Aulum Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aulum Sogn. Et sogn i Herning Nordre Provsti (Viborg Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hammerum Herred (Ringkøbing Amt). I sognet ligger Aulum Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles fra 30 okt. 1818 med Hodsager Sogn

  • 1557 Jens Jørgensen
  • 1584 Jørgen Jensen
  • 1613 Mads Christensen Gjødstrup
  • 1646 Hans el. Jens Christiansen Winding
  • 1659 Jens Mikkelsen Find
  • 1678 Mads Olufsen Buch
  • 1724 Mads Lauritsen Raunsøe
  • 1730 Nicolai Jensen Snedstrup
  • 1749 Hans Burchardsen Steenberg
  • 1765 Carl Nielsen Vium
  • 1766 Christen Johansen Morsing
  • 1790 Johannes Eiler
  • 1822 Laurits Sørensen
  • 1839 Otto Caspar Valentin Wedel
  • 1842 Peter Hørning
  • 1850 Peter Joachim Boesen
  • 1857 Didrik Nicolai Blicher
  • 1867 Julius Jonas Collin Fjelstrup
  • 1875 Anders Jensen


Følgende beskrivelse af Aulum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Avlum Sogn, som har til Anneks Hodsager i Ginding Hrd., omgives af dette, Simmelkjær, Ørre, Sinding og Vilbjærg Sogne, Ulvborg Hrd. (Vinding S.) og Tvis Sogn. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger henved 2 Mil S. V. for Holstebro. De højtliggende, noget bakkede Jorder ere sandede med store Hedestrækninger. Ved Østgrænsen løber Storaa, omgiven af stærkt skraanende Brinker, hvor der er en lille Kratskov, Stovbæk Krat (Lunden). Gennem Sognet gaa Landevejen fra Holstebro til Herning og Holstebro-Herning Banen.

Fladeindholdet 1896: 12,645 Td. Ld., hvoraf 3645 besaaede (deraf med Rug 1124, Byg 252, Havre 1355, Boghvede 73, Spergel 67, Blands. til Modenh. 190, Grøntf. 123, Kartofler 323, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 3851, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2041, Have 55, Skov 105, Moser 155, Kær og Fælleder 418, Hegn 19, Heder m. m. 2017, Veje og Byggegr. 232, Vandareal m. m. 10 Td. Kreaturhold 1898: 522 Heste, 1936 Stkr. Hornkv. (deraf 1257 Køer), 2769 Faar, 1201 Svin og 20 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 161 Td.; 52 Selvejergde. med 105, 196 Huse med 56 Td. Hrtk. og 36 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1630 (1801: 420, 1840: 747, 1860: 1065, 1890: 1504), boede i 310 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 31 levede af immat. Virksomh., 1137 af Jordbr., 141 af Industri, 29 af Handel, 32 af forsk. Daglejervirks., 85 af deres Midler, og 49 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Avlum med Kirke, Præstegd., Skole og Forskole, Forsamlingshus (opf. 1894), Missionshus (opf. 1898), Sparekasse for A.-Hodsager Komm. (opr. 1881; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 72,944 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 1823 Kr., Antal af Konti 358) og Kro (Lundgaard Kro); Varhede med Skole; Lundby; Skjerk; Skjærbæk; Tved; Jersild; Ljørring med Skole, Mølle og Andelsmejeri. Høgild, 2 Gde.; Rotterviggde.; Vargde., 2 Gde.; Grønkjær, Gd.; Stovbæk, Gde.; Kronborg, Gd.; Krathuse; Lergrav, Gd., med 15 1/2 Td. Hrtk., 711 Td. Td., hvoraf 300 Ager, 75 Eng, c. 10 Gaardspl., Have og Læplantning, Resten Hede; Rugbjærg, Gd.; Dalgd.; Store og Lille Damgd.; Lundgde.; Avlum Huse; Tavlborg, Gd.; Gravlund, Gd.; Langbo, Gd.; Kilde, Gde. med Skole og Mølle; Vraa, Gd.; Sandgd.; Spegebjærg, Gd.; Neb, Gd.; Gabs, Gd.; Troelstrup, Gd.; Asbækhede, Gd.; Skralhuse; Store og Lille Kjærgd., m. m.

Avlum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Hammerum Hrd.’s Jurisdiktion (Herning), Holstebro Amtstue- (Filial i Ringkj.) og Herning Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 48. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus mod N. Skib og Kor, med fladt Loft, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Norddøren og to Vinduer ere bevarede, I den senere Middelalder opførtes Taarnet (nu Pyramidetag), hvis hvælv. Underrum har Spidsbue ind til Skibet, af Granitkvadre (vistnok fra en nedbrudt Kirke) og Munkesten; i Fløjen Aarst. 1788. Vaabenhuset er af røde Munkesten; en jærnbeslaaet Egetræsdør med Aarst. 1649 fører ind til Skibet. Kalkmalerier ere fundne 1896 i Skibet; de ældste, ved de to gamle Vinduer, ere restaur. 1898 af Prof. M. Petersen. Altertavle i Renæssancestil fra 1593, med et nyt Maleri fra 1882 (Christus og Synderinden) af Anker Lund. Romansk Granitdøbefont med Træhimmel i Renæssancestil. Prædikestol i Renæssancestil. Et gmlt. Krucifiks. Klokken, fra 1511, har Indskr. i Minuskler.

Lergrav har været en Hovedgaard, der 1513 ejedes af Erik Eskilsen (Høg), 1525 af dennes Broder Jak. Eskilsen, hvis Datter Anne bragte den til sin Ægtefælle Hans Rostrup, og deres Søn Jak. R. († 1594). Senere tilhørte den 1638 Albert Skeel, 1651 Gehejmer. Erik Rosenkrantz til Rosenholm, † 1681, der havde faaet den med sin 1. Hustru Margr. Skeel († 1647), deres Datter Mette R., g. m. Ove Ramel til Bækkeskov m. m., som 1681 skødede den (50 Td. H. og en stor Del Gods) til sin Søster Anne Ramel til Hundslund, Enke efter Kansler Peder Reedtz. 1695 tilhørte L. Anders Simonsen, hvis Enke 1699 skødede L. (41 og 226 Td. H.) til Bent Møller († 1716); 1720 tilhørte L. Niels Ibsen til Tviskl., der 1727 skødede den for 6098 Rd. til Anders Fr. Opitz til Skibstedgd., hvis Arvinger 1749 overdrog L. (41, 62 og 340 Td. H.) til hans yngste Søn Matth. O. († 1762), der 1758 paa Aukt. solgte L. (41, 25 og 204 Td. H.) for 10,120 Rd. til Konrad Lundsgaard († 1781); hans Søn Christen L. solgte den 1798 for 40,200 Rd. til Landvæsenskommissær Petersen og Byfoged Borck fra Ringkj.; men Handelen maa være gaaet tilbage, thi Lundsgaard ejede den til 1807, derpaa Peder Lundsgaard til 1866, hvorpaa den købtes af J. P. Damgaard, den nuv. Ejer. — Den nuv. Bygning, af Grundmur i 1 Stokv., er opf. 1810. Jak. Rostrup flyttede og ombyggede Gaarden, hvad der skal have gjort ham fattig, saa at han forlod Landet og drog paa Æventyr; han blev halshugget for Sørøveri 1594.

Ved Lergrav er der fredlyst 6 Gravhøje.


Link