Galten Sogn (Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Galten Sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Galten Herred (Randers Amt). I sognet ligger Nørre Galten kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Vissing Sogn og frem til 1823 med Hadbjerg Sogn

  • 1527 Jens Christensen (Kircheholt)
  • 15?? Christopher Simonsen
  • 1584 Jens Jensen Gjørding (Bering?)
  • 1619 Peder Olsen Gammelgaard (Gamelus)
  • 1638 Niels Petersen Maltbech
  • 1667 Peder Nielsen Galthen
  • 1728 Andreas Jacobsen
  • 1774 Carl Frederik Heibroch
  • 1785 Laurentius Schmidt
  • 1823 Iver Hansen Vadum
  • 1874 Christian Frederik Læssøe

Følgende beskrivelse af Galten Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Galten Sogn omgives af Annekset Vissing, Haslum, Ølst, Rud og Hadbjærg Sogne, Aarhus Amt (Sabro Hrd.), fra hvilket det skilles ved Lilleaa, og Lerbjærg Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. for Randers. De højtliggende, bakkede Jorder (Tinghøj, 243 F., 76 M.) ere overvejende stærklerede og lermuldede, med Enge langs Aaen. Paa Vestgrænsen løber Vissing Bæk til Lilleaa. I det nordøstlige Hjørne gaar Landevejen fra Randers til Aarhus, langs Lilleaa den østjydske Længdebane. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Skanderborg.

Fladeindholdet 1896: 3939 Td. Ld., hvoraf 1649 besaaede (deraf med Hvede 59, Rug 276, Byg 329, Havre 783, Boghvede 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 34, Grøntf. 18, Kartofler 24, andre Rodfr. 119), Afgræsn. 1231, Høslæt, Brak, Eng m. m. 800, Have 30, Skov 79, Moser 40, Kær og Fælleder 5, Veje og Byggegr. 104 Td. Kreaturhold 1898: 383 Heste, 1438 Stkr. Hornkv. (deraf 779 Køer), 916 Faar, 735 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 322 Td.; 65 Selvejergaarde med 302, 143 Huse med 18 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1488 (1801: 480, 1840: 689, 1860: 814, 1890: 1292), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 80 levede af immat. Virksomhed, 672 af Jordbr., 11 af Gartneri, 330 af Industri, 34 af Handel, 90 af forsk. Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Galten med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1869; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 10,224 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1743 Kr., Antal af Konti 266), Andelsmejeri og Telefonst.; Vinterslev med Skole; Erslev; Hinge med Skole. Ballegaarde. Hinge Udflyttersteder. Hadsten Jærnbanestation med Hadstens Stationsby paa Vinterslev Mark (se i øvrigt Hadsten S., Sabro Hrd.). Ny-Ølstvad, Hus (Kroen her er nedlagt og de tidligere Heste- og Kvægmarkeder forlagte til Randers).

Galten S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Hrdr.’s Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 376. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor samt Taarn mod V. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Fraadsten og Limstenskvadre paa Sokkel med Skraakant, Lisener paa Hjørnerne og Rundbuefrise under Gesimsen. Korbuen, af Limsten, er bevaret; Dørene ere tilmurede, ligesom Vinduerne mod N. og Ø., saa at Kirken kun faar Lys fra S. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger. Taarnet, med hvælv. Underrum, er opf. 1698 af Conr. Reventlow; det er ottekantet for oven og ender i et ottek. Spir. Ved en Restaur. 1868 (Murerm. Kiilsgaard) blev bl. a. et Vaabenhus mod S. nedbrudt og Indgangen forlagt til Taarnets Vestside. Altertavlen, i Renæssancestil, er restaureret 1872 og fik da et Maleri (den korsf.) af Dorph; Alterstager fra 1584. Prædikestol i Renæssancestil. Granitdøbefont med Dobbeltløver. Orgel fra 1899. I Koret smuk Ligsten med Figurer over Erik Nielsen Tornekrands til Kollerup, † 1561, og to Hustruer: Ingeborg Juel, † 1536, og Ellen Kaasdatter, † 1559. Over Korbuen Træepitafium over Thom. Juel til Estrup m. m., † 1647, og Hustru Maren Orning, † 1648; deres Ligsten nu i Taarnet. I Koret Mindetavle over Provst Peder Nielsen Galthen, † 1728, og Hustru (begr. inden for Sydportalen).

Buckisgaard i Galten nævnes 1504.

I Erslev har der i Middelalderen været en Kirke, nævnt 1448 og 1524 („Aarsløff Kirke“); efter at den vistnok i nogen Tid havde staaet lukket, fik Lensmanden paa Dronningborg Slot (se S. 817) 27/5 1553 kgl. Tilladelse til at nedbryde den for at benytte Granitstenene til Grundvold for Slotsmøllen. Kirken har ligget Ø. for Byen paa Erslevgaards Grund, paa „Kirkeageren“; dens Plads vises endnu; der er oppløjet Sten med Kalk. — Ogsaa Hinge har været et eget Sogn, nævnt 1431; Kirken nævnes 1531 og 1532; den har dog maaske alt dengang været lukket. Den menes at have ligget lidt S. for Byen paa „Kirkebakken“, hvor der er fundet mange Kampesten. En anden Formodning er, at Hinge Kirke har ligget N. for Byen paa Askildrup Hede, se S. 901. (Se Saml. til j. Hist. 3. R. III S. 68 flg. og 78 flg.).


Eksterne Link