Borris Sogn (Viborg Amt)
Borris sogn var et sogn i Viborg Domprovsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Viborg Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred Viborg Amt. I sognet ligger Sparkær Kirke, Borris Kirke blev nedlagt 1905 I 1950 skiftede sognet navn til Nørre Borris Sogn og 1. februar 2007 til Sparkær Sogn.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Borris Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Borris Sogn, Anneks til Taarup, omgives af dette, Gammelstrup og Mønsted Sogne samt Nørlyng Hrd. (Romlund og Ravnstrup S.), fra hvilket det skilles ved Fiskbæk Aa. Kirken, mod N. Ø., ligger 1 1/2 Mil V. N. V. for Viborg og 2 Mil S. Ø. for Skive. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere sandmuldede. En Del Mose (Stormose) og Hede. Gennem Sognet gaar den jydske Tværbane.
Fladeindholdet 1896: 1977 Td. Ld., hvoraf 574 besaaede (deraf med Rug 169, Byg 48, Havre 259, Boghvede 30, Spergel 14, Blands. til Modenh. 6, Grøntf. 5, Kartofler 32, andre Rodfr. 10), Afgræsn. 493, Høslæt, Brak, Eng m. m. 199, Have 9, Skov 9, Moser 195, Kær og Fælleder 102, Hegn 7, Heder 331, Stenmarker 7, Veje og Byggegr. 44, Vandareal m. m. 6 Td. Kreaturhold 1898: 79 Heste, 249 Stkr. Hornkv. (deraf 133 Køer), 531 Faar, 130 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 42 Td.; 12 Selvejergaarde med 36, 26 Huse med 6 Td. Hrtk. og 18 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 391 (1801: 105, 1840: 111, 1860: 136, 1880: 259), boede i 61 Gaarde og Huse; Erhverv: 30 levede af immat. Virksomh., 226 af Jordbrug, 4 af Gartneri, 52 af Industri, 4 af Handel, 43 af forsk. Daglejervirksomh., 11 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.
I Sognet Borris Kirke og Byen: Sparkjær med Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Andelsmejeri, Mølle, Bageri, Tørvefabrik med interessant Mosebrug, Økjær Mosebrug (det største i Landet; Aktieselskab, aarl. Prod.: 36 Mill. Tørv), Købmandshdl., Kro, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition. En Del af Riskjær Huse (Resten i Gammelstrup S.). Borrisgd., Borrislund, Lille-Taarupgde. Desuden 5 mindre Mosebrug i Sognet.
Borris S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse samt 5. Udskrivningskr.’ 153. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.
Den lille Kirke, indviet til St. Nicolaus, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra den senere Middelalder af raa Kamp med enkelte tilhugne Kvadre (vistnok fra en ældre Kirke) og Munkesten i Munkeskifte. De fladbuede Døre og Vinduer ere bevarede (Nordd. tilmuret). Skibet har fladt Loft, Koret Krydshvælving fra Renæssancetiden. Vaabenhuset er af Mursten. Altertavle med et Billede fra 1890 (Kopi efter A. Dorph). , Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra 1698. I Skibet et gotisk Krucifiks. Klokke fra 1512, i en Klokkestabel. Kirken har ifl. D. Atl., haft Kalkmalerier. — Da Kirken er brøstfældig, paatænkes den nedreven og en ny opf. i Sparkjær.
En Væbner Jes Harbou i Lille Torup nævnes 1492.
I Sognet er der en fordum hellig St. Laus Kilde. — N. V. for Sparkjær fandtes i Heden før dens Opdyrkning en Del gamle Diger eller lave Jordvolde. Ved Sparkjær er der fredlyst 10 Gravhøje.
Ved Klemmebrevet af 1555 bestemtes, at Borris Kirke skulde nedbrydes og Sognefolket søge til Gammelstrup Kirke „formedelst Kaldets Besværlighed, da Præsten hver Præstens Dag har over 3 stærke Mil at rejse, og Sognets Ringhed“. Men Ordren blev ikke udført. Det var med Gammelstrup Anneks til Ørum, indtil det ved Res. af 19/10 1825 blev Anneks til Taarup.