Ejsing Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ejsing Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ginding Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Ejsing Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 14 okt. 1735 med Handbjerg Sogn og fra 17 feb. 1819 med Sahl Sogn

  • 15?? Jens Christensen
  • 1584 Christen Knudsen
  • 15?? Knud Christensen
  • 1632 Søren Jensen Wildberg
  • 1665 Søren Rasmussen Malmøe
  • 1707 Hans Mikkelsen el. Nielsen Schousboe
  • 1724 Laurits Christensen Winther
  • 1729 Hans Hansen Grøn
  • 1730 Jens Nielsen Møller
  • 1758 Christopher Berntsen Mulvad
  • 1802 Jørgen Koefoed
  • 1819 Palle Lassenius Borup
  • 1834 Ole Wiedemann
  • 1844 Henrik Rudolph Buchhave
  • 1866 David Ludvig Carl August Warming

Følgende beskrivelse af Ejsing Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ejsing Sogn, Anneks til Sal, omgives af dette og Rønbjærg Sogne, Viborg Amt (Rødding Hrd.), hvor Grænsen for en lille Del dannes af Trævel Aa, Limfjorden (Sønder-Lem Vig og Venø Bugt) og Hjerm Hrd. (Hanbjærg S.), fra hvilket det skilles ved Hellegaard Aa. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 2 3/4 Mil N. Ø. for Holstebro og 2 Mil V. S. V. for Skive. De for en Del bakkede Jorder ere sandmuldede og sandede. Mod Ø. Heder (Havris Hede); Kær og Moser ved Limfjorden. Ud for Sønder-Lem Vig er der anlagt et Dige til Beskyttelse af de lavere Engdrag. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Skive og Løgstør og, i den sydl. Del, Langaa-Viborg-Struer Banen.

