Agger Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Agger Sogn et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Thisted Kommune, Region Nordjylland. og indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Refs Herred (Thisted Amt). I sognet ligger Agger Kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fra ca 1571 fælles med Vestervig Sogn

  • 1550 Clemens . . .
  • 1550 Anders Christensen
  • 1555 Bertel Pedersen
  • 1568 Mikkel Nielsen
  • 1571 Hans . . .
  • 1588 Knud Bertelsen
  • 1601 Christen Poulsen Resen
  • 1641 Niels Andersen Schytte
  • 1675 Christen Nielsen Schytte
  • 1691 Mogens Poulsen Østergaard
  • 1696 Peder Henriksen Goische
  • 1722 Anders Westenhoff Albertsen Winding
  • 1759 Jens Philip Andersen Winding
  • 1799 Peter Christian Bendix
  • 1834 Peter Laurits Bering Ingerslev
  • 1842 Michael Frederik Blichfeldt
  • 1848 Carl Ludvig Poulsen
  • 1863 Jacob Frederik Ingerslev
  • 1876 Andreas Christian Riis-Lowzon

Kapellan (hjælpepræster)

  • 1743 Jens Olsen Oxenbøll
  • 1752 Jens Jensen Halse
  • 1759 Jens Philip Andersen Winding
  • 1768 Johan Nicolai Winding
  • 1772 Diderik Severin Olsen Krefting
  • 1781 Peder Jensen Overgaard
  • 1785 Hans Pedersen Brorson

Følgende beskrivelse af Agger Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Agger Sogn, Anneks til Vestervig, omgives mod N. Ø. af dette og Hassing Hrd. (Lodbjærg S.), fra hvilket det til Dels adskilles ved Flade Sø, mod S. af Ringkjøbing Amt (Harboøre S.), fra hvilket det har været adskilt ved det nu forsvundne „Pæledige“, og er i øvrigt omgivet af Vesterhavet og Limfjorden (Nissum Bredn.). Sognet bestaar af den omtr. 1 3/4 Mil lange og indtil 1500 Al. brede, ganske lave og jævne Agger- og Harboøretange, der gennemskæres af Thyborøn Kanal; i den nordl. Del findes Klitter og Skrænter ved Kysten. Sognet har næsten intet Agerland, men er hovedsagelig dækket af Sand, Grus og Sten. I den sydl. Del gaar Thyborøn-Lemvig-Vemb Banen.

Fladeindholdet 1896: 2024 Td. Ld., hvoraf 32 besaaede (deraf med Rug 5, Byg 4, Havre 15, Kartofler 8), Afgræsn. 53, Høslæt, Brak, Eng m. m. 24, Kær og Fælleder 23, Flyvesand 121, Stenmarker m. m. 1756, Veje og Byggegr. 15 Td. Kreaturhold 1898: 8 Heste, 27 Stkr. Hornkvæg (alle Køer), 466 Faar og 39 Svin. Ager og Engs Hartk. 1895: 2 Td.; 36 Huse med 2 Td. Hrtk. og 62 jordløse Huse, 2/5 i Fæste og Leje. Befolkningen, 1/2 1890: 434 (1801: 388, 1840: 455, 1860: 507, 1880: 430), boede i 99 Gaarde og Huse; Erhverv: 15 levede af immat. Virksomh., 306 af Fiskeri, 19 af Industri, 8 af Handel, 11 af Skibsfart, 30 af forsk. Daglejervirks., 31 af deres Midler, og 14 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Øster-Agger med Kirke, Skole, Kro, Købmandsforretn., Strandkontrollørbolig, Redningsstation (opr. 1849) og Statstelefonstation samt Fare- og Signalstation for Fiskere; Vester-Agger; Aalum; Thyborøn med Skole, Lodsstation, Redningsstation (opr. 1851), Fyrskibsstation, Toldassistentstation, Jærnbane- og Telefonstation samt Ingeniørkontor for Vandbygningsvæsenet. Ved Thyborøn Kanal er der Ledefyr (to røde, faste Fyr).

Fiskeriet er omtr. udelukkende Erhverv. Fiskeriberetn. 1897-98 opgiver for Vesterhavsfiskeriet 47 Fiskere, der fra 7 Havbaade og 14 mindre Baade fiskede, især Torsk, Kuller og Sild, til en Værdi af 12,300 Kr.; for Fiskeriet i Limfjorden opgives 27 Baade, og der fiskedes især Aal (Værdi 13,600 Kr.).

