Aarhus Vor Frue Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aarhus Vor Frue Sogn et sogn i Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hasle Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Vor Frue Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Sognepræster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 1537 Niels Jacobsen
  • 1550 Laurits Bartholin el. Bertelsen
  • 1557 Ole Olsen
  • 1566 Christen Ottesen Blichfeldt
  • 1593 Johan Lauritsen Oldorph
  • 1602 Christen Sørensen Stub
  • 1621 Laurits Nielsen Bording
  • 1623 Bonde Nielsen
  • 1639 Christen Nielsen Bonde
  • 1641 Christen Nielsen Friis
  • 1664 Henrik Christensen Blichfeldt
  • 1703 Laurits Lauritsen Thura
  • 1706 Hans Madsen Hammerich
  • 1726 Hans Jacobsen Buch
  • 1729 Jens Jensen Mundelstrup
  • 1736 Peder Jacobsen Hygom
  • 1737 Elieser Andersen Beyerholm
  • 1738 Christian Ludvigsen Pontoppidan
  • 1748 Hans Rasmussen Lindegaard
  • 1755 Jacob Christian Christiansen Pingel
  • 1760 Christian Michael Christiansen Rottbøll
  • 1764 Christian Michael Christiansen Rottbøll
  • 1766 Stephan Middelboe
  • 1781 Jochum Gregersen Bruun
  • 1798 Niels Kirkmoe Bechmann
  • 1807 Frederik Carl Studsgaard
  • 1816 Jens Henrik Larsen
  • 1822 Johan Peter Hald
  • 1826 Mogens Lindhard
  • 1829 Jens Christensen Brix
  • 1845 Jens Christensen Brix
  • 1829 Christian Frederik Kragerop
  • 1861 Peter Vincens Bendix
  • 1870 Ferdinand Emil Seidelin

Sognecapellaner tilknyttet sognet

  • 15?? Jens Lundum
  • 15?? Jens Jensen
  • 16?? Christen Madsen
  • 16?? Jens Madsen (Phi)
  • 16?? Thomas Hansen
  • 1642 Svend Albertsen
  • 1680 Erik Jacobsen Møller
  • 1683 Lyder eller Lydich Jensen Lassen
  • 1686 Japhet Japhetsen el. Jeppe Jepsen Lillebrand (Hillebrandt?)
  • 1696 Hans Toxverd
  • 1724 Ludvig Hansen Toxverd
  • 1740 Ludvig Hansen Toxverd
  • 1741 Ole Pedersen Kleve
  • 1749 Christian Ludvig Antonsen Sundt
  • 1755 Frederik Christian Johansen Schönau
  • 1765 Jørgen Stauning
  • 1777 Frederik Rasch
  • 1794 Michael Frederik Jahnsen
  • 1846 Ole Christian Lund Gad
  • 1853 Alfred Hjalmar Elmquist
  • 1864 Jens Vahl
  • 1869 Theodor Vilhelm Laurits Hansen
  • 1877 Jacob Nicolai Zahrtmann

Følgende beskrivelse af Aarhus Vor Frue Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Se Aarhus Købstad for info om byen

