Borbjerg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Borbjerg Sogn. Et sogn i Holstebro Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hjerm Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Borbjerg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 17 feb. 1819 med Ryde Sogn

  • 1515 Jens Enevoldsen
  • 1554 Enevold Christensen
  • 1587 Niels Nielsen
  • 1599 Claus Grummesen
  • 1601 Mogens Sørensen Buch
  • 1647 Knud Poulsen Kolding el. Colding
  • 1680 Poul Knudsen
  • 1697 Peder Jensen Lyngbye
  • 1721 Søren Mikkelsen Seemann
  • 1748 Christian Hansen Hjelmcrone
  • 1789 Carl Nielsen Wium
  • 1791 Peder Schaarup (Schourup)
  • 1820 Niels Gjølbye
  • 1832 Michael Nielsen Schmidth
  • 1837 Jørgen Victor Bloch
  • 1839 Anders Knudsen Damgaard
  • 1856 Christian Frederik Eberhard Møller
  • 1867 Carl Herman Gustav Alexis Kuhlmann

Sognekapellan (hjælpepræster)

  • 1672 Poul Knudsen
  • 1755 Søren Pedersen Schandorph
  • 1763 Bertel Sørensen Kjerulff
  • 1775 Christian Plesner
  • 1780 Jens Jacobsen
  • 1785 Michael Overgaard Asmussen
  • 1787 Peter Lauritsen Mulvad


Følgende beskrivelse af Borbjerg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Borbjærg Sogn, det største i Herredet, omgives af Mejrup, Hjerm og Hanbjærg Sogne samt Ginding Hrd. (Ryde, Sevel, Haderup og Hodsager S.). Kirken, mod N., ligger 1 1/4 Mil N. Ø. for Holstebro. De noget højtliggende, mod N. V. bakkede, i øvrigt jævne Jorder ere mod N. V. lerholdige, ellers sandmuldede og sandede. I den nordl. Del ligge Borbjærg Møllesø og Holmgaard Sø, hver c. 30 Td. Ld., som have Afløb gennem Hellegaard Aa, der udspringer her. Mod Ø. og S. ligge store Hede- og Mosestrækninger (Skave, Hessel og Tinkerdal Moser); en Del indtages af den til Feldborg Skovdistr. (se S. 548) hørende Borbjærg Plantage, 1357 Td. Ld., købt 1878-81. Gennem Sognet gaa Landevejene fra Holstebro til Viborg, Skive og Løgstør.

Fladeindholdet 1896: 14,250 Td. Ld., hvoraf 3842 besaaede (deraf med Rug 885, Byg 240, Havre 1392, Boghvede 62, Spergel 96, Blands. til Modenh. 499, Grøntf. 74, Kartofler 211, andre Rodfr. 380), Afgræsn. 2482, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1762, Have 59, Hegn 8, Skov 437, ubevokset 1392, Moser 396, Kær og Fælleder 443, Heder 3146, Veje og Byggegr. 218, Vandareal m. m. 65 Td. Kreaturhold 1898: 535 Heste, 2350 Stkr. Hornkv. (deraf 1298 Køer), 2324 Faar, 1426 Svin og 4 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 357 Td.; 102 Selvejergde. med 297, 1 Arvefæstegd. med 2, 1 Fæstegd. med 1, 161 Huse med 55 Td. Hrtk. og 26 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1730 (1801: 692, 1840: 823, 1860: 1176, 1890: 1557), boede i 318 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 1147 af Jordbr., 152 af Industri, 28 af Handel, 107 af forsk. Daglejervirks., 66 af deres Midler, og 26 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Borbjærg (1340: Borthbiergh, 1443: Bordberræ, 1461: Bordberg) med Kirke, Præstegd. (Holmgd., N. for Byen ved Holmgaard Sø), Skole, Forsamlingshus (opf. 1891), Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 31,555 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2837 Kr., Antal af Konti 349), Mølle og Købmandshdl.; Trabjærg (1231: Thrabiærgh) med Skole, Mølle, Købmandshdl. og Planteskole; Skave, ved Viborgvejen, med Andelsmejeri (Godthaab) og Købmandshdl.; Tinkerdal; Hoager (Hogager) med Kapel (opf. 1899 af røde Mursten, med et lille Spir) og Skole. Perregde., 2 Gde.; Bøgild, 4 Gde.; Brødbæk, 4 Gde. og Huse med Andelsmejeri; Skylvad, Gd.; Kviesgd.; Dalgd.; Rindbæk, Gd.; Hvam, Gde. og Huse med Mølle og, ved Skivevejen, Kro; Bisgde., 3 Gde.; Pajbjærg, Gd. (8 Td. H.); Fleng, 2 Gde.; Kyllinglund, Gd.; Hajslund, 2 Gde. og Huse; Nygd.; Lebjærggren, Gd.; Hedegde., 2 Gde.; Damgde., 2 Gde.; Vandborg, Gd.; Risum, Gde. og Huse; Johannehaab, Gd.; Savstrup, 2 Gde. med Vandmølle (sidste til Dels i Mejrup S.); Hesselaa, Gd.; Hessel, 2 Gde.; Bukdal, 2 Gde. og Huse; Munksgd.; Kjeldsmark, 2 Gde.; Brunbjærg Huse; Nørre- og Søndergd.; Abildholt, 2 Gde.; Naa, Gd.; m. m.

Borbjærg S., en egen Sognekommune, hører under Hjerm-Ginding Hrdr’s Jurisdiktion (Holstebro), Holstebro Amtstue- og Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 184. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Korsfløje mod S. og N. samt Materialhus og Vaabenhus, begge mod N. Skib og Kor ere fra romansk Tid (c. 1140) af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Norddøren benyttes endnu; af Sydd. findes Tympanon. Ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, hvis hvælv. Underrum fik Spidsbue ind til Skibet, Muren mellem Skib og Kor nedbrødes, og de hvælv. Korsfløje tilføjedes, Koret og Korsskæringen fik Hvælvinger, og Vaabenhus og Materialhus (oprindl. Kapel) opførtes. Kirken blev istandsat 1655, da den var meget brøstfældig. Altertavlen er fra omtr. 1425 og bestaar af et Alterskab med to Fløje, i hvilket 5 Billedgrupper og 2 enkelte Figurer (Fremstilling af Legenden om St. Jørgen), alle af Alabast med Maling og Forgyldning, ere anbragte; Rammen er fra Chr. IV’s Tid. Alterbordets Forside har mærkelige, udsk. Fremstillinger af Christi Hist., fra Midten af 12. Aarh. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Chr. IV’s Tid. I søndre Korsfløj Epitafium over Baccalaur. Anders Knudsen Borberg, † 1683. Den sydl. Del af Taarnrummet er Begravelse for Kmjkr. Gert Diedr. Levetzau. † 1791 (Sandstenskiste). Klokken, uden Indskr., er meget gammel.

Brødbæk blev ved 1400 af Hethe Nielsen solgt til Hr. Folmer Lunge og 1461 af Claus Podebusk til Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne. — Pajbjærg (Padbjærg) tilhørte 1495 Iver Jensen, 1537 Per Iversen, der førte Skeel-Vaabenet. — Savstrup var 1547 2 Gde., der tilhørte Tvis Kloster; 1624 blev S. af Fru Dorte Munk, Chrf. Parsbergs, solgt til Iver Juul; i 18. Aarh. beboedes S. af Kapt. Niels Høg. — Hesselaa skal i sin Tid have hørt til Godset Kyndeseje. — Store Hessel har været en Hovedgaard, som ved 1500 ejedes af Chrf. Spend, i 17. Aarh. af Niels Kaas og Dorte Munk. Paa nogle Stoledøre i Kirken fandtes endnu i 18. Aarh. Vaabenmærker for Ejere at Hessel. Lige Ø. for den nuv. Gaard i en Eng ligger en firkantet, nu udjævnet Voldplads, hvor man har fundet Kampesten og Murbrokker. — Abildholt har været en Hovedgaard, der ejedes af Jakob Rostrup til Lergrav, henrettet 1594. — Brandtbjærg ejedes 1551 af Per Juel, 1637 af Fru Helvig Kaas, der gav den til Fru Kirsten, Peder Billes; formodentlig ved Indførsel kom den fra Peder Bille til hans Svoger Palle Rodsteen († 11/11 1643 paa B.) og ejedes endnu 1654 af dennes Enke Fru Ingeborg Skeel; senere tilhørte den Preben Parsberg. — Hr. Poul Laxmand gav 1486 Munksgaard til Vor Frue Kloster i Aarhus. Den har vel sit Navn fra hans Hustru Fru Inger Munks Slægt.

I Vald. Jrdb. nævnes Kongens Gods i „Hvammæ“, „Thrabiærgh“ og „Hæslæ“ Mølle. Erik Glipping gav Gods i Hvam, Hesle Mølle og „Quimæruth“ til Ribe Domkirke for sin Faders Sjælemesse.

Holmgaard, blev 1500 skænket af Væbneren Oluf Nielsen, Forstander for Stubber Kloster, til Præstegaard; Gaarden var dog alt i Præsteembedets Besiddelse før Gavebrevet af 1500. Præsten Chr. Hielmcrone, † 1789, lod opføre 3 Fløje til den, smykkede Værelserne med Loftsmalerier osv. og anlagde Haven paany, ligesom han anlagde en Grav mellem Borg- og Ladegaarden, saa at det hele fik Udseende af en Herregaard.

I Sognet ere 19 Gravhøje fredlyste, deriblandt ved Hedegaard 4 anselige, ved Naa 5 og ved Sønderfleng 1 stor.

Ved Kjeldsmark har der været en hellig Kilde.


Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Borbjerg_Sogn&oldid=5874"