Falling Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Falling Sogn et sogn i Odder Provsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hads Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Falling Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Halling Sogn og fra 1656 fælles med Ørting Sogn

  • 15?? Søren . . .
  • 15?? Simon . . .
  • 1584 Jørgen Mogensen
  • 16?? Christen Jørgensen
  • 1656 Hans Rasmussen Schiolde
  • 1693 Peder Jensen Trojel
  • 1701 Jens Nielsen Hjersing
  • 1722 Jens Madsen Bergenhammer
  • 1737 Caspar Ernst Polycarpussen Hartmann
  • 1738 Jens Jacobsen Müller
  • 1771 Mads Jensen Bergenhammer
  • 1774 Peder Hansen Brøchner
  • 1784 Peder Pedersen
  • 1789 Peder Benzon Kaalund
  • 1762 Søren Møller
  • 1820 Jens Kraft Pontoppidan
  • 1824 Hans Ingerslev
  • 1834 Jens Peter Schou
  • 1847 Peter Christian Petersen
  • 1860 Jacob Nicolai Theodor Thomsen

Følgende beskrivelse af Falling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Falling Sogn, Anneks til Ørting, omgives af dette, Gosmer og Gylling Sogne, Horsens Fjord, Hundslund, Torrild og Odder Sogne. Kirken, mod Ø., ligger 3 3/4 Mil S. S. V. for Aarhus. De i den vestl. Del noget højtliggende og bakkede Jorder (mod S. Ulstrupbakkerne med Bavnsbjærg, 116 F., 36,5 M.) ere overvejende muldede med Lerunderlag, nogle Steder dog lette, sandmuldede. Gennem Sognet løber Aakjær Aa. En Del Skov (Tammebjærg Sk., Spaakjær Sk., Hestehave). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Aarhus over Odder til Horsens.

Fladeindholdet 1896: 3878 Td. Ld., hvoraf 1520 besaaede (deraf med Hvede 96, Rug 242, Byg 339, Havre 473, Bælgsæd 4, Blands. til Modenh. 153, Grøntf. 41, Kartofler 18, andre Rodfr. 151), Afgræsn. 648, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1022, Have 26, Skov 507, Moser 35, Kær og Fælleder 44, Veje og Byggegr. 76 Td. Kreaturhold 1898: 236 Heste, 1247 Stkr. Hornkvæg (deraf 863 Køer), 549 Faar, 783 Svin og 54 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 318 Td.; 43 Selvejergde. med 302, 18 Huse med 16 Td. Hrtk. og 62 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 761 (1801: 592, 1840: 807, 1860: 855, 1890: 784), boede i 137 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 12 levede af immat. Virksomhed, 578 af Jordbrug, 7 af Gartneri, 88 af Industri, 31 af Handel, 38 af forsk. Daglejervirks. og 30 af deres Midler.

I Sognet Byerne: Falling med Kirke og Skole; Aalstrup med Skole og Andelsmejeri (Kjærholm); Halkjær; Amstrup med Udskibningssted (ved Broen kun 1-2 F. Vand) og Pakhus. Skoven, Huse; Aalstrup Huse; Aakjær Huse. Hovedgaarden Aakjær, med Afbyggergaardene Uldrupgaard og Damsgaard samt Vadsmølle (Vandmølle), har 120 Td. H., omtr. 2040 Td. Ld. (i Ørting, Falling og Hundslund Sogne), hvoraf 150 Eng, 620 Skov, Resten Ager; til Vadsmølle høre desuden 24 og under Skovridergaarden Felshøj 21 Td. Ld.; til Aakjær et Savskæreri. Andre Gaarde: Lundhof (9 1/4 Td. H., omtr. 307 Td. Ld., hvoraf 107 Skov) og Brændebygegaard eller Brandbygd. (1426: Brendbyggested).

Falling S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 251. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel ved Korets Nordside. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant; Apsis’ Sokkel har Rebsnoning. Begge Døre (Nordd. tilmur.), Korbuen og et Vindue i Apsis ere bevarede. Mellem Kor og Apsis er en dobbelt Granitbue. I den senere Middelalder fik Skib og Kor Hvælvinger (Apsis har en yngre, flad Hvælv.), og Taarnet, af Granitkvadre og Munkesten, af samme Bredde som Skibet, tilføjedes. Vaabenhuset, af smaa Mursten, er nyere; Kapellet er opf. 1780 for Aakjærs Ejere. Altertavle og Prædikestol i Renæssancestil, den første stafferet 1748 af Hedevig Margr. Bornemann, den anden fra 1585. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Løvværk. I Skibet Epitafium over Provst Hans Rasmussen Skjolde, † 1693, og Hustru, opsat 1681 (med Bill. af dem og Børn). Malmlysekrone i Renæssancestil. I Kapellet et Epitafium over den her begr. Fru Hedevig Margr. Bornemann, † 1749, g. 1. med Etatsr. Bendix Lassen, 2. med Oberst Matthias Rosenørn til Damsgd. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder.

