Galtrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Galtrup Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Nørre Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Galtrup Kirke samt herregården Ullerup

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Øster Jølby Sogn

  • 1517 Niels Hansen el. Christensen el. Thomsen
  • 1567 Laurits Hansen el. Pedersen Juul
  • 1595 Peder Pedersen
  • 1613 Laurits Poulsen
  • 1641 Jens Iversen el. Pedersen
  • 1670 Oluf Jensen el. Hansen Ebeltoft
  • 1690 Anders Olufsen Brasen
  • 1708 Niels Mortensen Rhodius
  • 1719 Niels Simonsen Tistad
  • 1720 Peder Knudsen Gram
  • 1755 Jens Olsen Panum
  • 1794 Johannes Clausen
  • 1798 Eggerich Nicholai Issem
  • 1827 Peter Deichmann Aagaard
  • 1834 Diderik Müller Roed
  • 1864 Edvard Theodor Brask
  • 1874 Peder Julius Pedersen
  • 1877 Theodor Aastrup

Følgende beskrivelse af Galtrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Galtrup Sogn omgives af Annekset Ø.-Jølby, Solbjærg, Bjærgby, Flade, Alsted, Tødse og Erslev Sogne. Kirken, mod S. V., ligger 1 1/4 Mil N. V. for Nykjøbing. De til Dels højtliggende, bakkede Jorder ere mest gode, muldede; en Del er blandet med Ler og Sand.

Fladeindholdet 1896: 2530 Td. Ld., hvoraf 1070 besaaede (deraf med Rug 137, Byg 148, Havre 563, Bælgsæd 7, Frøavl 6, Blandsæd til Modenhed 84, Grøntf. 12, Kartofler 35, andre Rodfr. 78), Afgræsning 685, Høslæt, Brak, Eng m. m. 506, Have 25, Skov 5, Moser 36, Kær og Fælleder 113, Hegn 4, Heder 8, Veje og Byggegr. 76 Td. Kreaturhold 1898: 183 Heste, 870 Stkr. Hornkv. (deraf 332 Køer), 679 Faar, 269 Svin og 14 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 186 Td.; 29 Selvejergaarde med 166, 66 Huse med 19 Td. Hrtk. og 16 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 592 (1801: 191, 1840: 379, 1860: 529, 1880: 592), boede i 123 Gaarde og Huse; Erhverv: 53 levede af immat. Virksomh., 348 af Jordbrug, 99 af Industri, 4 af Handel, 67 af forsk. Daglejervirks., 6 af deres Midler, og 15 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Galtrup med Kirke, Præstegd., Folkehøjskole (opr. 1864), Forsamlingshus (en stor, ottekantet Bygning, opf. 1876), Sparekasse for G.-Ø.-Jølby (opr. 11/3 1872; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 45,003 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 3077 Kr., Antal af Konti 175); Tøving (1408: Thøfuyng, 1425: Thøuing) med Skole, Missionshus (opf. 1899) og Mølle. Hovedgaarden Ullerup har 41 1/2 Td. Hrtk., 585 Td. Ld., hvoraf 115 Eng, 15 Gaardspl. og Have, Resten Ager; til Gaarden høre en Mølle og Jørsby Sogns Kirketiende, Bjærgby Sogns Konget. og Halvparten af Sejerslev Sogns Kirke- og Kongetiende. Galtrupgaard (8 Td. Hrtk.), Frederiksminde, Gd., m. m. Galtrup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Morsø Hrd.’s Jurisdiktion (Nykjøbing), Thisted Amtstue- og Nykjøbing Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 254. Lægd. Kirken tilhører nogle Privatmænd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, der oprindl. har haft Apsis, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre. Et oprindeligt Vindue er bevaret i Koret (nu til muret). Det brede og svære Taarn, forneden af Granitkvadre, er fra den senere Middelalder. Vaabenhuset er af Mursten. Skib og Kor have fladt Loft; Taarnrummet, med Rundbue ind til Skibet, har været hvælvet. Udskaaren Altertavle, med Malerier, fra 1702. Alterstager med Albert Vinds Navn. Alterkalk med Indskrift (se D. Atl. V S. 563). Rigt ornamenteret romansk Granitdøbefont. Prædikestol med Malerier fra 1699. Paa et af Stolestaderne Aarst. 1583. I Skibet Epitafium over Chr. Qvistgaard til Ullerup. Series pastorum. I Taarnmuren ere indsatte to romanske Ligsten, den ene med et Korssværd, den anden med en Runeindskrift over Isulf Thorkelsson (se Thorsen, Runemindesm. II S. 193).

Ullerup pantsattes 1337 af Hertug Vald. til Kateman Friis. 1432 tilhørte den Strange Muus, 1500 Brødr. Albrecht Nielsen og Jens Muus Nielsen, 1539 Mogens Albrechtsen og Muus Albrechtsen, 1558 Fru Karen, 1555 Albrecht Muus, hvis Datter Anne Muus ægtede Albert Vind, † 1608; deres Søn Niels Vind, † 1615, hvis Enke Kirsten Juel døde 1627 paa U. Hendes Søn Niels Vind solgte 1642 U. til Jfr. Helvig Sandberg († 1700), der 1646 ægtede Sivert Brockenhuus. 1737 solgte Karen Christensdatter, Enke efter Amtsforv. Jens Hansen, ved Auktion U. med Gods (38 og 214 Td. Hrtk.) for 4400 Rd. til de Berregaardske Arvinger paa Kjølbygd., som 1739 solgte U. (38, 50, 282 Td. Hrtk.) for 6500 Rd. til Konsistorialr. Rudbek Humble, † 1742, hvorefter den ved Auktion 1743 blev købt for 6271 Rd. af Christen Qvistgaard, efter hvis Død 1762 den (30, 50 og 362 Td. Hrtkr.) atter ved Auktion blev solgt til Niels Aars i Thisted, der 1765 solgte U. og Overgd. med Tiender og Gods (henh. 38 og 16, 62 og 420 Td. Hrtk.) for 30,200 Rd. til Overkrigskommissær Fr. Bager Clausen i Randers, som 1776 solgte dem (Godset forøget til 438 Td. Hrtk.) for 28,560 Rd. til Kmhr. Theodor Adeler († 1826), der atter 1786 skødede dem (Tiender 88, Gods 406 Td. Hrtk.) for 41,740 Rd. til Jens Peter Woydemann i Nykjøbing, der straks efter solgte U. (38, 12 og 173 Td. Hrtk.) for 18,500 Rd. til Jens Stadel til Sø, † 1820, i hvis Families Besiddelse den siden er forbleven; nu ejes den af Fr. H. Stadel (efter Faderen, Jens Stadels Død 1888). — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, er opf. 1863 af Grundmur i 1 Stokv. og bestaar af 2 Fløje. Ladebygningerne ere opf. efter en Brand 1809.

Per Magnussen og Eiler Tun af Galtrup nævnes henh. 1419-47 og 1492.

Paa Tøving Mark har der (ifl. Schade, Mors S. 96) været en firkantet Plads, kaldet „Kirkegaard“, hvor der skal have staaet et Kapel.



Link