Fladeindholdet 1896: 7528 Td. Ld., hvoraf 2314 besaaede (deraf med Rug 499, Byg 233, Havre 866, Boghvede 69, Spergel 8, Frøavl 24, Blands. til Modenh. 192, Grøntf. 15, Kartofler 215, andre Rodfr. 190), Afgræsn. 1627, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1360, Have 39, Hegn 7, Skov 13, Moser 420, Kær og Fælleder 802, Heder m. v. 815, Veje og Byggegr. 99, Vandareal m. m. 32 Td. Kreaturhold 1898: 292 Heste, 1526 Stkr. Hornkv. (deraf 697 Køer), 2034 Faar, 831 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 265 Td.; 67 Selvejergde. med 218, 109 Huse med 39 Td. Hartk. og 42 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1303 (1801: 392, 1840: 729, 1860: 880, 1890: 1194), boede i 252 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 25 levede af immat. Virksomhed, 808 af Jordbr., 60 af Fiskeri, 137 af Industri, 29 af Handel, 6 af Skibsfart, 54 af forsk. Daglejervirks., 36 af deres Midler, og 39 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ejsing (1349: Exyngh, 1422: Æxyngh, 1446: Exing, 1486: Egsing) med Kirke, Skole, Andelsmejeri, Mølle og Købmandshdl.; Egebjærg med Skole, Missionshus (opf. 1898), Mølle og Købmandshdl.; Geddal; Raast med Skole. Hovedgaarden Landting har 18 1/2 Td. H., c. 400 Td. Ld., hvoraf 200 Eng, Resten Ager. Nygaard har 32 Td. H., 500 Td. Ld, hvoraf 100 Eng, 20 Skov, 30 Mose, Resten Ager; 2 Huse. Lavhede, Huse; Grønkjær, Gd.; Kjellerup, 2 Gde.; Hvide-Mose, Tørvefabrik og Jærnbanehpl.; Bjærghuse; Pilgd.; Ravnholt, 3 Gde.; Elbrønd, 3 Gde.; Ultang, 2 Gde.; Tønning, Gde.; Møgeltoft, 2 Gde.; Raastgaard har 15 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 3 Skov, Resten Ager (Mølle); Landting Mark, Huse; Hedetoft, Gd.: Hellegd., 2 Gde.; m. m. Ejsing S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr.’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 4. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 189. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den ret anselige Kirke, maaske indviet til St. Dionysius, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Sideskib mod N. og Vaabenhus mod S. samt Sakristi ved Korets Nord- og Kapel ved dets Sydside. Skib, med Bjælkeloft, og Kor, med senere indb. Hvælv., ere fra romansk Tid (Beg. af 13. Aarhundrede) af Granitkvadre. Paa Korets Østside er bevaret et oprindl. Vindue. I den senere Middelalder opførtes Tilbygningerne, alle af Granitkvadre forneden og Munkesten i Munkeskifte, i gotisk Stil. Det hvælv. Sakristi er vistnok den ældste; derefter nedbrødes hele Skibets Nordmur, og en ny af Munkesten opførtes og gennembrødes af 4 store Rundbuer, der føre ind til det da opførte Sideskib, som har 4 Hvælvinger, hver med sit Tag med blindingsprydet Gavl, saa at Nordsiden med Sakristiet har 5 Tage; Norddøren flyttedes ud i den nye Ydermur. Omtrent samtidig tilføjedes Vaabenhuset foran Syddøren, som har en Halvsøjle af Granit paa hver Side (Tympanon er indsat i Muren t. h. for Vaabenhuset), og det hvælv., med to Tage forsynede Kapel, der var indviet til St. Dionysius; det murede Alter er nu borte, men i en Fordybning i en Murpille staar endnu det i Eg udsk. Billede af Helgenen med Bispehuen i den højre Haand, der er bevægelig; en muret Trappe fører op til Billedets Plads; 1671 indrettede, ifl. en Indskr. ved Opgangen til Kapellet, Mogens Rosenkrantz til Landting Kapellet til Gravkapel med Begravelse underneden. Ogsaa Taarnet, med hvælv. Underrum og Spidsbue ind til Skibet, er fra Middelalderens Slutn. (Bogst. PHS MAB og Aarst. 1774 paa Vestsiden minde om en Restaur.). Altertavle fra 1764 i Rokokostil med et Maleri (den korsfæstede). Romansk Granitdøbefont med Søjler, Buer og Billeder (Syndefaldet m. m.) samt lat. Indskr. i Majuskler: „In nomine patris et filii et spiritus sancti“ (I Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn). Prædikestol fra 1656 med indlagt Arbejde. Lysekrone med N. Lillelunds Navn og Aarst. 1766. I Kirkens Vestende et gammelt Krucifiks. I Sideskibet Epitafier over 1) Chr. Rosenkrantz til Landting, † 1648 (opsat 1660), og 2) Godsforvalter Morten Hemmer, † 1763, og Hustru, samt Series pastorum og en lukket Stol, der har tilhørt Præstegaarden. I den østl. Hvælving Begravelse for Præsten Hans Schousboe, † 1724, og hans første Hustru samt Ligsten over Provst Knud Christensen, † 1628. I Kapellet en indelukket Stol, indr. 1765 af Lillelund, hvis Navn findes paa Indgangen til Begravelsen, og Ligsten over Axel Nielsen Rosenkrantz, † 1551, og Hustru. Udv. i Kirkens Sydmur er indmuret en Sten med Kors og ufuldst. Indskrift i Majuskler: „Acerus filius Tvconis Cabbi et domine ejus Ide. Deus“ (Asser, Søn af Tyge Cabbe og hans Frue Ide. Gud). Stenen er vistnok samtidig med Kirken og betegner maaske den, der har ladet Kirken bygge; Tyge Cabbe har maaske ejet Landting. En anden Sten paa Sydsiden har 6 Kvadrater, hver indesluttet i en Cirkel. I Sakristiet er der 1897 fundet Kalkmalerier fra c. 1600 (et enkelt restaur. 1899 af Magn. Petersen).

