Aidt Sogn
Aidt sogn er et sogn i Favrskov Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Favrskov Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Houlbjerg Herred Viborg Amt. I sognet ligger Aidt Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Aidt Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Ajdt Sogn, Anneks til Vejerslev, omgives af dette, Aarhus Amt (Gjern Hrd.), det andet Anneks Torsø, Havrum, Hovlbjærg, Vellev, Hvorslev og Gjerning Sogne. Kirken, noget sydvestl., ligger 3 1/2 Mil S. Ø. for Viborg og 3 Mil S. V. for Randers. De noget højtliggende, temmelig jævne Jorder ere sandmuldede.
Fladeindholdet 1896: 2103 Td. Ld., hvoraf 924 besaaede (deraf med Rug 201, Byg 180, Havre 441, Blandsæd til Modenhed 11, Grøntf. 14, Kartofler 21, andre Rodfr. 54), Afgræsn. 519, Høslæt, Brak, Eng m. m. 415, Have 12, Skov 134, Moser 26, Kær og Fælleder 19, Heder 10, Veje og Byggegr. 43 Td. Kreaturhold 1898: 180 Heste, 613 Stkr. Hornkv. (deraf 400 Køer), 472 Faar, 357 Svin og 3 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 116 Td.; 31 Selvejergaarde med 84, 4 Fæstegd. med 12, 66 Huse med 16 Td. Hrtk. og 19 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 529 (1801: 252, 1840: 274, 1860: 383, 1890: 553), boede 1890 i 109 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 22 levede af immat. Virksomhed, 350 af Jordbr., 96 af Industri, 8 af Handel, 34 af forsk. Daglejervirks., 21 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.
I Sognet Byerne: Ajdt (Ajgt; 1425: Akthe) med Kirke, Skole, Fattiggaard (paa Marken, opr. 1869, Pl. for 20 Lemmer), Lægebolig, Købmandshdl., Kro og Telefonst.; Astrup; Mondrup (1435: Mumdrup): Tungelund. Ajdthede, Huse. Salpeterhus, Gd.
Ajdt S., een Sognekommune med Hovedsognet og det andet Anneks, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som disse, samt 5. Udskrivningskr.’ 89. Lægd. Kirken tilhører Grevsk. Frijsenborg.
Kirken bestaar af Skib og Kor med Korrunding samt Vaabenhus. Skib og Kor, med Bjælkeloft, og Apsis, med Halvkuppelhvælving, ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibets vestl. Del, af Munkesten, er Rest af et i den senere Middelalder opf. Taarn. Ved en Restauration 1856 erstattedes et Vaabenhus mod S. af et nyt mod V. Nye Ombygninger 1878, 1885 og 1886, sidste af Prof. Walther, da bl. a. Vaabenhuset, af røde Mursten i romansk Stil, opførtes. Eet Vindue i Apsis, Kirkens bedst bevarede Parti (med Granitgesims), findes endnu; de tilmurede Døre spores. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 1601, med et Maleri fra 1857 (Christus indvier Brødet) af T. M. Jensen. Prædikestolen er skænket 1659 af Tim Klausen Salpetersyder (fra Salpeterhus, hvor han havde anlagt et Salpeterværk). Granitdøbefont.
Jens Pedersen, som kaldes Lille Munk, af Tungelund nævnes 1407.
Ved Tungelund er der fredlyst 2 Gravhøje.
