Flade Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Flade Sogn, et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Sognet ligger Flade Kirke. Hovedgården Bangsbo. Herregården Knivholt

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Gærum Sogn og perioden 1694 - 1812 fælles med Fladstrand Sogn


  • 1553 Andreas . . .
  • 1561 Peder Olufsen
  • 1571 Niels Jensen
  • 16?? Jørgen . . .
  • 1615 Poul Nielsen Tancke el. Tanke
  • 1657 Hans Poulsen Tancke el. Tanke
  • 1663 Hans Mouritsen Borchorst
  • 1678 Claus Mortensen Kjærulff
  • 1686 Jens Olufsen Wang
  • 1731 Niels Jensen Esbach
  • 1740 Christian Frederik Christiansen Lund
  • 1743 Jørgen Hansen Bagger
  • 1755 Mogens Nielsen Toftum
  • 1760 Jens Pedersen Gram
  • 1776 Hans Christopher Johansen Lessow
  • 1780 Rasmus Jansen
  • 1783 Villads Blichfeldt
  • 1787 Albert Lauritsen Wanting
  • 1804 Laurits Gudde
  • 1813 Christian Fugl
  • 1819 Severin Jørgensen
  • 1829 Magdalus Catharus Brorson
  • 1830 Peter Neergaard
  • 1845 Erik Worm Begtrup
  • 1857 Henrik Carsten Boldsen
  • 1875 Peter Christian Carl Neergaard

Kapellan (hjælpepræster)

(fra 1743 residerende)

  • 1708 Hans Christensen Lihme
  • 1713 Jacob Jacobsen Spormann
  • 1722 Oluf Hansen Wang
  • 1731 Thomas Hansen Wang
  • 1736 Jens Andersen Hvas
  • 1741 Jens Melchiorsen Holst


Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Flade Sogn omgives af Annekset Gjerum, Aasted og Elling Sogne, Kattegat, Frederikshavns Købstadsjorder, Kattegat og Dronninglund Hrd. (Understed S.). Kirken, mod S. V., ligger 1/2 Mil S. V. for Frederikshavn og 1 1/2 Mil N. N. V. for Sæby. Jorderne ere i den største nordlige Del lavtliggende og jævne, i det hele sandmuldede, i den sydøstl. Del ere de højtliggende og bakkede, idet de opfyldes af den nordøstlige Del af Høj-Vendsyssel („Jydske Aas“ med Flade Kirkebakke, 357 F., 112 M., med trig. Station; tæt ved Kysten Pikkerbakken, 227 F., 71 M.); ogsaa her ere Jorderne sandmuldede, dog ogsaa nogle Steder lerede. En Del Skov (Knivholt Sk., Bangsbo Sk.). Egnen er meget naturskøn, navnlig ved Flade Præstebakke og Bangsbo Bakker. I den sydlige Del løber Bangsbo Aa. Gennem Sognet gaa Landevejene og Jærnbanerne fra Frederikshavn til Aalbæk, Hjørring og Sæby.

Fladeindholdet 1896: 4240 Td. Ld., hvoraf 1830 besaaede (deraf med Rug 417. Byg 301, Havre 575, Bælgsæd 4, Spergel 3, Frøavl 9, Blandsæd til Modenh. 271, Grøntf. 50, Kartofler 81, andre Rodfr. 118), Afgræsning 802, Høslæt, Brak, Eng m. m. 870, Have 44, Skov 349, Moser 25, Kær og Fælleder 61, Heder 111, Stenmarker 39, Veje og Byggegr. 104, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 209 Heste, 1154 Stkr. Hornkvæg (deraf 849 Køer), 634 Faar, 1249 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 192 Td.; 40 Selvejergaarde med 152, 183 Huse med 37 Td. Hrtk. og 100 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2534 (1801: 640, 1840: 1018, 1860: 1606, 1880: 1978), boede i 375 Gaarde og Huse; Erhverv: 120 levede af immat. Virksomhed, 640 at Jordbr., 8 af Gartneri, 544 af Fiskeri, 480 af Industri, 24 af Handel, 121 af Skibsfart, 491 af forsk. Daglejervirks., 72 af deres Midler, og 34 vare under Fattigv.

