Esbjerg Vor Frelsers Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk Info om Esbjerg Vor Frelsers Sogn, et sogn i Skads Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Skast Herred (Ribe Amt). I Vor Frelsers Sogn ligger Vor Frelsers Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

I slutningen af 1890 blev sognet et selvstændigt sogn udskilt fra Jerne Sogn For historisk info se under dette.

Følgende beskrivelse er fra Trap Danmark 3 udgave.

Vor Frelsers Kirke, Hj. af Skole- og Kirkegade, er opf. 1887 (indviet 18/12) i romansk Stil paa Granit- og Murstenssokkel af røde og graa Mursten, de sidste anvendte som Baand i Murene, der ere prydede med Pilastre og Rundbuefriser (Arkitekt: Axel. Møller). Det er en Korskirke, som fra Beg. kun bestod af Skib (indv. c. 33 X 18 Al.) og Kor (c. 9 X 10 Al.) med Apsis samt Taarn med Pyramidetag og Spir (55 Al. højt) mod V.; men 1896 tilføjedes de to Korsarme (samme Arkitekt). I Hjørnerne mellem Taarn og Skib findes to smaa Udbygninger (i den nordl. er der Opgang til Orgel og øvre Stokv., i den sydl. Venteværelse for Kirkegangskoner). Portalen, i Taarnets Vestside, har en Granitsøjle (Kapitæler og Fodstykker af Sandsten) paa hver Side; Forhallen i Taarnet har fladt Bjælkeloft; Skibet havde fra først af Tøndehvælving af Træ, men da Korsarmene tilføjedes, blev Midten dækket af en Stjernehvælving, medens Resten af Tøndehvælvingen bevaredes mod V. og Ø., og lign. Hvælvinger have Koret og Korsarmene; Apsis har Halvkuppelhvælving. Korbuen og Buen ind til Apsis have 2 Søjler paa hver Side. Kirkens Hvælvinger og Vægge dækkes af en let Dekoration. Altertavle af Eg i Form af en Niche med Thorvaldsens Christus i Zink, skænk. af P. S. Breinholt. Alterstager, Kalk og Kande ere skænk. af Vilhelmine Juliane Niedlich. Prædikestol af Eg med Søjler, Snitværk og Himmel. Granitdøbefont, hvis Kumme, med Udhugninger, er fra en romansk Font, som har staaet i Jerne Præstegaardshave. I Kirkens Vestende et Pulpitur med Orgel; desuden et Pulpitur i hver af Korsarmene. En Lysekrone er skænk. 1896 af P. S. Breinholt. I Kirken et Trækrucifiks, udf. af A. Fjeldskov, i Præsteværelset ved Koret et Maleri, Christus med Martha og Marie (Kopi efter Dorph). Kirken har Varmeapparat, i en Kælder under Koret, samt Gasindlæg.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapellan. Kirken har ingen Formue og ingen Gæld.



Link