Vor Frue Kirke (i katolsk Tid kaldet „St. Nicolai Kirke“, se S. 37), ved Vestergade, er den tidligere Sortebrødre Klosterkirke, der udgjorde den sydl. Fløj af Klosteret (se S. 21) og ved Reformationen blev skænket til Sognekirke. Den bestaar af Skib og Kor uden særlig Korbue, Sakristi og Taarn ved Korets Nordside og Sideskib ved Skibets Sydside. Kirken er opf. i 2. Halvdel af 13. Aarh., men den er, navnlig i den senere Middelalder, undergaaet meget store Forandringer, saa at det kun er dens ældste Dele, Skib (75 og 29 F.), Kor (56 og 26 1/2 F.) og Sakristi, alle i tidlig gotisk Stil, der kunne føres tilbage til den oprindl. Opførelsestid. Da Klosterets sydlige Korsgang, hvoraf endnu staa 4 Hvælvingsfag (se S. 21), har stødt op til Skibet og til Dels til Koret og Sakristiet, er det vel Grunden til, at Skibets Nordmur kun er simpelt udstyret, opført uden Sokkel, af raa og kløvet Kamp, medens der ogsaa er anvendt Fraadstenskvadre i Skibets nordøstl. Hjørne. Der ses Spor af tilmurede Døre, som fra Korsgangen have ført ind til Skibet. I øvrigt forhindrer den tykke Kalkpuds, der dækker den nederste Del af Muren, en nøjere Undersøgelse; den øverste Del (muligt noget yngre) er i omtr. 12 F. Højde af røde Munkesten, hvoraf ogsaa det meste af den øvrige Bygning er opført; en stor Del af Korets Nordside er dog af gule Mursten. To store, rundbuede Vinduer i den vestl. Del af Skibets Nordmur stamme vistnok fra Renæssancetiden, da formentlig den manglende Del af Korsgangen er nedbrudt. Særlig udpræget er den gotiske Stil i Koret, der har de rigest udstyrede Vinduer, nemlig i den flade Østgavl 3 høje, smalle, spidsbuede Vinduer, adskilte ved Piller med slanke Trekvartsøjler, og paa Sydsiden et lign. tredelt Vinduesparti og et tvedelt Vindue. Den blindingsprydede Korgavl, med i den senere Middelalder paabyggede Kamme, og Korets Sydside hvile paa Granitsokkel med Skraakant. Koret, 4 Trin over Skibet, har to Stjernehvælvinger, der ligesom de 3 simplere Krydshvælvinger i Skibet (37 F. over Gulvet) have deres Ribber baarne af Dværgsøjler, hvoraf enkelte have et Mandehoved til Kapitæl. Sakristiet (hvælv.) er atter 6 Trin højere end Koret; Gravhvælvingen underneden bruges nu til Varmeapparat; en smuk spidsbuet Dør fører fra Koret ind til Sakristiet. I 2. Halvdel af 15. Aarh. har man gennembrudt Skibets Sydmur med 3 store Spidsbuer og af røde Munkesten i Munkeskifte, paa Granitsokkel med Skraakant tilbygget Sideskibet (samme Længde som Hovedskibet, 21 1/4 F. bredt), dannet som 3 Kapeller (hvælvede), hver med sin blindingsprydede Kamgavl. Oven over Hvælvingerne ses Spor af Skibets oprindelige, spidsbuede Vinduer, ligesom af den Gesims og smukke Frise af Formsten, der har prydet Muren. Det synes, som om de 3 Kapeller ikke ere helt samtidige; Vinduerne i det østl. have saaledes en rigere Profilering, medens de i de to vestl. have samme dybe Hulliste som i de yngre Dele af Korsarmene i Aarhus Domkirke. Det vestl. Kapel blev under en 1865-66 foretagen indv. Restauration (Bygningsinspektør Walther) indrettet til Forhal, idet den gml. Dør paa Sydsiden benyttedes. Hovedindgangen er i Skibets, med Blindinger og Kamme prydede Vestgavl. Omtr. samtidig med Sideskibet er det høje, smalle, firkantede Taarn tilbygget; det har Kuppel og ottekantet Spir (178 F.). Den øverste Del af Taarnet er skalmuret, maaske i 1. Halvdel af 18. Aarh. (i Kirkeværge Hans Jensen Buchtrups Tid, † 1753). En høj Stentrappe paa Kirkens Østside fører op til et Rum, hvorfra Adgang til Taarn og Sakristi. Kirken er bleven restaur. udvendig i 1870’erne. Ved Restaurationen 1865-66 fandtes paa Korhvælvingerne Kalkdekorationer, deribl. adl. Vaabenskjolde (fra Midten af 15. Aarh.).

