Gimming Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Gimming Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Støvring Herred (Randers Amt). I sognet ligger Gimming Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Lem Sogn Ved Rescr. 21/8 1722 bleve de tvende residerende Capellaner til Randers St. Mortens Kirke Compastores til dette Embede; fra 1812 til 1819 var det forenet med Randers Hospitals-Præsteembede


  • 15?? Lago . . .
  • 1556 Christen Pedersen
  • 1598 Anders Pedersen
  • 1645 Bertel Frantsen
  • 1692 Jacob Jensen Hobroe
  • 1701 Laurits Nicolai (Nielsen) Randrup
  • 1707 Hans Clausen

Forskellige hjælpepræster tilknyttet Randers Sankt Mortens Sogn

  • 1819 Ole Bork
  • 1823 Petrus Janus Kruse
  • 1842 J. Daugaard
  • 1856 John Daugaard
  • 1832 Hans Steenstrup Ipsen


Følgende beskrivelse af Gimming Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gimming Sogn omgives af Annekset Lem, St. Mortens ø. Landd., Randers Fjord samt Albæk og Harridslev Sogne. Kirken, mod N. ligger 3/4 Mil N. Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere lermuldede, med gode Enge langs Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhøj og Randers-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 1828 Td. Ld., hvoraf 676 besaaede (deraf med Hvede 11, Rug 123, Byg 171, Havre 335, Blandsæd til Modenh. 13, Kartofler 9, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 452, Høslæt, Brak, Eng m. m. 610, Have 11, Skov 17, Kær og Fælleder 13, Heder m. v. 12, Veje og Byggegr. 36 Td. Kreaturhold 1898: 176 Heste, 727 Stkr. Hornkv. (deraf 327 Køer), 640 Faar, 195 Svin og 15 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 198 Td.; 25 Selvejergaarde med 190, 42 Huse med 8 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 395 (1801: 275, 1840: 374, 1860: 401, 1890: 418), boede 1890 i 76 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 19 levede af immat. Virksomh., 219 af Jordbr., 6 af Gartneri, 5 af Fiskeri, 59 af Industri, 77 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gimming med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1899) og Jærnbanehpl.; Tjæreby med Skole og Forsamlingshus (opf. 1893). Torupdal og Bunkedal, Vandmøller. I Tjæreby er der 5 Gaarde paa over 12 Td. H.: 1) 16 Td. H., 145 Td. Ld., hvoraf 70 Eng, Resten Ager (1 Hus); 2) 15 Td. H., 128 Td. Ld., hvoraf 60 Eng, Resten Ager; 3) 14 3/4 Td. H., 125 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; 4) 13 1/8 Td. H., 105 Td. Ld., hvoraf 45 Eng, Resten Ager; og 5) en paa 15 Td. H., 117 Td. Ld.

Gimming S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 386. Lægd. Kirken tilhører et Interessentskab.

Den lille Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Eet Vindue, Granitkorbuen og begge Døre ere bevarede; Syddøren har Overligger med Baandslojfe (Vinduet og Nordd. tilmur.). I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, med Rundbue ind til Skibet. Vaabenhuset, af Mursten, er opf. 1842. Ombygning af Skibets Nordside 1899. Altertavle med et Maleri (Kopi af Bloch: Opstandelsen) fra 1899. Ny Døbefont af Træ (den gml. Granitdøbefont er solgt ved Auktion i 19. Aarh.). Udskaaren Prædikestol i Renæssancestil. Smuk Malmlysekrone i Renæssancestil.

Tjærebygaard blev af Dronn. Margrethe 1407 givet til Aarhus Domkirke; den ejedes 1510 af Peder Lykke til Demstrup. — De to Torupgaarde og Kvernbæk Mølle tilhørte Hr. Axel Lagesen Brock til Clausholm, der solgte den til Hr. Erik Ottesen Rosenkrantz, som 1496 gav Godset til de fattige i Kjærlingegaarden i Mariager (se S. 833), hvis Adkomst dog bestredes af senere Besiddere: Mogens Gøye, Eskil Gøye og Fru Eline Gøye, Mour. Olufsen Krognos’ Efterlev, (se Dahlerup, Mariager Kl., S. 151).

I Tjæreby har der ligget en Kirke, nævnt sidste Gang 1524. Det var her, at der i 1. Halvdel af 15. Aarh. paatænktes opf. et Kartheuserkloster (se S. 814). Paa Kirkens Tomt er der oppløjet Grundsten og Murbrokker; i en nærligg. Gaard findes herfra nogle tilhugne Vinduessten af Granit.

Gimming S. var ved Reskr. af 21/6 1722 henlagt til et af de to residerende Kapellanier i Randers; men efter at det ene af disse i fl. Reskr. af 26/8 1803 var nedlagt, blev Gimming tillige med Lem et eget Pastorat, der dog vedblev at bestyres af Kapellanen i Randers og senere af en Vicepastor, indtil Gimming 1856 fik en Præstegaard, hvorpaa Kaldet blev selvstændig besat.


Eksterne Link