Glenstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Glenstrup Sogn er et sogn i Hobro-Mariager Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Mariagerfjord Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Glenstrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Christen Bosen el. Boser
  • 1577 Hans Jensen
  • 1587 Jens Nielsen Hørby
  • 1609 Christen Pedersen
  • 1637 Christen Jørgensen Seerup
  • 1653 Laurits Hansen Dysted (Dyster)
  • 1659 Jens Johansen Kall
  • 1694 Peder Johansen Wedege
  • 1731 Jens Tommerup
  • 1735 Hans Rasmussen Lindegaard
  • 1742 Jørgen Baggesen Leth
  • 1753 Theodosius Nielsen Ursin
  • 1782 Peter Jacobsen Homann
  • 1782 Hans Christian Adolph
  • 1821 Olaus Lund
  • 1828 Laurits Esbern el. Esbernsen Dahl
  • 1837 Hans Nicolai Kellermann Rørdam
  • 1847 Hector Frederik Janson Gyberg
  • 1858 Carl Peter Biering

Følgende beskrivelse af Glenstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Glenstrup Sogn omgives af Faarup og V.-Tørslev Sogne, Onsild Hrd. (Skjellerup S., Hobro Købstadsjorder, N.- og S.-Onsild Sogne), fra hvilket det for en Del skilles ved Glenstrup Sø — af hvilken en Del hører til Sognet (se S. 856) — og Kongsvad Mølleaa, samt Viborg Amt (Nørlyng og Sønderlyng Hrdr.), fra hvilket det til Dels skilles ved Skals Aa. Kirken, mod N., ligger 3/4 Mil S. S. Ø. for Hobro og 2 1/2 Mil N. V. for Randers. De til Dels højtliggende, bakkede Jorder ere overvejende sandede, enkelte Steder med Lerunderlag. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Randers og Viborg til Hobro og den østjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1896: 4529 Td. Ld., hvoraf 1555 besaaede (deraf med Rug 363, Byg 292, Havre 734, Boghvede 4, Blandsæd til Modenhed 23, Grøntf. 28, Kartofler 44, andre Rodfr. 55, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 1060, Høslæt, Brak, Eng m. m. 915, Have 27, Skov 18, Moser 30, Kær og Fælleder 196, Heder 389, Veje og Byggegr. 188, Vandareal m. m. 151 Td. Kreaturhold 1898: 257 Heste, 1143 Stkr. Hornkv. (deraf 596 Køer), 1103 Faar, 451 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 233 Td.; 41 Selvejergaarde med 209, 70 Huse med 22 Td. Hrtk. og 8 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 680 (1801: 358, 1840: 436, 1860: 500, 1890: 641), boede 1890 i 131 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomhed, 433 af Jordbr., 4 af Gartneri, 70 af Industri, 11 af Handel, 56 af forsk. Daglejervirks., 18 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Glenstrup (gml. Form: Glechingstorp, 1403 : Glandstorp, Glønstrup) med Kirke og Præstegd.; Holmgaarde med Skole og Sparekasse (opr. 1880; 31/3 1899 var Spar. Tilgodehav. 7301 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 789 Kr., Antal af Konti 153); Karlby, ved Landevejen; Handest (1312: Halnest, 1452: Hannest, 1524: Hanlest), ved Landevejen, med Skole og Forsamlingshus (opf. 1896); Ilderhuse. Gaarde: Husumgd., Bilidt, Gundestrupgde., Mejlbjærggd. (8 Td. H.), Kirkholm, Mølgd. Kongsvad Vandmølle.

Glenstrup S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Hobro Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 401. Lægd. Kirken tilhører Hartkornsejerne.