Landting (oprindl. Langtind, maaske af den gml. Bygnings høje Gavl). Omtr. 1273 blev Gods i „Langætind“ Mark overdraget af Møntmester Henriks Enke til Biskop Tyge af Ribe, til hvem det allerede var pantsat af Manden. Det er dog uvist, om det er denne Gaard. L. tilhørte ved 1360 Henrik Albertsen Eberstein, derefter Hr. Aage Hethesen Puder og Fru Karen Henriksdatter Eberstein, hvis Datter bragte den til sin Ægtefælle Jens Eriksen (Banner), der ejede L. 1410, † 1435. Hans Datter Mette ægtede Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne († 1484), der efterlod L. til sin Datter Inger († c. 1525), g. m. Hr. Niels Timmesen Rosenkrantz († c. 1485), hvis Søn var Axel R. († 1551), der siges i Skipper Klements Fejde at have forsvaret L. mod Bønderne, og som efterlod den til Sønnen Erik R., † 1591; dernæst fulgte dennes Søn Holger R., „den rige“, † 1647, Sønnen Magnus R., † 1695, hans Søn Axel R., som efter at have købt Spøttrup overdrog L. til Broderen Anders R., † 1742, hvis Datter Karen ægtede Niels Linde († 1746), hvis Søn Christen L. († 1756) 1747 købte L. (101 Td. H.), 3/14 af Stubbergd. med Tiender og Gods (10, 80 og 397 Td. H.) for 9667 Rd. Hans Enke Maren Los giftede sig med Justitsr. Jørgen Hvas (Lindenpalm), der 1758 skødede L. med Tiender (101 og 80 Td. H.) og Gods til Niels Pedersen Lillelund († 1768), dernæst dennes Enke Mariane Bernsdorph og hendes 2. Mand Peder Hansen († 1797), hvis Arvinger 1799 skødede L. med ufri Jord og Bøndergods (102, 8 og 280 Td. H.) for 84,000 Rd. til U. Chr. v. Schmidten, der afhændede Godset og 1801 solgte Hovedparcellen af L., nogle andre Parceller, Tiender og Bøndergods (18, 6, 56 og 2 Td. H.) for 25,250 Rd. til den forrige Ejers Søn Niels Tideman Hansen. Han udparcellerede yderligere Gaarden og solgte den ved Aukt. 1815 til Claudius Hansen Windfeldt; hans Søn J. B. W. († 1866) fik Skøde paa den 1854; Sønnen, den nuv. Ejer, Cl. Hansen Windfeldt, overtog den 1880 for 120,000 Kr. — Den nuv. Hovedbygning, af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1855, da den gamle Borggaard blev nedbrudt. Omtr. 1000 Al. mod S. Ø. ligger det gamle Voldsted, omgiven af endnu synlige Grave, i en Eng, over hvilken fører en Dæmning til Voldstedet. Gaarden har vistnok bestaaet af 4 Fløje, hvoraf Hovedfløjen var af Grundmur i to Stokv. med et højt Taarn, og sandsynligvis opf. af Axel Rosenkrantz, † 1551, undt. Taarnet, som vel var ældre (det fortælles, at Skipper Klements Skibe 1534 bleve beskudte fra det), men blev nedbrudt længe for den øvrige Bygning. Paa Voldstedet skal endnu ses Rester af det og de dybe Kældere.

I Sognet er der fredlyst 7 Gravhøje, deribl. ved N.-Møgeltoftegd. de to Tvillinghøje og den anselige Storehøj.

Nygaard var 1660 Ladegaard til Landting, fra hvilken den bortsolgtes 1800. — I Sognet skal have ligget en By Gaderis.

Ejsing var tidligere et eget Pastorat, som ved Reskr. af 14/10 1735 fik Hanbjærg til Anneks; ved Reskr. af 17/2 1819 blev Ejsing Anneks til Sal, medens Hanbjærg annekteredes til Vejrum.


Link