I Sognet den enligt og højtliggende Flade Kirke med den 1892 opførte Præstegaard, af Kamp (den tidligere, der ligger meget smukt omtr. 500 Al. S. for Kirken i en lille, snæver Dal og omgiven af Bøgeskov, benyttes nu til Forpagterbolig), og Byerne: Øster-Flade, ved Hjørringvejen, med Skole og Forskole, Fattiggaard (Toftegaard, opf. 1894, Plads for 28 Lemmer) samt Teglværk; Vester-Flade; Fiskerlejet Bangsbostrand med Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1884) og Lods (der lodses til Frederikshavn og Hals). Kilden Skole; Baader Skole. Bangsbo Jærnbaneholdepl. Fladehedehuse, Stenbakkehuse, Grønholt, Huse. Hovedgaarden Bangsbo har 23 Td. Hrtk., 520 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 175 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 33 Td. Hrtk. Fæstegods paa Mors. Hovedgaarden Knivholt har omtr. 45 Td. Hrtk., 800 Td. Ld. (deraf 11 Td. Hrtk., 200 Td. Ld., i Aasted S.), hvoraf 65 Græsningsjord og Eng, 70 Skov og Plantage, 30 Gaardspl., Have, Veje osv., Resten Ager. Desuden Gaardene Haanbæk, (1468: Haffwnbeck), Sudderbo, Kjøbstrup, Tronderup, Fladbjærg, Torndal, Røntved, Raaholt, Constantia med Teglværk, Lygten, Fylleledet, Jegen, Birkebakken, Storevangen, Tøttenborg, Østerdal, Sønder-Stenhoven m. m. Vandværk ved Donbæk (se S. 26).

Flade S., een Sognekommune med Annekset, hører under Horns Hrd.’s Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 482. Lægd. Kirken tilhører Seminariefonden.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Vaabenhus mod N. og Korsarm mod S. Den ældste Del, Skib og Kor, er opf. i romansk Tid af store Mursten i Munkeskifte. Korgavlen og Kirkens Sydvæg ere ombyggede, saa at Murenes Udsmykning med Lisener og Rundbuefriser nu kun ses paa Nordmuren. I den senere Middelalder forlængedes Skibet 24 F. mod V., og Vaabenhuset tilføjedes; derimod er Korsarmen, af smaa Mursten, fra en langt senere Tid, ligesom Kirkens Gavle have faaet Kamme. Kirken har fladt Bjælkeloft (gibset i Koret); i Korbuens Sydside er der en muret Niche. Ved en Restauration 1898 under Ledelse af Bygningsinspektør Kampmann er der bl. a. indsat nye Vinduer. Altertavlen er i Barokstil fra 18. Aarh. med et nyere Maleri: Korsfæstelsen; anselige Malmstager, skænkede 1591 af Villum Frandsen. Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil med Udskæringer fra 1588, skænket af Mogens Juel til Knivholt. De øverste, udskaarne Stolestader bære Aarst. 1592. I Kirken to Mindetavler vedr. et af Christen Jensen Møenbo til Knivholt og Hustru 1756 opr. Legat. I Korvæggen stor Ligsten over Mogens Juel og hans to Hustruer (legemsstore Figurer). Udvendig paa Korets Sydmur en Ligsten over Præsten Hans Borchorst, † 1678. En gotisk Ligsten, hvorpaa stod „Stephanus sacerdos 1402“, er nu borte.