Aakjær nævnes første Gang 1386, da Nicolaus Rostrup førte Vidne, at den Grund, hvorpaa „Akyer“ er bygget, tilhørte ham, hans Brødre og Søstre og blev aldrig forbrudt paa Grund af Udskejelser eller Forbrydelser. 1398 skødede Avo Krabbe til Biskop Bo i Aarhus al sin Hustru Silæs Ret i „Kærsgaard, Swinebaligh og Akær“ og stadfæstede det Skøde, som Brødr. Gotskalk og Benedict Rostrup og deres Svoger Johs. Allæsen havde givet Bispen derpaa. Rostrupperne havde faaet dette Gods efter deres Forældre Markvard Rostrup og Cæcilie, Datter af Hr. Laurids Truidsen i Gylling. Af Bispernes Fogeder paa A. kendes Jes Palnesen 1417 (jfr. Rude, S. 158), Mikkel Storm 1423, Henrik Sandberg 1426-41, Christen Steen 1458, Gunde Lange 1460-70, Hr. Niels Lange 1479-86, Tyge Jensen (Seefeld) 1488. A. tilfaldt ved Reformationen Kronen og lagdes først under Aarhusgaard, men blev fra 1548 et eget Len, hvortil hørte Hads Hrd. (1580-88 og 1597-1650 var det dog forenet med Skanderborg). Saaledes blev A. Sæde for en kgl. Lensmand, men samtidig blev det kgl. Slot (Almuen kalder endnu Hovedgaarden „Slottet“), som dog kun sjældent besøgtes af Kongerne. Efter 1660 blev det et eget Amt (se S. 157), medens Gaarden 1661 udlagdes til Joachim Gersdorffs Arvinger, af hvilke Fr. Gersdorff paa Skiftet fik A., som han snart efter solgte for 32,000 Rd. Specier til Peder Griffenfeld, der straks efter bortbyttede A. til Generallieutn. Jørgen Bielke mod Samsø; men dette er vel ikke gaaet i Orden, thi 1674 skødede Gersdorff A. til Jørgen Bielke; han skødede 1675 A. for 32,000 Rd. til Chr. Gersdorff, der 1677 mageskiftede A. (800 Td. H.) mod Isgaard (550 Td. H.) og 15,000 Rd.; 1678 skødede Chr. Gersdorff A. (89 Td. H. og Gods) til sin Svoger Otte Krabbe, der 1697 skødede A. (76, Tiender 101 og Bøndergods 466 Td. H.) til Etatsr. Bendix Lassen († 1717), hvis Enke Hedevig Margr. Bornemann ægtede Oberst Matthias Rosenørn († 1725); dernæst ejedes den af hendes Søn af 1. Ægteskab, Major Henr. Lassen († 1732), derpaa atter af hende, efter hvis Død 1749 A. (med Bjerager Hovgd., 9, og en anden Gd., 4 Td. H.) for 55,000 Rd. kom til hendes Svigersøn Tøger Lasson til Dybvad, efter hvis Enkes Død 1783 A. (76, Tiender 121, Bøndergods 478, Dybvad 11, Tiender 94 og Bøndergods 254 Td. H.) overtoges af hans Svigersøn, Kmhr. Fr. Chr. Tønne v. Lüttichau, † 1805, bekendt fra „den jydske Proprietærfejde“ (se E. Holm, Kampen om Landboreformerne, S. 197 flg.). Han skødede den og Dybvad (64, Tiender 158, Gods 470; Dybvad 11, Gods 164 Td. H.) 1753 til Rigsgreve Gehejmer. v. Münster-Meinhövel for 372,000 Rd. i Pistoler

(hver 4 Rd.), denne skødede A. 1794 for 310,000 Pistoler (hver 4 2/3 Rd.) til Gehejmer. Fr. Otto v. der Nath, hvis Dødsbo 1802 skødede A. for 133,000 Rd. til Kmhr. Henrik Grev Reventlow og Kmjkr. Major Andr. Hartv. Barth. Fr. Baron Bernstorff; den første solgte den 1836 til Joseph Gerson Cohen for 200,000 Rd.; 1857 blev den for 530,000 Rd. solgt til Jægerm. P. J. Neergaard, som 1884 for 1,460,000 Kr. overdrog A. og Dybvad til Sønnen, den nuv. Ejer, Landvæsenskommissær, cand. jur. Chr. P. Neergaard.