Agger S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter (Thyborøn hører dog til Lemvig Lægedistr.), Lands- og Folketingskr. som dette samt under 5. Udskrivningskr.’ 233. Lægd. Kirken tilhører de samme som Vestervig Kirke.

Den lille Kirke er opf. 1838 (da den ældre maatte opgives paa Grund af Brøstfældighed og Havets truende Nærhed) af Mursten og bestaar af Skib med fladt Bjælkeloft. Altertavlen er et Maleri af Fru Mulvad. Romansk Granitdøbefont. Paa Kirkegaarden ligger et smukt udskaaret Ligtræ over Maren Pedersdatter fra 1770 (se S. 286).

Intet Sogn er vel blevet hærget saaledes af Hav og Sand som dette. Agger, saavel som Vestervig Sogn, har haft Skov (Sv. Mogensen maatte i sit S. 284 nævnte Forleningsbrev bl. a. forpligte sig til ikke af forhugge Skovene; ved N.-Aalum bl. a. har man fundet Træstubbe osv.) samt frugtbart Agerland og Engstrækninger langs Limfjorden. Hvor nu Aggertangen er, har der langt tilbage været en bred Aabning ud til Havet. Men ved Hævninger af Landet indsnævredes den, der dukkede smaa Holme frem („Røn“), og saaledes opstod Tangen. Men endnu under Knud den hellige har der været aaben Forbindelse mellem Limfjorden og Havet, da denne Konge benyttede Fjorden som Samlingssted for sin Flaade mod England. Haraldsejd, over hvilken Harald Haarderaade drog sine Skibe, og som man tidligere har antaget for Aggertangen, har snarere ligget ved det inderste af Bygholms Vejle, Vust Tange (se S. 224 og den S. 198 anf. Litt.). Efter at Tangen havde dannet sig, er den mange Gange bleven gennembrudt af Havet, første Gang, saa vidt man ved, 1624 omtr. ved det nuv. Rønland i Harboøre Sogn (se D. Mag. 3. R. IV S. 329 flg.). Men dette saavel som senere Gennembrud lukkede sig igen, saa at Tangen i Slutn. af 17. Aarh. var hel og havde Ager og Eng ind til Fjorden, beskyttet af en Klitrække langs Vesterhavskysten. I Sognet laa da foruden de nævnte Byer endnu 3, nemlig Bollum, Nabe (det var ved denne By, at Kampen 3/10 1657 stod mellem danske og svenske, se Hist. Tidsskr. 6. R. V. S. 531 flg.) og Toft. Men ved to voldsomme Stormfloder Julenat 1717 og Nytaarsnat 1720 samt en i 1760 bortreves store Dele af Tangen. Paa den Tid er vel Bollum, der laa lidt N. for Agger Kanal, forsvunden, og saa er Turen kommen til Nabe, hvis sidste Gaard forsvandt Aar 1775. Atter omtales en stor Oversvømmelse 15/1 1818; men Tangen var dog endnu hel, og 1824 udbedrede man Landevejen, der førte fra Thisted til Lemvig over Tangen. Men ved Stormfloderne 3/2 og 28/11 1825 bortskylledes store Dele af Tangen og det meste af den værnende Klitrække, og der skete flere Gennembrud, hvoraf eet, Agger Kanal, holdt sig. Toft By, der laa lige S. for Kanalen, maatte snart efter opgives, og Beboerne flyttede 1827 over til Thyholm. Efterhaanden udvidedes Kanalen, 1834 sejlede det første Skib igennem den; 8/1 1839 var der en ny Stormflod, der udvidede den yderligere, 1849 var den 1400 F. bred og 7-8 F. dyb; der oprettedes gennem Kanalen en fast Dampskibsforbindelse med England, og 1855 besejledes den af det største Antal Skibe (1805); men saa begyndte den at tilsande, 1864 var Sejladsen næsten helt ophørt, og 1877 var ethvert Spor af den udslettet. Efter en Stormflod 1862, efter hvilken Tangen en Tid var helt under Vand, dannede der sig imidlertid to Gennembrud N. og S. for Kanalen; det sydl. holdt sig og blev til Thyborøn Kanal, som udvidedes, saa at den alt 1868 besejledes af 288 Skibe; 1899 passerede 608 Skibe den. Den er nu 2200 F. bred og 18-24 F. dyb, men uden for Indløbet ligger en Havrevle, der indtil 1892 kun havde 7 F. Vand, men da ved en Sandpumpe uddybedes til 11 F. Tage Stormfloderne store Stykker bort ad Gangen, er Havets daglige Bortskyllen af Kysten, især ved Søndenstrøm, nok saa farlig, idet der aarl. forsvinder 24-30 F. Øster-Agger er stadig flyttet længere mod Ø., af Vester-Agger og Aalum (skal tidligere have været et eget Sogn) er der nu kun faa Huse tilbage, og Kirken skal være flyttet 3 Gange. Ved den forrige Kirke, der laa paa den sydlige Del af Lerbakken Aggersbjærg (1573 var den saa brøstfældig, at Kirkeværgerne indtil videre fik Lov til at oppebære Sognets Kongetiende til dens Istandsættelse), laa Kirkegaardsdiget 1694 endnu 1000 Al. fra Kysten; da Kirken maatte opgives 1838, stak Kister og Ben ud af Skrænten, 1839 var den sidste Rest forsvunden, og nu ligger dens Plads et godt Stykke ude i Havet. Bortskylningen er stærkest lige N. og S. for Kanalen, og Thyborøn By er særlig betrængt; 1861 havde den 100 Indb., 1874: 49, 1900 omtr. 70. Frygten for, at Tangen helt skal forsvinde og derved Limfjordsegnene lide Skade, førte efter nye Stormfloder 17/12 1873 og 4/1 1874 til Nedsættelsen af en Kommission, der foreslog at opføre Strømbrydere og Høfder, ɔ: tætsluttende Pælerækker med Faskiner, Granit- og Betonblokke i Mellemrummene; de ere siden 1875 byggede med store Bekostninger (omtr. 4 Mill. Kr.). De staa halvt paa Stranden, halvt ud i Havet, ere 300 F. lange, ved Hovedet omtr. 20 F. brede og have en Afstand af 6-1200 F. Ved Kanalen er 1899 anlagt en omtr. 900 F. lang Anlægsbro med Spor til Thyborøn Banen. Haand i Haand med Havet har Sandflugten arbejdet paa at lægge Sognet øde. Værst har den raset i Slutn. af 16. og Beg. af 17. Aarh. (1625 var Præstegaarden i Agger ødelagt af Sand), men langt op i 18. Aarh. huserede den endnu; 1680 berettes, at der næsten intet avledes mere. Først 1775 gjordes der alvorlige Forsøg paa at standse den. Hvormeget Sognet er gaaet tilbage, ses af, at det 1860 havde 9 og nu 2 Td. Hrtk.

