Føvling Sogn (Ribe Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Føvling Sogn. Et sogn i Malt Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Malt Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Føvling Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. Kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Holsted Sogn

  • 1513 Christen Steen (Stienn)
  • 1568 Laurits Pedersen
  • 1589 Niels Lauritsen
  • 1632 Peder Mortensen Lime
  • 1653 Christen Hansen Henne (Hiennius)
  • 1668 Bent Olufsen Grøn
  • 1695 Johan Wandal Nielsen Terpager
  • 1703 Laurits Christensen Wellejus
  • 1706 Bendix Didriksen
  • 1721 Marcus Hansen Wolder
  • 1738 Jørgen Clemensen Fog
  • 1774 Hans Bachmann Jørgensen Fog
  • 1786 Johan Daniel Wandeler Jochumsen Debbert
  • 1800 Hans Christian Mathias Krarup
  • 1827 Laurits Eiler
  • 1836 Christian Carl Ludvig Hansen
  • 1847 Christen Krarup
  • 1876 Henrik Vilhelm Theodor Falkenberg Bang

Følgende beskrivelse af Føvling Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Føvling Sogn omgives af Folding, Brørup og Holsted Sogne, Gjørding Hrd. (Gjørding og Jernved S.) samt Ribe Hrd. (Kalvslund S.) og Sønderjylland, fra hvilket det skilles ved Kongeaa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 1/4 Mil N. Ø. for Ribe. De højtliggende, til Dels bakkede Jorder (Senhøj, 224 F., 70 M., med trig. Station) ere overvejende sandede, med Sten og Grus, men ogsaa nogle Steder med Ler og Mergel til Underlag; en Del Hede mod N., mod S. Enge. Ilsted Aa, Biaa til Holme Aa, udspringer i Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Donslund til Kalvslund og til Foldingbro, i det nordl. Hjørne Lunderskov-Esbjærg Banen.

Fladeindholdet 1901: 10,031 Td. Ld., hvoraf 4468 besaaede (deraf med Rug 1065, Byg 300, Havre 1748, Boghvede 134, Bælgsæd 7, Frøavl 3, Blands. til Modenhed 361, Grøntfoder 157, Kartofler 175, andre Rodfr. 513, andre Handelspl. 5), Afgræsn. 2578, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1474, Have 102, Skov 110, Moser og Kær 245, Heder m. v. 807, Veje og Byggegr. 247 Td. Kreaturhold 1898: 534 Heste, 2517 Stkr. Hornkv. (deraf 1579 Køer), 1187 Faar, 1329 Svin og 18 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 292 Td.; 93 Selvejergde. med 203, 2 Fæstegde. med 5, 258 Huse med 83 Td. Hrtk. og 41 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901:

1972 (1801: 667, 1840: 1078, 1860: 1511, 1890: 1846), boede i 401 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 56 levede af immat. Virksomh., 1368 af Jordbrug, 8 af Gartneri, 209 af Industri, 30 af Handel, 68 af forsk. Daglejervirks., 74 af deres Midler, og 33 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Føvling (c. 1340: Fyghlingh, 1425: Foghelinge) med Kirke, Skole og Forsamlingshus; Aatte (1397: Oadit, 1325: Aghet); Aagesbøl med Skole; Tohøl, ved Landevejen, med Skole og Andelsmejeri (Nørrelund); Holleskov, ved Landevejen, med Teglværk; Bobøl, ved Landevejen, med Mølle; Astofte; Stenderup med Skole, Kapel (opf. 1902), Mølle og Kro; Tistund (Tirslund, en Del i Brørup Sogn) med Skole. Bækbølling, Gde. og Huse, med Præstegd., Andelsmejeri og Mølle; Aabølling, Gde.; Sorrild, Gde.; Gravlund, Gde.; Sønderager, Gde.; Lundtofte, Gde.; Tved, Gde.; Flintholm, Huse. Enkelte Gde.: Nielsbygaard med Vandmølle (c. 7 Td. H.); Lervad; Lykkeskjær; Hummelmade; m. m.

