Asferg Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Asferg Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Nørhald Herred (Randers Amt). I sognet ligger Asferg Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Fårup Sogn

  • 15?? Christian Jensen
  • 1561 Clemens Hansen
  • 1613 Peder Nielsen
  • 1659 Iver Hansen Abel
  • 1673 Jens Sørensen Vive
  • 1689 Laurits Eskildsen Vivild
  • 1734 Hans Nielsen Schmidt
  • 1755 Andreas Kønig (Kønnesen)
  • 1756 Mogens Lassen
  • 1788 Henrik Christian Zahrtmann
  • 1791 Jens Paulin
  • 1804 Mogens Lindhard
  • 1814 Oluf Meyer
  • 1825 Jacob Lerche Jørgensen
  • 1835 Christian Sommerfeldt
  • 1851 Christian Friis
  • 1870 Anton Martin Valeur

Følgende beskrivelse af Asferg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Asferg Sogn omgives af Annekset Faarup, V.-Tørslev Sogn, Onsild Hrd. (Svenstrup S.), Gassum og Spentrup Sogne, Støvring Hrd. (Borup og Raasted S.), hvorfra det skilles ved Kovsted Aa, og Kovsted Sogn. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 3/4 Mil S. Ø. for Hobro, 1 1/2 Mil S. S. Ø. for Mariager og 1 1/2 Mil N. V. for Randers. De højtliggende Jorder ere dels skørlerede og muldede, dels sandede; mod N. Kaathede. Gennem den nordl. Del løber Kaatbæk; mod Ø. den næsten udtørrede Bundløs Sø. Ved Sydvestgrænsen gaar Landevejen fra Randers til Hobro.

Fladeindholdet 1896: 4039 Td. Ld., hvoraf 1428 besaaede (deraf med Rug 305, Byg 269, Havre 641, Boghvede 5, Spergel 11, Blandsæd til Modenh. 27, Grøntf. 22, Kartofler 47, andre Rodfr. 98), Afgræsn. 951, Høslæt, Brak, Eng m. m. 612, Have 32, Hegn 5, Skov 62, ubevokset 122, Moser 149, Kær og Fælleder 33, Heder 531, Veje og Byggegr. 106, Vandareal m. m. 8 Td. Kreaturhold 1898: 230 Heste, 885 Stkr. Hornkvæg (deraf 467 Køer), 819 Faar, 553 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 218 Td.; 39 Selvejergaarde med 197, 98 Huse med 21 Td. Hrtk. og 9 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 737 (1801: 347, 1840: 412, 1860: 563, 1890: 760), boede 1890 i 152 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 24 levede af immat. Virksomhed, 452 af Jordbrug, 3 af Gartneri, 118 af Industri, 24 af Handel, 80 af forsk. Daglejervirks., 38 af deres Midler, og 21 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Asferg (1453: Asferi) med Kirke, Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1896), Sparekasse (opr. 1883; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 45,296 Kr., Rentef. 4-4 1/3 pCt., Reservef. 3799 Kr., Antal af Konti 281), Børne- og Arbejdersparekasse (opr. 1880), Købmandshdlr. m. m.; Kaatrup; Ejstrup med Mølle. Svallinggaard har 13 1/2 Td. H., 200 Td. Ld., hvoraf 30 Eng, 20 Skov, Resten Ager; 1 Hus med Smedie. Præstegaarden har 11 5/8 Td. H., omtr. 94 Td. Ld., Østervang, Gd., med Teglværk (10 1/2 Td. Hrtk., 217 Td. Ld.; desuden 145 Td. Ld. af Kaathede). Gl. Pushus, Gd. (før Kro).

Asferg S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørhald m. fl. Herreders Jurisdiktion (Randers), Randers Amtstue- og Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 395. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Skib og Kor, med senere Hvælvinger, og nedre Del af Taarnet ere fra romansk Tid, dels af Limstenskvadre, dels af raa Granit; senere er der anvendt Mursten, saaledes til Taarnets øvre Del, i gotisk Stil med Kamgavle, og Vaabenhuset. Taarnet, der er bredere forneden, har en senere indbygget spidsbuet Hvælving og Rundbue ind til Skibet. Syddøren med Søjler og Tærningekapitæler er bevaret; Norddøren spores; den halvcirkelformede Korbue, med Søjle paa hver Side, er oprindl. (D. Atl. kalder Kirken en Korskirke), Gammelt Granitalterbord; Altertavle fra 1901 (med Kopi af C. Bloch: Christus i Getsemane). Granitdøbefont. Prædikestol i Renæssancestil. Paa de øverste Stolestader Aarst. 1636 og 1637. Stenepitafium over Præsten Laur. Eskildsen Vivild, † 1734, og Hustru (begr. under Gulvet). En Runesten fra Kirken er nu i Nationalmus. (se Wimmer, D. Runemindesm. II S. 234 flg.).

Griis Poulsen af Asferg nævnes 1447, Laur. Munk af A. 1584. — I Kaatrup (Kovtrup) skal der fordum have været en Herregaard, tilhørende Levetzauerne.

Ejstrupstenen, en Runesten, der er funden paa Ejstrup Mølles Mark, er nu i Nationalmuseet.

I Sognet findes det omtr. 4060 F. lange Dandige (spændende over en stor Bue, som Kaatbæk danner), en 4-6 F. høj og omtr. 30 F. bred Jordvold (uden Grav), der er opf. i Oldtidens Slutning eller den tidl. Middelalder og har skullet tjene til Værn og Landafspærring. Navnet Dan er ogsaa knyttet til mindst 10 Gravhøje der i Egnen. — Omtr. i Sogneskellet mellem Faarup og Asferg staar Kaatshøj. — Ved Asferg er der fredlyst 2 Gravhøje samt et Monument, best. af en Gravhøj og en Stenkreds, forbundne ved en Række Sten.

I Ejstrup Mølle er Sprogforskeren Ivar Abel († 1788) født 1700.

Litt.: Asferg og Bjerregrav samt omligg. Bønderbyers Vide- og Vedtægtsbog, i Saml. til j. Hist. IX S. 261 flg.

Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Asferg_Sogn&oldid=6035"