Aggersborg Sogn
Historisk info om Aggersborg Sogn, et sogn i Vesthimmerlands Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Vesthimmerlands Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Han Herred (Hjørring Amt). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brovst Kommune (Nordjyllands Amt). I sognet ligger Aggersborg Kirke samt Herregården Aggersborg
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
- 1553 Christen Jensen
- 1568 Christen Hansen el. Hammer
- 15?? Hans . . .
- 15?? Mourits . . .
- 1599 Christen Haess
- 15?? Melchior Iffversen el. Edvardsen
- 1612 Edvard Melchiorsen
- 1638 Jørgen Iversen Brorup (el. Brørup)
- 1661 Henrik Pedersen Kampmann
- 1678 Palle Madsen Tversted
- 1703 Hans Hansen Rostrup
- 1719 Poul Jacobsen Basballe
- 1731 Jens Christensen Spliid
- 1734 Hans Christian Thomsen Bloch
- 1736 Henrik Jespersen Bloch
- 1771 Jens Thomsen Thostrup
- 1785 Clemens Funch Marcher
- 1799 Hans Jacob Naschou
- 1811 Peter Høyer Cortsen
- 1821 Jens David Frederik Salicath
- 1823 Otto Caspar Valentin Wedel
- 1839 Anders Hansen Nielsen
- 1842 Andreas Holm
- 1853 Johan Frederik Wedel
- 1864 Jens Lassen Knudsen
- 1872 Christian Joachim Andres Sørensen
Følgende beskrivelse af Aggersborg Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Aggersborg Sogn omgives af Annekset Bejstrup, Thisted Amt (V. Han-Hrd.) og Limfjorden. Kirken, mod S., ligger 9 Mil S. V. for Hjørring og omtr. 1/2 Mil N. for Løgstør. De i Midten noget højtliggende, men ved Grænserne lave og jævne Jorder ere i Midten overvejende muldede, med Limsten og Mergel til Underlag, ved Kysten opfyldte af Kærstrækninger. Vest- og Sydvestkysten ere gennemskaarne af talrige Vige og Vejler, der danne en Række smaa Holme som Traneholme, Langholme, Knokkerne, Vadholm og Borreholm. Nordvestgrænsen dannes af Nørrebjærg Aa.
Fladeindholdet 1896: 4288 Td. Ld., hvoraf 868 besaaede (deraf med Rug 236, Byg 228, Havre 236, Spergel 3, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 28, Grøntf. 31, Kartofler 83, andre Rodfr. 20), Afgræsn. 290, Høslæt, Brak, Eng m. m. 848, Haver 15, Kær og Fælleder 1673, Heder 76, Stenmarker 385, Veje og Byggegr. 126, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 201 Heste, 850 Stk. Hornkvæg (deraf 456 Køer), 979 Faar, 449 Svin og 6 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 146 Td.; 39 Selvejergaarde med 123, 78 Huse med 23 Td. Hrtk, og 35 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 772 (1801: 373, 1840: 471, 1860: 580, 1880: 746), boede i 154 Gaarde og Huse; Erhverv: 33 levede af immat. Virksomhed, 412 af Jordbr., 4 af Gartneri, 118 af Industri, 84 af Handel, 62 af Skibsfart, 32 af forsk. Daglejervirks., 20 af deres Midler, og 7 vare under Fattigv.
I Sognet Aggersborg (i Vald. Jrdb.: Akærsburgh, 1373: Aghersborgh) Kirke, nær ved Aggersborggaard, og Byerne: Aggersborg (udflyttet) med Præstegd., Skole, Forsamlingshus (opf. 1892), Sparekasse (opr. 6/4 1876; 31/3 1898 var Sparernes saml. Tilgodehav. 98,906 Kr., Rentefoden 3 3/5-4 pCt., Reservefonden 9873 Kr., Antal af Konti 320) og Kro; Torup; Ullerup (1466: Woldrup). Borredige, Gde. og Huse, Nørre-Aggersund, Huse, Færgested med Overfart til Sønder-Aggersund i Slet Hrd. og Anløbssted for Dampskibe (ved Brohovedet 10 F. Vand), Skole, Privatskoler, Forsamlingshus (opf. 1891), Andelsmejeri, 3 Teglværker, Telegraf- og Telefonstation. Kjærhuse; Krøldrup, Huse. Hovedgaarden Aggersborggaard har 2872 Td. Hrtk., omtr. 535 Td. Ld., hvoraf omtr. 400 Eng og Oredrev, Resten Ager; en Mølle. Gaarden Ottoshvile.
Aggersborg S., en egen Sognekommune, hører under Han-Herredernes Jurisdiktion (Skjerpinggd.), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Han-Herredernes Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 5. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 541. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Aggersborggd.
Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Den ældste Del, Skib og Kor (maaske har det haft Apsis), er opf. ved Midten af 12. Aarh. af tilhugne Granitkvadre paa en Sokkel med Skraakant. To af de oprindl. Vinduer og begge Skibets Døre samt en Dør i Korets Sydmur ere bevarede. Vistnok ved Slutn. af Middelalderen opførtes Taarnet, af Kamp og store, gule Mursten; det overhvælvede Underrum har Spidsbue ind til Skibet. Vaabenhuset, i Rundbuestil, er opf. 1884. Altertavlen er et nyere Maleri (Nadveren). Alterkalk, Disk og Oblatæske ere skænkede af Chr. Speitzer og Hustru Anna Margr. Lund 1754. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol fra Slutn. af 18. Aarh. Taarnrummet, der ved en Smedejærnsdør er adskilt fra Skibet, har været Gravkapel (Kisterne ere nu nedsatte paa Kirkegaarden); her Mindetavle af Marmor over Chr. Speitzer, † 1767, og Hustru, samt Træepitafium over Mads Gregersen Speitzer, og Hustru Maren Christensdatter Hvandstrup. I Kirken Ligsten over Præsten Henr. Pedersen Kampmann, † 1678, og Hustru, over Herredsfoged Chr. Larsen, † 1715, og to Hustruer, samt over Præsten Melchior Iversen, † 1612 (se Saml. til j. Hist. IX S. 194). — Paa Kirkegaarden Gravsten over Niels Jensen, † 1610, og Tøger Nielsen, † 1625.
Aggersborg var oprindl. en Kongsgaard, der beherskede Færgefarten over Limfjorden. Under Vendelboernes Oprør 1086 flygtede Knud den hellige fra Børglum til Biskopstorp, det nuv. Bejstrup, en Gaard, som Børglumbispen ejede; en Del af Kongens Mænd tyede derimod ind paa Aggersborg, men bleve fordrevne herfra, hvorefter Gaarden hærgedes. To Kongebreve 1272 og 1327 ere daterede Akærsburgh. Aar 1373 forpligtede Vald. Atterdag Ridder Niels Eriksen Gyldenstierne til at opbygge „det Slot og Fæste Aggersborg, samt den udenfor liggende Vorborg (Forborg, Ladegaard) ligesaa godt og fuldkomment, som det havde været, før det blev afbrændt i sidste Oprør og Fejdetid“. Under Oprøret mod Chrf. af Bayern 1441 afbrændte Bønderne Slottet, hvorefter det ikke er blevet genopbygget. Borgen har staaet paa en flad Banke S. for Kirken, men Tomten er nu næppe kendelig. Der ses nu kun en i Rundkreds løbende meget udjævnet Vold, der omslutter et fladt, 5-6 Td. Ld. stort Terræn; baade her og paa Volden er der oppløjet talrige Mursten, og ved Anlæg af en Mølle er man truffet paa en gammel Kælder, som dog ikke blev nærmere undersøgt. Det senere Aggersborggaard tilhørte 1493 en Morten Mortensen, nævnes atter 1512, ejedes siden af Preben Bild, † 1602, hans Enke Anne Kaas; deres Datter Fru Vibeke Bild, Enke efter Erik Rantzau, solgte 1631 A. til Erik Kaas, der atter 1652 solgte den til Eiler Høg, hvis Datter Marie Høg ægtede Hak Vind. Efter hendes Død fik en af hendes Broder Tage Høgs Kreditorer Hans Arenfeldt 1686 Udlæg i A. (36 Td. Hrtk.); 1702 ejedes den af Kancellir. Peder Benzons Børn og blev 1718 af Hans Benzon til Korsøgd. solgt til Mads Gregersen Speitzer, Forpagter paa Kyø, † 1753. Sønnen Christen Madsen Speitzer og Hustru Anna Margr. Lund oprettede 1767 af A. med Tiender og Gods (35, 102 og 466 Td. Hrtk.) m. m. et Stamhus, som efter hans Død s. A. ejedes af Enken til hendes Død 1777, hvorefter Højesteret 1780 omstødte Erektionen, og Mads Speitzer afkøbte saa sine Medarvinger A. for 36,500 Kr. Han solgte Gaarden 1804 for 100,000 Rd. til Købmand i Aalborg Jakob Kjellerup, der solgte den 1809 til Kapt Kjærulf, fra hvis Enke den solgtes 1838 til Amtsforvalter, senere Konferensr. L. C. Brinck-Seidelin, der 1846 solgte den til Ovesen, som 1853 solgte den med Mølle, Konge- og Kirketiende samt nogle Huse for 70,000 Rd. til Jak. Nørgaard († 1893), hvis Enke nu ejer den. — Hovedbygningen, der til Dels er bygget paa Tomten af en ældre, firfløjet Bygning, bestaar af 3 Egebindingsværksfløje paa massivt murede Fundamenter af Kamp; i Kælderen under den sydl. Fløjs Østgavl er der anvendt tilhugne Granitkvadre, der sikkert tidligere have tjent til anden Bygningsbrug; mellem den sydl. og nordl. Fløj har man fundet Rester af en gammel Indkørselsport, med et slidt Gulv af Munkesten til begge Sider, og under Gaardspladsen gammel Brolægning. Over Indgangsdøren staar: 17. C. S. A. M. L. 58. Avlsbygningerne ere ny opførte efter en Brand 1894.
Ved Aggersborg har der været en hellig Kilde, „St. Nilaus Kilde“. — Paa Borreholm skal der tidligere have staaet 3 Gaarde.
Eksterne Link
- Sogneportalen
- Sognets hjemmeside
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger