Gassum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Asferg Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Gassum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Spentrup Sogn

  • 1530 Søren Mortensen
  • 1560 Bondo Jensen
  • 1564 Christen Nielsen Randers
  • 1616 Limbech (Lambert?) Christensen
  • 1640 Niels Pedersen Grændsteen
  • 1655 Søren Pedersen Asferg (Asserus)
  • 1687 Hans Mortensen Brøchner
  • 1710 Arrild Nielsen Friis
  • 1743 Hans Pedersen Brøchner
  • 1780 Peter Daniel Blicher
  • 1810 Niels Bruun
  • 1825 Steen Steensen Blicher
  • 1847 Jacob Vallentin
  • 1872 August Frederik Christian Ussing


Følgende beskrivelse af Gassum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Gassum Sogn, det største i Herredet og Anneks til Spentrup, omgives af dette, Hald Sogn, Gjerlev Hrd. (Kjærby S.), Onsild Hrd. (Hem og Svenstrup S.), hvorfra det for største Delen skilles ved Kastbjærg Aa, og Asferg Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil S. for Mariager og 1 1/2 Mil N. for Randers. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere lerblandede, sandmuldede og sandede, med nogen Eng, stort Tørveskær mod V. og betydelig Hede mod Ø. Nogen Skov (Dyrby Krat). I den nordl. Del udspringer Kaatbæk. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Mariager.

Fladeindholdet 1896: 5255 Td. Ld., hvoraf 1544 besaaede (deraf med Rug 343, Byg 269, Havre 707, Spergel 8, Blandsæd til Modenhed 83, Grøntf. 33, Kartofler 45, andre Rodfr. 53), Afgræsn. 1080, Høslæt, Brak, Eng m. m. 778, Have 21, Skov 151, ubevokset 61, Moser 161, Kær og Fælleder 89, Heder 1230, Veje og Byggegr. 139 Td. Kreaturhold 1898: 267 Heste, 1079 Stkr. Hornkv. (deraf 533 Køer), 1168 Faar, 440 Svin og 25 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 232 Td.; 50 Selvejergaarde med 209, 102 Huse med 22 Td. Hrtk. og 13 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 743 (1801: 407, 1840: 507, 1860: 578, 1890: 766), boede 1890 i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 6 levede af immat. Virksomhed, 573 af Jordbrug, 84 af Industri, 19 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 17 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Gassum, ved Landevejen, med Kirke, Skole og Forsamlingshus (opf. 1886); Hvidsten, ved Landevejen; Dyrby. Randrupgaarde med Fattiggaard (opr. 1881; Pl. for 18 Lemmer). Gde. og Huse: Ballegaarde, Sparrehuse. Dyrby-Hovgaard har 14 Td. H., 266 Td. Ld., hvoraf 22 Eng, 35 Skov, Resten Ager. Allestrupgd., Søgd.

Gassum S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under Mariager Lægedistr., i øvrigt under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt 4. Udskrivningskr.’ 397. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Murene ere senere omsatte; Norddøren kan spores; eet Vindue (tilm.) er bevaret. I den senere Middelalder opførtes Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten (delvis ommuret 1846). Det hvælv. Underrum, med Indgang fra S., er Vaabenhus. Samtidig med Taarnet ere Hvælvingerne i Skib og Kor. Et Vaabenhus, mod S., er nedrevet. Alterbord af Limstenskvadre. Altertavle i Barokstil, skænket af Kancellir. Peder Rosenørn til Tvilumgd. Romansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1615. Prædikestol i senere Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader Aarst. 1564 samt Fru Maren Ibsdatters Navn og flere Vaabner.

I Dyrby (Dyærby, Deyerby, Deggerby) laa fordum en Hovedgaard, der ejedes 1401 af Jep Nielsen, 1430 af dennes Søn Niels Jepsen, hvis Døtre Maren og Else ægtede Jep Poulsen (Benderup) og Anders Christensen, der begge 1469 skrev sig til D. Endnu 1543 ejedes den af en Niels Poulsen, men synes saa at være kommen til Henrik Gyldenstierne til Aagd., der 1579 mageskiftede den til Kongen.

I Hvidsten laa en Hovedgaard, som 1343 tilhørte Nicolaus Jonsun, 1428—78 Anders Benderup, 1499 og 1525 hans Søn Jep B., hvis Datter Maren ægtede Erik Juul, fra hvem den kom til Las Munk, der 1584 skrev sig til H. Den blev 1623 af Laurids Ebbesen til Tulstrup bortmageskiftet til Kronen.

I Kæret N. for Dyrby ligger det 1892 fredlyste Voldsted Ulvholm Slot, en firsidet Borgbanke (100 F. l. og br., 15 F. høj), der har været omgiven af Grave samt mod Ø., S. og V. af en lavere Vold; mod S. V. er der en vistnok oprindl. Aabning i Volden; paa Bankens sydøstl. Hjørne er der en lille, rund og stejl Jordhøjning. Ulvholm nævnes som Hovedgd. under Chr. I, og Sagnet lader Dyrby Hovgd. have været dens Ladegaard.

Ved den nordvestl. Gaard i Randrup har der staaet en Kirke (eller et Kapel), hvoraf der endnu ses tydelige Rester. Gamle Diger og et Gadekær ved Kirketomten vise, at der har været en By. — Ogsaa ved Dyrby og Hvidsten (nævnt 1419 som et Sogn) skal der have staaet Kirker, men af dem findes ingen Rester.

Fra Halekjær mod S. til Glovdal mod N. gaar over en omtr. 3100 F. lang Strækning Trevolden, en vistnok tidlig middelald. Vejspærring, der bestaar af 3 jævnsides løbende lave Jordvolde, adskilte ved to smalle, ikke dybe Grave; foran den østl. Vold løber atter en Grav. Monumentets hele Bredde er 70—75 F., Voldenes Højde 1—6 F. Kun en lille Rest mod S. og en omtr. 590 F. lang Rest mod N. (fredlyst 1890) ere nu bevarede; det mellemliggende Parti sløjfedes 1869. — Ved Dyrby er der fredlyst en Stenkreds samt 7 Gravhøje, deribl. de to anselige Kulshøje og Hestbjærghøj.


Eksterne Link