Dybe Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Dybe Sogn. Et sogn i Lemvig Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vandfuld Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Dybe Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles 1796 med Ramme Sogn

  • 1517 Mogens Krabbe
  • 1537 Christen Nielsen
  • 1567 Peder Sørensen
  • 1587 Knud Lauritzen
  • 1591 Peder Nielsen
  • 1619 Niels Kjeldsen Uldborg
  • 1649 Niels Lauritsen Aagaard
  • 1655 Ingvard Abrahamsen
  • 1664 Peder Iversen Hemmet
  • 1695 Niels Sørensen Worgod
  • 1698 Jens el. Niels Nielsen Wiborg
  • 1705 Jørgen Berntsen Wedel
  • 1738 L. F. Bloch
  • 1742 Christian Arnt Christensen Brasch
  • 1780 Jesper Schouboe
  • 1796 Peder Friis
  • 1803 Henrik Hans Nicolai Haar
  • 1820 Jens Jørgen Emborg
  • 1843 Hans Jacob Kornerup
  • 1859 Frederik Carl Christian Harboe
  • 1869 Johan Peter Boje Broager

Følgende beskrivelse af Dybe Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Dybe Sogn omgives af Annekset Ramme, Fjaltring, Trans, Ferring, Vandborg og Hove Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 1 1/4 Mil S. V. for Lemvig. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede.

Fladeindholdet 1896: 2439 Td. Ld., hvoraf 1060 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 91, Havre 415, Kommen og Raps 8, Blandsæd til Modenh. 113, Grøntf. 26, Kartofler 18, andre Rodfrugter 187), Afgræsn. 677, Høslæt, Brak, Eng m. m. 464, Have 21, Kær og Fælleder 65, Heder 46, Veje og Byggegr. 98, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 193 Heste, 1138 Stkr. Hornkvæg (deraf 543 Køer), 340 Faar, 553 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 180 Td.; 35 Selvejergde. med 159, 58 Huse med 21 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 713 (1801: 243, 1840: 365, 1860: 452, 1890: 707), boede i 126 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomhed, 499 af Jordbr., 91 af Industri, 10 af Handel, 28 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 28 vare under Fattigv.

I Sognet Dybe Kirke (1340: Dybek) med Skole, Præstegd. (Solvang), Friskole, Hospital, mod N. Ø. i Sognet (opr. 1777 af Provst Chr. A. Brasch, † 1780, og Hustru, med et Hus til 4 fattige, som hver faar aarl. 13 Kr. 33 Ø. af „Braschs og Hustrus Legat“), Andelsmejeri (Ørsted) og Forsamlingshus (opf. 1893). Brosholm, Gd.; Knakker, 2 Gde.; Knudesgd. (10 Td. H.) med Tegl- og Savværk; Nørre-Dybe, Gd.; Huggersgd.; Dybebjærg, Huse; Flandsmose, 4 Gde. og Huse; Damgd.; Kastbjærg, 2 Gde.; Stamphøj, Gd.; Bromsgd. (11 Td. T.); Helligkildegd.; Møgelgaard med 12 Td. H., 130 Td. Ld., hvoraf 15 Eng, Resten Ager; Pilgd., 2 Gde.; Lisbjærg, Gd.; Ærtbjærg, Gd.; Søndergd.; Vejlinggd. (8 1/2 Td. H.); Pugholm, 2 Gde.; Herup, 2 Gde.; Grobsgd.; Løngd.; Nørmark, Gd.; Slet, Gd.; Dybe Kirkegd. (11 1/2 Td. H.); m. m. Højtoft Mølle.

Dybe S., een Sognekommune med Annekset, hører under Skodborg-Vandfuld Hrdr.’s Jurisdiktion (Lemvig), Holstebro Amtstue- og Lemvig Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 203. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren benyttes endnu; Nordd. og tre Vinduer ses tilmur. Ved Middelalderens Slutn. opførtes Taarnet, hvis hvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Munkesten, Vaabenhuset blev tilføjet, og Koret fik Hvælving, den sidste opf. 1517 af Præsten Mads Krabbe († 1537) ifl. en nu udslettet Indskr. paa nogle Dekorationer i Hvælvingen. Altertavlen er en Kopi af en af Raphaels Madonnafigurer, skænket af Præsten F. C. Harboe, † 1869, malet af Frk. E. Harboe. Muret Alterbord af Granitkvadre. Romansk Granitdøbefont. Døbefad fra 1573 med Kaasernes og Rotfeldernes Vaabener, skænket til Kirken 1703. Prædikestol fra 17. Aarh. Over Korbuen et Krucifiks fra katolsk Tid. Epitafium over Præsterne Ingvard Abrahamsøn, † 1664, og Peder Ifversøn Skiern, † 1701, samt deres Hustru Else Nielsdatter (med Portr.). Ligsten over Præsterne Jørgen Wedel, † 1744, og Chr. Arent Brasch, † 1780; i Koret en Tavle fra 1786, der omhandler den sidstes Legater. Mindesten over Præsten Jens Nielsen Øe, † 1705, og Hustru.

Møgelgaard har været en Hovedgaard, der ejedes 1598 af Godske Krabbe, med hvis Datter Kirsten den kom til Anders Mogensen (Vognsen), † 1662; dennes Datter Karen, der 1667 havde faaet Søstrene Margrethes og Ingers (g. m. Jesper Friis) Del i M. tilskødet, solgte den 1672 til Baron Ruse. — Vejlinggaard, tidligere Vederlanggaard, var en Hovedgaard, der ejedes 1473 og 1485 af Jes Steen (af Familien Steenfeld), 1491 af Christen Steen; Jørgen Steen, g. m. Maren Juel, solgte V. til Biskop Jørgen Friis i Viborg; Ulf Kalf til Bjørnstrup og Karen Jesdatter solgte derimod 1506 hendes Søsterlod i V. til Hr. Niels Høg til Eskjær. — Grobsgaard tilhørte 1598 Godske Krabbe. — Herup (Heirup) ejedes ved Aar 1500 af Jep Puder, Nordybe 1626 af Niels Brun. De to sidstnævnte Gaarde solgte Erik Juel 1649 til Fru Ide Lange. Herupgd. ejedes 1718 af Anders Rosenkrantz til Tirsbæk, der 1705 havde faaet den tilskødet af Niels Ibsen til Tviskloster. — 1430 skødede Thomes Borri eller Berrii i „Heggum“ til Gudum Kloster Gaardene Flanszmoesze, Kaszberrig og Fagre i „Dybeck“ Sogn.

Ved Herup er der fredlyst 4 Gravhøje. — Ved Helligkildegd. har der været en hellig Kilde.


Link