Føvling S., een Sognekommune med Holsted, hører under Gjørding-Malt Hrdr.’s Jurisdiktion (Holsted), Ribe Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 26 (østre Del) og 27 (vestre). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige, højtliggende Kirke bestaar af Skib og Kor med Apsis samt lavt Taarn mod V. med Trappetaarn. Skib og Kor med Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre (i det Indre er dog ogsaa anvendt Tuf) paa Dobbeltsokkel. Begge Døre, hver med to Søjler med Tærningkapitæler og Tympanon, ere bevarede, men tilmur.; den nordl. benyttedes dog til 1868 (se ndfr.); desuden er der en Dør paa Korets Nordside, genaabnet 1886. Usædvanlig mange af de smaa, højtsiddende oprindl. Vinduer ere bevarede (indtil 1874 fandtes de alle). I den senere Middelalder fik Skibet 4 Hvælvinger, Koret 1 (Apsis har Halvkuppelhvælv., nu af Træ), ligesom Taarnet, der før skal have været højere, opførtes af Granit og Mursten; dets Pyramidetag har røde Tagsten („F. Kirke med den røde Lue“), Taarnrummet, der før har været hvælvet, blev 1868 gjort til Forhal med Portal i V.; paa Taarnets Vestside staar: 1773, og over dette sidder et Mandehoved af Granit. Ny Altertavle af Agersnap, Prædikestol fra 1753. Ejendommelig Granitdøbefont med Fod som et Kors. Gotisk Degnestol med Beslag. Gamle gotiske Malmalterstager, givne af Købmd. Jens Wissing i Kolding 1805. I Skibet et lille Krucifiks. Mindetavler over Præsterne Joh. Terpager, † 1703, og Bendix Didriksen, † 1738; Epitafier over Terman Madsen til Nielsbygd. og Hustru og over Sønnen Chr. Termansen samt hans Søster Mad. Agatha Wass, † 1779. — I Vaabenhuset staar en Runesten, der før har ligget paa Kirkegaarden (ifl. et Brev fra 1642 laa den „først paa en Adelsmands Grav og er siden lagt paa en Bondes Grav“) og senere stod ved Korets Nordside; Indskriften, hvorunder et Kors, lyder: „Esbern hic Langsum cubat in Christo reqviescens“, ɔ: her er Asbjørn Langsum begravet, hvilende i Chr.

Nielsbygaard har været en Hovedgaard, der 1392 og 1426 tilhørte Nis Lavsen og ved Midten af 15. Aarh. Jakob og Peder Nielsen (Nis Lavsens Sønner?); 1533 nævnes Per Harbo af N., Væbner, 1586 Per Galskyt, 1588 Peder Harbo (de to sidste maaske een og samme Person); sidstnævntes Sønner vare Hans Harbo, † 1660, og Niels H.; Hans’ Søn Peder ejede N. 1661, men er død kort efter, hvorefter Søsteren Sidsel bragte Gaarden til sin Mand af Bondestand Mikkel Pedersen (se Personalh. Tidsskr. 2 R. II S. 210). Han solgte den (18 Td. H.) 1696 til Peder Jensen og Laur. Pedersen, som 1697 skødede den (12, Gods 6 Td. H.) til Forpagter Mads Termansen, † 1731, der samlede meget Gods til Gaarden; Arvingerne skødede N. (12, Gods 201 Td. H.) til Sønnen Terman Madsen, † 1757, hvis Søn Chr. Termansen døde 1778; hans Arvinger skødede den (12, Bøndergods 223 Td. H.) for 28,000 Rd. til Termansens Søstersøn, Borger i Kbh. Peter Wass (Hvas), som frasolgte det meste af Godset og 1795 skødede selve Gaarden med 13 Td. H. Gods for 17,500 Rd. til Nis Andersen, † 1801; 1802 købte Jonas Poder den (13 og 12 Td. H.) for 17,110 Rd. Hovedparcellen ejes nu af J. Madsen. — Hovedbygningen er ny; gammel Egetræslade.

Ved Aatte er der fredlyst en Gravhøj, Senhøj


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Føvling_Sogn_(Ribe_Amt)&oldid=6615"