Folketælling

En folketælling er en officiel optælling og/eller registrering af alle personer, som bor eller opholder sig indenfor et bestemt område. Det kan være et land, et amt, en by eller et sogn. Optællingen foretages som regel på en bestemt dato, og giver dermed et øjebliksbillede af befolkningens sammensætning. De to første folketællinger i 1769 og 1787 blev holdt om sommeren. De følgende fandt sted i februar. I langt de fleste tilfælde den 1. februar. Fra 1921 blev de holdt på forskellige datoer, oftest om efteråret.

Som kilde i slægtsforskningen er folketællinger interessante, fordi de fortæller, hvilke personer, der på denne dag boede i hver husstand, og hvordan de er i familie med hinanden. Derudover indeholder folketællingerne oplysninger som alder, fødselsdag og fødested, der gør det nemmere, at finde personerne i kirkebøgerne.

Folketællinger i Danmark

Den første folketælling i Danmark blev gennemført i 1769. Den viste, at der på det tidspunkt var 797.584 indbyggere i kongeriget Danmark, hvoraf de 80.000 boede i København. Frem til 1970 blev der gennemført i alt 27 landsdækkende folketællinger.

Folketællingsår

• Kongeriget Danmark 1769, 1787, 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970
• Slesvig 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860
• Holsten 1769, 1803, 1835, 1840, 1845, 1855, 1860 og 1864
• Lauenburg 1845, 1855 og 1860
• Grønland 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1901, 1911, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970
• Færøerne 1801, 1834, 1840, 1845, 1850, 1855, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1906, 1911, 1916, 1921, 1925, 1930, 1935, 1940, 1945, 1950, 1955, 1960, 1965 og 1970
• Trankebar 1835
• Frederiksnagore 1840
• Dansk Vestindiske øer 1841, 1846, 1850, 1855, 1857, 1860, 1870, 1880, 1890, 1901, 1911

Derudover er der gennemført en række lokale folketællinger eller mandtal, f.eks. i København 1885 og 1895, Sjælland og Bornholm 1771, Ålborg og Nibe 1819 og flere steder 1813.

Efter 1970 bliver der ikke gennemført folketællinger i traditionel forstand. I stedet bliver der med jævne mellemrum gennemført systematiske udtræk af Det Centrale Personregister (CPR-registret), som blev oprettet i 1968.

Gennemførelsen

Fortrykt og udfyldt folketællingsskema fra 1840

Det overordnede ansvar for gennemførelsen af folketællinger lå i begyndelsen hos Rentekammeret. I 1797 overgik ansvaret for så vidt angik Danmark, Norge, Færøerne og Grønland til det Dansk-Norske Tabelkontor. Det blev senere til Statistisk Bureau (1850), Statistisk Departement (1913) og endelig Danmarks Statistik (1966). I Hertugdømmerne lå det overordnede ansvar hos Tyske Kancelli.

Den praktiske gennemførelse påhvilede i købstæderne magistraten, hjulpet af rodemestrene. I landsognene lå ansvaret hos sognepræsten, der skulle hjælpes af degne og skoleholdere. Afvigende herfra lå ansvaret i Hertugdømmerne hos herredsfogederne. I praksis foregik folketællingerne i nogle tilfælde ved, at listeføreren (rodemester, degn eller betroet gårdmand) gik fra hus til hus for at tælle beboerne. I andre tilfælde blev beboerne sammenkaldt efter gudstjenesten om søndagen, hvor sognepræsten så talte op.

Ved den første folketælling i 1769 skulle de lokale myndigheder blot indberette de samlede tal. Fra 1787 er alle folketællinger foretaget ved hjælp fortrykte skemaer.

Den første folketælling, der blev registreret direkte på hulkort og magnetbånd, var i 1965.

Registrerede oplysninger

Indholdet af folketællingerne er skiftet gennem årene.