Om Aakjær Slot vides, at Lensmanden paa Aarhusgd. Peder Ebbesen Galt 1546 fik kglt. Paabud om at bygge paa A., hvorfor Kongen tilskrev Abbedissen i Maribo Kloster om at give Peder Ebbesen Lov til at lade hugge Tømmer i en af Klosterets Skove (1547 fik Lensmanden tillige Ordre om at forøge Kongens Stot paa A. med gode Heste). Bygningerne synes dog at have været gamle og utilstrækkelige. Lensmanden Christen Munk fik derfor i 1576 Brev om, at da A. Slot efterhaanden forfaldt meget, og der ikke var Huse med Kamre i, hvori Kongen kunde opholde sig, skulde han opføre et Hus, hvori Kongen kunde have en bekvem Bolig. Stald-, Bryggers-, og Ladegaarden vare ligeledes saa forfaldne, at han skulde opføre nye, hvor Behov gjordes. Slotsbygningen synes atter 1601 at være i daarlig Forfatning, og Kongen bød, at da „den runde Kvist, hvor den Trappe er, der gaar ned fra vort Kammer og ud til Jægergaarden, skal have givet sig ud fra Muren paa Huset“, skulde Kvisten nedtages og Stenene opbevares; 1612 udgik Ordre om at bygge en Stenbro fra Ladegaarden til „Svend Feldings Vandsted“. Slottet led en Del i Krigen 1627-29. I en Synsforretning 1646 nævnes: Det søndre Hus med den hvide Sal og derunder Skolen; Huset med Prinsens Gemak og derunder Borgestue og Køkken; det store murede Hus med Fruerstuen og Kongens Gemak; Huset med Portgennemkørsel og Fængsel (paa dette Hus var et Par Rundeler); Møllehuset; Broen mellem Slottet og den mellemste Gaard; Bryggerhuset, Huset langs med Graven ved Vindebroen; Ridestalden; Møllebroen. — Den nuv. Hovedbygning, til Dels opf. paa de gamle Fundamenter og restaur. i 18. Aarh. af M. Rosenørn og Tøger Lasson, bestaar af 3 Fløje i 1 Stokv. med høj Kælder af Bindingsværk, paa Kampestensfundament. En stor Del af Avlsbygningerne brændte 16/4 1900.

Til Aakjær knytter sig en Del af Fortællingerne om Sagnhelten Svend Felding. Broen over Ladegaardsaa N. for Aakjær hedder „Rødebro“ eller „Svend Feldings Bro“; ved dens Sydende var før en Forhøjning (da den ryddedes 1850, fandt man et omtr. firkantet Bygningsfundament af tilhuggen Granit), hvor han havde sin Stald, og her vandedes ogsaa hans Heste („S. F.’s Vandsted“), og en Stenalders Dysse i Spaakjær Skov udpeges som hans Grav. Selv siges han at have boet paa Spegelsborg, der skal have ligget lidt N. V. for Aakjær ved Spejlborg Dam. Paa Dybvad findes „S. F.’s Madgryde“ ; hans Sværd, der var paa Aakjær, er nu i Nationalmuseet. Chr. IV befalede 1634 Lensmanden Laurids Ebbesen (Udsøn) at lade S. F.’s Klokke føre fra Aakjær til Dronningborg (se S. 96).

I Sognet har ligget en Hovedgaard Søttrup, der 1432 skødedes af Eske Brock til Bisp Ulrik i Aarhus. — Ved Amstrup ligger en Gravhøj, kaldet Stolpehøj, fordi der tidligere stod paa den en Egestolpe, hvorpaa Bavnen tændtes. Sydligere ligger Gravhøjen Pottelaag.

Falling var Anneks til Halling indtil 1655, da det blev Anneks til Ørting, medens Halling blev Anneks til Gosmer.



Eksterne Link