Altertavlen er et gotisk Alterskab fra omtr. 1520-30 (vistnok udgaaet fra Claus Bergs Værksted) med rig Udskæring og Forgyldning, bestaaende af to ydre ubevægelige Fløje med Malerier paa Indersiderne, to bevægelige Fløje, der kunne lukke for Midtskabet og have Malerier paa Ydersiderne; paa Midttavlen er udsk. Korsfæstelsen, paa de bevægelige Fløjes Indersider Apostel- og Helgenfigurer, deribl. St. Dominicus og Kirkens Værnehelgen St. Nicolaus; Predellaens to Fløje ere nu i Nationalmus. (se Fr. Beckett, Altert. S. 130 flg. og T. LV). De store Malmalterstager ere uden Indskrift. Prædikestolen, med Snitværk, er i Renæssancestil; ved den en smuk Malmlampet, skænket 1639 af Ahrent Althalt og Alheid Hansd. Døbefonten, af Smedejærn og med Fod som Drager, er i Renæssancestil. Orgelet, fra 1866, er paa et Pulpitur i det vestl. Kapel. I Sakristiet et stort Egetræskrucifiks fra den tidligere Middelalder og en sjælden, tolvarmet Malmlysekrone fra c. 1500 (se Tegn. af æ. n. Arkit. 1. S. 3. R. Pl. 2). I øvrigt er der i Kirken 5 gml. Malmlysekroner og 1 ny. I Koret findes Epitafier over 1) Provst Christen Nielsen Friis, † 1664, og Hustru (med Portr.), 2) Borgmester Jens Christensen Basballe, † 1708, og Hustru (deres Ligsten i sydl. Korvæg er oprindl. lagt over Raadmd. Oluf Tunbaa, † 1566, og ovenn. Provst Chr. Friis med Hustru), 3) Christen Jensen Basballe, † 17.., og 2 Hustruer, 4) Borgmester Hans Pedersen, † 1650, og Hustru og Børn, opsat 1651 (anseligt), 5) Raadmd. Peder Christensen, † 1610, og Borgmester Søren Jensen Frost, fhv. Slotsskriver paa Skanderborg, † 1642, 6) Sognekapellan Svend Albertsen, † 1680 (Portr.). I Hovedskibet et Epitafium over Borgmester Niels Pedersen, † 1616, og 3 Hustruer. Af Epitafierne i Sideskibet nævnes: over 1) Raadmd. Anders Laursen, † 16.. og Hustru (Portr.), 2) Handelsmd. og Kirkeværge Jens Sørensen Winther, † 1670, og Hustru, opsat 1675, 3) Farver og Raadmd. Peder Jessen, † 1712, og to Hustruer, 4) Borgmester og Kirkeværge Hans Jensen Winther, † 1726, 5) Raadmd. Oluf Sørensen, † 1724, og Hustru. Paa østl. Væg hænger et stort, godt malet Billede af en Mand og en Kvinde (begge i rig Dragt fra 17. Aarhundrede), uden Navne og Aarstal. I Sakristiet Epitafier over: 1) Handelsmand Chr. Basballe, † 1687, og Hustru, og Handelsmand Søren Olsen, † 1661, og Hustru, 2) Raadmd. Niels Lauridsen, † 1710, og 2 Hustruer, 3) Handelsmd. og Kirkeværge Hans Jensen Buchtrup, † 1753 („har annammet Kirkens Bygning i maadelig Tilstand med 1600 Rd., leveret den fra sig udi god Tilstand af Bygning med Kapital 14,600 Rd.“). Ved Restaurationen 1865-66 bleve Begravelserne under Gulvet ryddede og fyldte. I Gulvet ligge mange Ligsten, hvis Indskrifter til Dels ere udslidte. En af dem er over Kirkeværge Knud Johansen Connis, † 1758, og Hustru. I Sideskibets Gulv en hvid Marmorsten med Indskrift: „Stiftamtmd. Oluf Borch de Schouboe [† 1763] og Arvingers Begravelse til ævig Tid“. Af andre, der have været begr. her, nævnes Jens Jensen Brock til Clausholm, dræbt 1404 (se S. 37 og IV S. 909), og Greve, Generallieutn. F. Danneskjold-Samsøe, † 1770, hvis Ligsten 1866 flyttedes ud paa Kirkegaarden. I Kirkens Vestgavl sidder en middelalderlig Ligsten med Korsstav (se Løffler, Gravst. Pl. III). — Kirkegaarden ved Kirken er nedlagt.

Ved Kirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst, der tillige er Præst ved Hospitalet, og en resid. Kapellan, som tillige er Sognepræst til Aaby. Kirkens Formue var Juni 1901 10,200 Kr., dens Gæld 20,321 Kr.


Eksterne Link