datter Christiane Barbara R. bragte B. til Oberst Verner Parsberg († 1719), efter hvis Død Enken 1721 solgte Gd. og Gods (55, 18, 353, i alt 450 Td. H.) til Etatsr. og Landsdommer Mathias de Poulson; efter hans Død 1729 tilfaldt B. hans Svigersønner, af hvilke Oberst Anders Vinding 1732 udkøbte sine Medarvinger, men 1749 solgte B. til Etatsr. Gerh. Honnens de Lichtenberg (adlet 1739), der under 9/4 1763 fik B. (55, 70, 513 samt Kirke- og Præstegæsteri 25 Td. H.) oprettet til et Stamhus, som dernæst ejedes af Sønnen H. H. de L. († 1777), dennes Søn Kapt. G. H. de L. († 1842), hans Søn, Kmhr. H. H. de L. († 1867), dennes Datter, g. m. Hofjægerm., Major F. F. A. Honnens de Lichtenberg, hvis Søn, den nuv. Besidder, Hofjægerm. H. H. Honnens de L., overtog det 1892 efter Moderens Død. — Hovedbygningen, i 3 Fløje af Grundmur, 1 Stokv. med Kviste og meget ældre, hvælv. Kældere, er opf. 1698. Det Indre er istandsat omtr. 1760. Paa Gaarden findes en Saml. Kuriosa, uforandret fra Midten af 18. Aarh. Stald og Ladebygningerne ere opf. 1760; under Laden er inddraget det gml. Ridehus, opf. 1590 af Sidsel Oxe, Erik Podebusks (ifl. Indskr. paa en Bjælke).

En Adelsmand Anders Pedersen af „Grandærsleff“ nævnes 1344. Heidenrik Lunov oplod 1375 til Kong Vald. sin Gaard Neesfærij med Grandisløffholm, Haasagher og 2 Gaarde i Wongstrop, som han havde i Pant af Henrik og Timme Limbek. — 1597 skrev Fru Agathe Vesteni, Palle Friis’, og Niels Friis sig til Vrangstrup.


Link