• 1787, 1801/3 adresse, navn, familiestand, alder, ægteskabelig stilling, ægteskabs nummer, erhverv
• 1834/5, 1840 adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling, erhverv/familiestand (i Holsten også religion)
• 1845 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand
• 1850 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, handicap
• 1855, 1860 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv/familiestand, religion, handicap
• 1870 adresse, familier/husstand, navn, alder, ægteskabelig stilling, fødested, erhverv, familiestand, religion, handicap
• 1880, 1890 adresse, familier/husstand, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, religion, fødested, erhverv/familiestand, handicap
• 1901, 1906, 1911 adresse, matikelnr, navn, køn, fødselsdato, ægteskabelig stilling, religion, fødested, opholdssted, erhverv/familiestand, arbejdsplads, handicap
• 1916 adresse, navn, køn, fødselsdato, religion, erhverv/familiestand, handicap

Mistet folketællinger

De udfyldte folketællingsskemaer fra 1787 og senere skulle som nævnt indsendes til centraladministrationen. De fleste af dem er stadig bevaret og opbevares på Rigsarkivet. Der er dog visse undtagelser. En del skemaer er gået tabt i tidens løb. Hertil hører det meste af København 1834 og en række købstæder 1840. Men der mangler også enkelte sogne i de fleste andre folketællinger. Ved folketællingerne 1935, 1945 og 1955 blev de originale skemaer makuleret efter den statistiske behandling. Fra disse år er der altså kun bevaret de samlede tal.

• 1787 Christiansø Sogn
• 1801 Fuglslev Sogn (kun delvis), Brede Sogn, Frederiksborg Slotssogn
• 1834 Staden København med undtagelse af Skt. Annæ Østre og Skt. Annæ Vester kvarterer
• 1840 Frederikshavn, Mors (hele øen med Nykøbing Mors), Mariager, Grenå, Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Varde, Middelfart, Fåborg, Korsør (kun delvis), Frederikssund, Svaneke, Præstø, Rødby
• 1845 Husby Sogn, Sønder Nissum Sogn, Jordrup Sogn, Lejrskov Sogn, Galmsbüll sogn
• 1850 Hyllebjerg Sogn, Hornum Sogn, Stouby Sogn, Kværndrup Sogn
• 1855 Store dele af Slesvig
• 1880 Hobro, Brønshøj Sogn
• 1890 Gentofte Sogn

Tilgængelighed

De bevarede folketællingsskemaer er en vigtig kilde i slægtsforskningen. Ifølge arkivloven er de frit tilgængelige efter 75 år. De fleste ældre folketællinger er i dag mikrofilmet og findes på alle Statens Arkivers læsesale samt på mange lokalarkiver. De kan også købes gennem Statens Arkivers Filmningscenter i Viborg.

Siden 1992 har en kreds af flere hundrede frivillige arbejdet med indtastning af folketællinger i Kildeindtastningsprojektet. Der er allerede indtastet over 10 millioner personer fra forskellige folketællinger, herunder de komplette folketællinger 1787, 1801, 1834 og 1845 fra Kongeriget Danmark samt 1803 fra Hertugdømmet Slesvig. Disse indtastede folketællinger er tilgængelige via Dansk Demografisk Database online eller på CD.

I forbindelse med projektet Arkivalier Online indscannede Statens Arkiver folketællingerne fra 1787 og til 1925, dog med undtagelse af 1911 der endnu ikke er indscannet.

Litteratur

• Paul G. Ørberg: "at skrive i mandtal" (kronik i Skalk nr. 6, 1975, s. 18-26)

Eksterne henvisninger

• Metode og Data nr. 84, 2001:1
• Temaside om slægtsforskning og folketællinger fra historie.online.dk
• Dansk Demografisk Database - med indtastede (afskrevne) folketællinger.
• Arkivalier Online - med indscannede folketællinger.
• Statistikbanken - indeholder i detaljeret form officiel statistik, som beskriver det danske samfund.