Kirken (hvidtet), den tidligere Klosterkirke (se ndfr.), fordum kaldet „de 3 Mariers Kirke“, bestaar af Skib og Kor ud i eet (indv. Længde 81 F., Bredde 23 F.), lavt Taarn mod V. (19 X 20 F.) med Pyramidetag og Korsarm mod N., nu Vaabenhus. Taarnet er samtidigt med de ældste Partier, eller endog maaske den eneste Del fra tidlig Middelalder, idet Kirken efterhaanden er undergaaet store Forandringer. Den nuv. Kirke er opf. af Mursten, huggen og raa Granit, Limsten og Fraadsten. Tidlig er det oprindl. Kor nedbrudt og Skibet forlænget mod Ø. og afsluttet med lige Gavl. Ved Aar 1500 er den høje, smukke, hvælv. Korsarm af Munkesten, med blindingsprydet Kamgavl, tilføjet; et Vindue i Gavlen omgives af en karakteristisk Hulliste; Korsarmen har, ligesom den samtidig opf. søndre Korsarm, der nu er nedbrudt (paa Kirkegaarden ses endnu Fundamenter af den), været forbunden med Skibet ved en Spidsbue, nu lukket ved et Skillerum. Samtidig med Korsarmene fik Langhuset 4 Krydshvælvinger (den østl. dog mulig yngre), hvoraf den vestl. for længe siden er styrtet ned og erstattet med Bjælkeloft, maaske 1764, hvilket Aarst. staar paa Taarnet, der har været meget højere; dets øverste Stokv. er maaske styrtet ned og har revet Hvælvingen med sig (den nuværende Klokke er fra 1766). I Taarnets Underrum, der før har været Forhal, findes Bjælkeloft og Rundbuer af Limsten, medens Taarnet ellers er af raa Granit. Fra Forhallen har ført en dobbelt Rundbue ind til Skibet; men i Slutn. af Middelalderen undermuredes den med et Skillerum, paa hvis til Skibet vendte Side maledes „St. Christoffers Billede i fuld Corpus“ (senere overhvidtet); en lign. Rundbue synes at have aabnet sig mod V. Ny Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen, i Jakobskirken i Kbh.) fra 1895 (den ældre udsk. Altertavle, den korsfæstede, hænger i Kirkens vestl. Ende). Døbefont af Granit. Muret Prædikestol med Søjler og Mandehoveder af Limsten (restaur. 1894). I Koret Ligsten over Provst Peder Wedege, † 1731, og Hustru, i Vaabenhuset en anden over Præsten H. Chr. Adolph, † 1820; i Korgavlen ere indsatte to Ligsten (før paa Kirkegaarden) over Præsterne Jens Hørby, † 1637, og Th. Ursin, † 1782. (Om Kirkens Forfald i Beg. af 17. Aarh. se Dahlerup, Mariager Kl. S. 44 flg.). I Vaabenhuset en 1890 opsat Runesten fra Handest nedbrudte Kirke, med Indskriften: „Toke satte denne Sten efter sin Fader Gole, en saare brav Mand“. En anden Runesten fra Kirken er nu i Nationalmus. (Se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 148 og 241).

Glenstrup Kloster, ogsaa Nørre Kl., indviet til St. Marie, husede Munke af Benediktinerordenen under Styrelse af en Abbed. Det grundlagdes i den tidligere Middelalder (i hvert Fald før 1261), efter Sigende af en Adelsmand Svend Bo og hans Hustru Inger Thot; men dets Hist. er kun lidet kendt. I Testam. betænktes det af og til, saaledes 1268 og 1396; bl. dets Besiddelser nævnes 6 Kirker (Hov, Vester-Tørslev, Svenstrup, Handest, Mov og Als), nogle Hovedgaarde, en Del Bøndergods og Bolsteder, 3 Møller m. m. I Beg. af 15. Aarh. kom Kl. i Forfald, og efter flere Forhandl. kom dets Gods midt i 15. Aarh. til Mariager Kl. (se S. 851), medens det selv ophævedes og Bygningerne vel snart efter nedbrødes, undt. Kirken. Paa en Eng N. for Glenstrup By, omtr. 6—700 Al. fra Kirken, spores en Dam og en Dæmning, og her viser Traditionen, men sikkert med Urette, Klosterets Plads; der er aldrig fundet Kalk eller Murrester der. Klosteret har utvivlsomt været sammenbygget med Kirken.

Baade i Karlby og i Handest har der været Kirker, som skulle være nedbrudte til Opførelsen af Dronningborg Slot. Af Karlby Kirke fandtes endnu 1838 Ruiner, da de opbrødes for at anvendes til en ny Bro ved Glenstrup Søs vestl. Ende; Tomten er nu næsten ukendelig; i Heden Ø. S. Ø. for den ses endnu Diger, Levninger af den nu udflyttede By. Handest Kirke, endnu nævnt 1524, laa Ø. for Handest By.

Ved Præstegaarden er der en 1901 restaureret Kilde, den fordum meget besøgte hellige Mariekilde (Marekilde). — Ved Glenstrup er der fredlyst 3 Gravhøje.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Glenstrup_Sogn&oldid=9118"