I Thyborøn Kanal er siden Dec. 1895 stationeret Rednings- og Bugserdamperen Vestkysten, der tillige hjælper Fiskerne, naar de ere i Fare, og i det hele staar Fartøjer bi ved Sejladsen i Kanalen.

Udtørringen af Flade og Ørum Sø, i sin Tid omtr. 2500 Td. Ld., begyndte 1868, og 1875 vare de omtr. tørlagte, men gentagne Gange er Vandet trængt ind igen; efter at der er anvendt store Summer paa Arbejdet, er nu Vandet til Dels atter ledet ind, og der er nu stort Aalefiskeri.

Sognet var et eget Pastorat, indtil det i Slutn. af 16. Aarh. blev Anneks til Vestervig. Det regnedes tidligere til Hassing Hrd.

Litt.: Andresen, Om Landtangen mellem Vesterhavet og Limfjorden fra Agger til Pælediget, i Tidsskr. for popul. Fremst. af Naturvidensk. III (1856) S. 313 flg,; M. Goldschmidt, Dagb. fra en Rejse paa Vestkysten af Vendsyssel og Thy, Kbh. 1865, S. 264 flg. — J. C. Petersen, Aggertangen før og nu, i Geogr. Tidsskr. I S. 14 flg. — A. Østerbol, Fra A. Sogn, i Geogr. Tidsskr. II S. 129 flg., og Topogr. Oplysn. fra A. smstds. VII S. 125 flg. — H. C. Strandgaard, Om Udvandr. fra A. og Harboøre, i Saml. til j. Hist. 2. R. I S. 115 flg.



Link