Bangsbo tilhørte i Middelalderen Børglum Kloster (om Johannes Werkmester de Bangsboodh, nævnt 1364, har ejet B. eller kun været Foged der, vides ikke), tilfaldt ved Reformationen Kronen og blev 1573 afhændet til Otte Banner. Den ejedes derefter af Otte Skeel († 1634), Enken Birgitte Lindenov († 1648) og deres Søn Christen S., † 1670, hvorefter den tilfaldt hans Søstersønner Holger, Otte og Albert Bille. Otte B. udkøbte 1671 sine Brødre, men blev 1674 dræbt i Viborg, og B. kom saa til Holger Billes Sønner, af hvilke Henrik B. 1692 afkøbte sine Brødre Steen og Chr. Fr. B. deres Fjerdeparter i B. og 1700 sin Broder Otte hans Fjerdepart, men solgte 1704 Gaarden til Otte Arenfeldt, hvis Søn Lage Beck Arenfeldts Enke Anne Sophie Pachs 1744 solgte den (36 5/8 Td. Hrtk., 219 2/8 Td. Hrtk. Bøndergods) til Forpagteren paa B. Jens Nielsen Møller, der 1763 overdrog den til sin Svigersøn Lorents Simonsen Klitgaard for 18,000 Rd. Ved dennes Død kom B. til Sønnen Jens K., der 1810 solgte den for 88,000 Rd. til Fru Emilie von Angersbach, f. Baronesse Knuth, der 1812 solgte den for 100,000 Rd. d. C. og 12,000 Rd. sl.-holst. C. til Johs. Møller. Derefter ejedes den af Kammerr. Bie og Gørtz, efter hvis Død den solgtes til Hofjægerm., Kapt. Nyholm, som med sin Hustru, en Godsejerdatter fra Mors, tilbragte Gaarden Fæstegodset paa Mors. Han frasolgte Bangsbo Vandmølle med nogen Skov til Frederikshavns Kommune (se S. 26). Hans Arvinger solgte 1883 B. for 140,000 Kr. til Forpagter, Landbrugskand. C. V. Th. Heiberg (nuv. Inspektør paa Landbohøjskolen), medens Fæstegodset solgtes til Etatsr. P. Knudsen til Blidstrup, Mors; 1891 solgte Heiberg B. for 135,000 Kr. til den nuv. Ejer, cand. phil. Joh. Knudsen, som samtidig af Faderen tilbagekøbte Fæstegodset for 72,000 Kr. — Hovedbygningen, der er omgiven af Grave, bestaar af 3 eet Stokv. høje, hvidkalkede Fløje med spidse Gavle og fremspringende Bjælkehoveder; paa Midtfløjen, der er fra Beg. af 19. Aarh. (medens Bindingsværks-Sidefløjene ere opf. i 18. Aarh.), er der Frontespice. Værelserne ere alle holdte i Empirestil. I Gaarden staar en Fontæne, der er rejst af den nuv. Ejer, som ogsaa har anlagt den 5 Td. Ld. store Park.

Knivholt tilhørte i 14. Aarh. Hr. Niels Offesen (Panter) til Asdal og hans Frue Johanne og derefter deres Søn Anders Nielsen. Paa Skiftet efter dem blev K. udlagt til sidstnævntes Svoger Hr. Anders Jepsen (Lunge). Formodentlig gik den i Arv til dennes Broderdatter Ellen Lunge, Hr. Axel Lagesen Broks, hvis Datter Pernille blev gift med Hr. Albrecht Engelbrechtsen Bydelsbak. Denne sidstes Søster Kirsten var gift med Hr. Oluf Lunge til Odden, som 1484 blev tiltalt af sin Svigerfader Hr. Engelbrecht Albrechtsen for Arv efter Datteren, hvoribl. Knivholt. 1553 tilhørte K. Mogens Juel, hvis Søn af samme Navn skrev sig til den 1590, men døde ugift. 1630 solgte Niels Arenfeldt K. til Otte Marsvin, men Handelen maa være gaaet tilbage, thi 1632 bortbyttede han Gaarden til sin Svigerfader Hans Dyre († 1655), der 1652 gav den tilbage til sin Datter Karen, Niels Arenfeldts Hustru. Den tilhørte derefter deres Søn Ritmester Hans A., † 1702, og Broderen Otte A., † 1720, dennes Sønner Kancellir. Lage Beck A., † 1736 (hvis Søn Hans A. ogsaa skrives til Gaarden), og Hans Lorents A., † 1744, hvis Enke Mette Bille 1753 solgte K. til Christen Jensen Møenbo, † 1770 som Kommercer.; dennes Enke Ellen Marie Olesdatter ægtede 1774 Kommandant over Fladstrands og Hals Skanser, Kapt. Peder Leth, † 1792, og paa Auktion efter ham blev K. (36 Td. Hrtk., 209 1/2 Td. Hrtk. Bøndergods og 60 Td. Hrtk. Tiender) s. Aar købt af Jens Madsen Rosborg († 1815) for 29,500 Rd. Den ejedes derefter af Enken, † 1818, og Sønnen C. R., der 1853 solgte den for 90,000 Rd. til Overauditør C. V. Uldall, † 1883, hvis Arvinger endnu eje den. — Hovedbygningen, der endnu for 50 Aar siden var omgiven af Grave, bestaar af 4 i Firkant sammenbyggede Fløje af Bindingsværk i 1 Stokv., med en Udbygning i to Stokv. ud mod Haven. Bygningerne, der restaureredes 1861, og som indeslutte en klosterlignende Gaard, ere vistnok opf. omkr. Aar 1700; den nordl. Længe er den ældste (1662 var der 4 Bindingsværksfløje, hvoraf den ene i to Stokv.).

Paa Præstegaardens Mark ligge 6 fredlyste Gravhøje.



Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Flade_Sogn_(Hjørring_Amt)&oldid=6243"