Ejerslev Sogn
Historisk info om Ejerslev Sogn, et sogn i Morsø Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Morsø Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Morsø Nørre Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Ejerslev Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Indholdsfortegnelse
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
Fælles med Jørsby Sogn og Sejerslev Sogn
- 1536 Laurits Winther
- 1550 Oluf Gregersen
- 1571 Anders Christensen el. Eskesen Overskjærer
- 1590 Jens Thomsen Skjerbæk
- 1637 Thomas Pedersen Farstrup
- 1660 Knud Olufsen Thisted (Sinnerup)
- 1681 Jens Ibsen Widsted
- 1693 Hans Hansen Stork el. Storch
- 1703 Jens Iversen Holst
- 1717 Laurits Andersen Als
- 1721 Knud Sørensen Antvorrschou
- 1728 Ferdinand Jochumsen Phister
- 1752 Peder Pedersen Rodsted
- 1776 Johan Didrik Vilhelm Westenholtz
- 1795 Niels Sommer
- 1838 Frederik Haugaard
- 1854 Peter Andreas Lynge
- 1873 Jens Dahl
Kapellan (hjælpepræster)
(pro loco)
- 1873 Anders Jensen
- 1875 Theodor Aastrup
- 1878 Villiam Martin Sveistrup Thomsen
Følgende beskrivelse af Ejerslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Ejerslev Sogn, Anneks til Sejerslev, omgives af dette og det andet Anneks Jørsby samt Limfjorden (Løgstør Bredn.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 2 Mil N. N. Ø. for Nykjøbing. De højtliggende og bakkede Jorder (Hulhøj, 131 F., 41 M.) ere tunge, lerblandede med Lerunderlag og meget frugtbare. Paa Vestsiden ligger den siden 1868 udtørrede Hund Sø.
Fladeindholdet 1896: 1328 Td. Ld., hvoraf 690 besaaede (deraf med Rug 75, Byg 131, Havre 295, Bælgsæd 7, Frøavl 36, Blandsæd til Modenhed 93, Grøntf. 4, Kartofler 24, andre Rodf. 23), Afgræsn. 356, Høslæt, Brak, Eng m. m. 167, Haver 6, Moser 20, Kær og Fælleder 27, Stenmarker 26, Veje og Byggegr. 32, Vandareal m. m. 2 Td. Kreaturhold 1898; 144 Heste, 594 Stk. Hornkvæg (deraf 210 Køer), 747 Faar, 114 Svin og 5 Geder. Ager og Engs Hartk. 1895: 101 Td.; 29 Selvejergaarde med 89, 41 Huse med 12 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 446 (1801: 167, 1840: 267, 1860: 337, 1880: 422), boede i 86 Gaarde og Huse; Erhverv: 9 levede af immat. Virksomhed, 288 af Jordbr., 22 af Fiskeri, 77 af Industri, 7 af Handel, 23 af andre Erhv., 19 af deres Midler, og 1 var under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ejerslev (1422: Etherslef) med Kirke, Skole, Missionshus (opf. 1890 mod N. ved Grænsen af Sejerslev S.) og Mølle; Vester-Hunderup. Gaarde: Øster-Hunderup, Damgd., Bisgd., Kirkegd. og Hovgd.
Ejerslev S., een Sognekommune med Sejerslev og det andet Anneks Jørsby, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt under 5. Udskrivningskr.’ 244. Lægd. Kirken tilhører nogle af Beboerne.
Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af hugne Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren spores. Flere store Bindesten i Kirkens Vestmur tyde paa, at der her har staaet et Taarn. Vaabenhuset, af Mursten, er ombygget 1890. Alterbord af Granit med Relikviegemme. Altertavle fra 16. Aarh., overmalet. Kalk, skænket 1639 af Peder Nielsen Basse. Prædikestolen, i romansk Stil, er noget yngre. Smuk romansk Granitdøbefont med Rundbuedekoration. I Koret en udskaaren, middelalderlig Skriftestol.
Ved Ejerslev ligger paa flad Mark Voldstedet „Ejerslev Slot“, der bestaar af en firsidet, omtr. 200 F. lang og bred Banke, der i alt Fald mod N. V. og N. Ø. har været dækket af en Grav og en udenfor liggende Vold.
Link
- Sogneportalen
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger