Besser Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Besser Sogn Sognet har altid, i kirkelig henseende, hørt under Skanderborg Provsti, Aarhus Stift, og derfor er kirkebøgerne placeret under Skanderborg Amt. I verdslig henseende hørt under først Kalundborg Len, fra 1662 Kalundborg Amt og senere igen Holbæk Amt. Derfor ses folketællingerne placeret under Holbæk Amt I sognet ligger Besser Kirke.

Sognet blev 1. maj 2014 sammenlagt med alle sogne på Besser til Samsø Sogn

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Onsbjerg Sogn indtil 1867

  • 1540 Jørgen Pedersen Samsing
  • 1572 Hans Knudsen
  • 1603 Niels Clausen Mule
  • 1616 Hans Henriksen Bang
  • 1620 Elias Eliasen Eisenberg
  • 1635 Hans Jensen Svane
  • 1676 Morten Jørgensen
  • 1681 Peder Nielsen Krog
  • 1688 Erik Olufsen Sletting
  • 1697 Ditmar Rudolphsen Bülch (Bullichius)
  • 1735 Anders Corfitsen Schurmann
  • 1738 Frederik Henriksen Schurmann
  • 1741 Frants Eberhard Larsen Friis
  • 1748 Just Tyrholm Villadsen Bing
  • 1765 Thomas Mandix Hansen Evens
  • 1793 Poul Thomsen Wellejus
  • 1800 Andreas Johan Andersen Kragh
  • 1807 Carl Gustav Flemmer
  • 1816 Hans Hammer
  • 1835 Christian Ditlev Fasting
  • 1867 Frants Vogelius Steenstrup Jacobsen
  • 1870 Niels Johan Wagtmann

Sognekapellaner tilknyttet sognet

Fælles med Onsbjerg Sogn indtil 1867

Følgende beskrivelse af Besser Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Besser Sogn, den nordøstligste Del af Sønderlandet, beliggende S. for Stavnsfjord, omgives paa Landsiden af Tranebjærg og Onsbjærg Sogne. I Sognet løber Øens største Vandløb, „Sørenden“, omtr. 1 Mil lang, tør en Del af Sommeren. Flere af Holmene i den sydl. Del af Stavnsfjord høre til Sognet.

Fladeindholdet var 16/7 1888: 3321 Td. Ld., hvoraf 1962 besaaede (deraf med Hvede 73, Rug 347, Byg 533, Havre 587, Ærter og Vikker 38, Blandsæd til Modenh. 87 , til Grøntf. 87, Kartofler 59, andre Rodfr. 129, Raps 15, andre Handelspl. 4), medens der henlaa til Afgræsn. 480, Høslæt, Brak, Eng m. m. 782, Have 29, Skov 14, Moser og Kær 22, Flyvesand 1, udyrkede Strækn. 4, Byggegr. 16, Veje, Vandareal m. m. 11 Td. Kreaturhold 1893: 278 Heste, 1299 Stkr. Hornkv. (deraf 819 Køer), 1038 Faar, 670 Svin og 9 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 95: 337,7 Td. Der var 18 Selvejergaarde med 128,5, 35 Arvefæstegd. med 178,6, 188 Huse med 30,6 Td. Hrtk. og 33 jordløse Huse (omtr. 1/3 i Fæste). Befolkningen, 1/2 1890: 1189 (1801: 855, 1840: 1071, 1860: 1149, 1880: 1221), boede i 262 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 38 levede af immat. Virksomh., 708 af Jordbrug, 2 af Gartneri, 32 af Fiskeri, 242 af Industri, 39 af Handel, 30 af Skibsfart, 24 af andre Erhv., 66 af deres Midler, og 8 vare under Fattigv.

I Sognet Besser Kirke, enligt beliggende mellem Besser og Langemark Byer, og Byerne: Besser med Præstegd. og en Plantage, anl. af Pastor, Wagtmann (Præst her 1870–82), Skole, Sparekasse (opr. 6/10 1869; 31/3 1895 var Sparernes saml. Tilgodehavende 40,702 Kr., Rentefoden 4 pCt., Reservefonden 2833 Kr., Antal af Konti 215) og 2 Møller (hvoraf den ene et Aktieselskab „Todhøjsminde“); Langemark med Pogeskole, Mølle og Holmsborg Teglværk; Torup (tidligere Tingsted) med Skole og Mølle; Østerby med Skole; Alstrup. Agerup Gaarde.

Gaarde paa over 12 Td. Hrtk.: Avlsgaarden Sannholm (opkaldt efter en Mand Sann, der samlede Gaarden), under Grevskabet, har 26½ Td. Hrtk., omtr. 260 Td. Ld.; Præstegaarden har omtr. 14 Td. Hrtk., omtr. 150 Td. Ld., hvoraf 5 Plantage og Have, 5 Eng, Resten Ager; en Gaard i Østerby, Østerholm, har 157/8 Td. Hrtk., 122 Td. Ld., deraf 113 Ager, 8 Eng og 1 Skov, paa Bakken „Bøgebjærg“, hvori der er Pavillon, og hvor en Del af Øens Fester og Møder holdes.

Besser S., der danner en egen Sognekommune, hører under de S. 526 nævnte Distrikter, Lands- og Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 261. Lægd. Kirken tilhører Grevskabet.

Besser Kirke er opført af røde Mursten, men overkalket, omtr. som Øens andre Kirker og bestaar af Skib og Kor, Taarn (i øverste Stokværk er der Skydehuller) og Vaabenhus paa Sydsiden. Kirken har Hvælvinger; Korbuen er spids; Koret er restaureret for omtr. 25 Aar siden. Paa en af Hvælvingerne et malet Skjold med tre rode Røser (se under Kolby Kirke S. 532). Altertavle og Prædikestol ere udskaarne i Renæssancestil; den første har i Hovedfeltet et udskaaret Krucifiks og Aarstallet 1589, den anden 1602; Granitdøbefont med mærkelig Fod med Mandehoveder. I Vaabenhuset en Ligsten (tidligere i Korgulvet) over Præsten Morten Jørgensen, † 1681. Paa Taarnets ydre Mur en Mindetavle over en Chr. Overgaard, † 1810.

„Sørenden“ har i gamle Dage været langt betydeligere; Sagnet vil endog vide, at man har kunnet sejle op ad den til det gamle Brattingsborg (ved Tranebjærg), der paa flere Sider var omgiven af dens Vande.

Besser Sogn var indtil 29/5 1867 Anneks til Onsbjærg.


Eksterne Link