Durup Sogn (Viborg Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Durup sogn et sogn i Salling Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Harre Herred Viborg Amt. I sognet ligger Durup Kirke Mølkær lå tidligere i Nautrup Sogn, men blev overflyttet til Durup Sogn i 1900-tallet. Vilholm ligger delvist i Tøndering Sogn.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Følgende beskrivelse af Durup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Durup Sogn, det mindste i Herredet, omgives af Annekset Tøndering, Aasted, Navtrup, Harre og Roslev Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2 3/4 Mil N. N. V. for Skive. De noget højtliggende, bølgeformede Jorder (Vejhøje, 121 F., 38 M.) ere sand- og lermuldede. Gennem Sognet gaar Skive-Glyngøre Banen.

Fladeindholdet 1896: 1301 Td. Ld., hvoraf 602 besaaede (deraf med Rug 104, Byg 118, Havre 260, Blandsæd til Modenh. 46, Grøntf. 9, Kartofler 23, andre Rodfr. 42), Afgræsn. 255, Høslæt, Brak, Eng m. m. 324, Have 14, Moser 5, Kær og Fælleder 59, Heder 6, Veje og Byggegr. 35 Td. Kreaturhold 1898: 80 Heste, 563 Stkr. Hornkv. (deraf 228 Køer), 387 Faar, 255 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 85 Td.; 24 Selvejergaarde med 69, 46 Huse med 16 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 435 (1801: 161, 1840: 228, 1860: 319, 1880: 381), boede i 84 Gaarde og Huse; Erhverv: 38 levede af immat. Virksomhed, 208 af Jordbrug, 83 af Industri, 23 af Handel, 33 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 31 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Durup med Kirke, Præstegd., Skole, Andelsmejeri, Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Tovstrup. Durupgde., Gde. og Huse.; Duruplund, Gde. Vilholm, Huse.

Durup S., een Sognekommune med Annekset, hører under Sallinglands Hrd.’s Jurisdiktion (Skive), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 290. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Et Par oprindel. Vinduer og Norddøren ere bevarede. Taarnet, med hvælvet Underrum, der skilles fra Skibet ved en Mur og er Materialhus, er opf. af Kvadre og Mursten, Vaabenhuset af Mursten. Ny Altertavle med et tarveligt Maleri (den korsfæstede). Prædikestol i Renæssancestil. Romansk Granitdøbefont.

Fru Karen Nielsdatter gav 1444 Damgaard i Tovstrup i Sjælegave til Dueholm Kloster.

Ved Sognets yderste Grænse mod S. ligger Tinghøj, hvorved der skal have været holdt Ting.


Link