Aarhus Domsogn
Historisk info om Aarhus Domsogn et sogn i Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Hasle Herred (Aarhus Amt). I sognet ligger Aarhus Domkirke
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Indholdsfortegnelse
Sognepræster tilknyttet sognet
Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.
- 1530 Terkild Abildgaard
- 1564 Esbern Petreius (Pedersen)
- 1571 Peder Terkildsen Abildgaard
- 1605 Niels Christensen Spentrup
- 1636 Paaske Jensen Houfver el. Høvi
- 1641 Christen Nielsen Bonde (Bondesen)
- 1647 Jacob Knudsen
- 1653 Johannes Wolfgangsen Rhumann
- 1676 Claus Andersen Trondhjem
- 1684 Morten Christensen Herløv
- 1691 Ludvig Henriksen Pontoppidan
- 1706 Laurits Lauritsen Thura
- 1713 Jeremias Anchersen
- 1719 Conrad Ottesen Wechmann
- 1732 Frederik Christophersen Nannestad
- 1748 Christian Ludvigsen Pontoppidan
- 1765 Christian Michael Christiansen Rottbøl
- 1766 Peder Ephraim Pedersen Monrad
- 1793 Rasmus Jansen
- 1807 Niels Kirkmoe Bechmann
- 1816 Frederik Carl Studsgaard
- 1829 Mogens Lindhard
- 1845 Michael Henrik Ludvig Dahlerup
- 1854 Carl Vilhelm Boesen
- 1863 Emil Ferdinand Boesen
- 1877 Hans Sørensen
Øverste Capellaner tilknyttet sognet
Alle med Undtagelse af Nr. 2, Sognepræster til Vejlby Sogn
- 1636 Svend Hansen Arrebo
- 1658 Hans Hansen Lønborg
- 1681 Melchior Jørgensen Sommerfeld
- 1710 Jens Lauritsen Harlev
- 1716 Laurits Bartholin
- 1724 Johan el. Hans Hansen Lønborg
- 1753 Hans Bondo
- 1755 Thomas Andresen Møller
- 1762 Bagge Hansen Eilertz
- 1767 Peder Lassen Møller
- 1798 Christian Vest Hertel
Nederste Capellaner tilknyttet sognet
Fra 1811 eneste Capellaner til Domsognet.
- 1636 Peder Iversen Hemmeth
- 1640 Hans Hansen Lønborg
- 1658 Christen Berntsen
- 1670 Melchior Jørgensen Sommerfeld
- 1681 Laurits Nielsen Dahl el. Dal
- 1683 Jens Lauritsen Harlev
- 1710 Peder Schou
- 1717 Hans Jacob Bloch
- 1725 Hans Bondo
- 1753 Thomas Andresen Møller
- 1755 Bagge Hansen Eilertz
- 1762 Peder Lassen Møller
- 1767 Hans Michael Seehuus
- 1781 Niels Kirkmoe Bechmann
- 1798 Frederik Carl Studsgaard
- 1808 Jens Henrik Larsen
- 1816 Eggert Christopher Brygmann
- 1831 Laurits Peter Winding Grüner
- 1839 Holger Lorents Basse Fønss
- 1850 Troels Frederik Plum Smith
- 1861 Andreas Ferdinand Schjødte
Sognepræster tilknyttet Sankt Olai Kirke
Kirken faldt Fastelavn 1548, hvorefter det blev uforsvarligt at benytte Kirken. Præsterne skulle derefter prædike for deres Menighed i Domkirken hveranden Søndag. Denne ordning varede til 1636, da menigheden indlemmedes i Domsognet.
- 15?? Peder Vittisen Wind
- 1562 Bonde Jensen
- 1596 Laurits Nielsen
- 1605 Niels Villadsen
- 1623 Paaske Houfver el. Høvi
Følgende beskrivelse af Aarhus Domsogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Se Aarhus Købstad for historisk info om byen
Aarhus Domkirke, St. Klemens Kirke er den yngste af Nørrejyllands tre Hovedkirker. Den er dog opf. i romansk Tid, men er i Tidernes Løb undergaaet saa mange Forandringer, at den op til vore Dage har bevaret langt mere et gotisk end et romansk Præg. Byen havde vel en Kirke fra Midten af 10. Aarh., da her oprettedes et Bispedømme (se S. 37), men det var en uanselig Træbygning, ifl. den saakaldte Roskildekrønike opf. af Kong Frode (en af Gorm den gamles nærmeste Forgængere), der skal være døbt af Ærkebisp Unni og indviede Trækirken til den hellige Trefoldighed. Denne Kirke, hvis Plads man ikke kender (det er mulig den Kirke, om hvilken Adam af Bremen fortæller, at den blev stukken i Brand i Kampene mellem Magnus den gode, Svend Estridsen og Harald Haarderaade) saa lidt som, hvornaar den er forsvunden, har vistnok været Stiftskirke; i 12. Aarh. vides det fra Hellig Niels’ Legende, at som Stiftskirke tjente da St. Nicolai Kirke, der mulig er opf. ved Slutn. af 11. Aarh. Begyndelsen til den tredje og nuv. Domkirke gjordes af Biskop Peder Vognsen af Hvideslægten († 1204), der besluttede at henlægge Hovedkirken til den Plads ved Stranden, hvor der laa et uanseligt St. Klemens Trækapel, og han valgte den vel nærmest, fordi dette Kapel indesluttede Liget af Hellig Niels (se S. 37), der af Aarhus Præsteskab var kaaret som Helgen, men alligevel aldrig blev kanoniseret. Den tidligste sikre Efterretning om den nye Kirke have vi først i et Brev fra Pave Cølestin III af 23/4 1197, hvori han tilsiger 40 Dages Aflad for alle dem, som vilde bidrage til Opførelsen af den Stenkatedral, som det var Bisp Peders Agt at bygge i Stedet for den tidligere af Træ. Aar 1203 blev St. Nicolai Kirke ligesom Byens to andre Kirker, St. Olai og Vor Frue, henlagt til Domkirken. Hvornaar der er taget fat paa Opførelsen, vides ikke; men med dens Fuldendelse trak det længe ud. Bisp Ebbe (1215-24) skænkede til Domkirkens Fuldførelse sin Part i de Offergaver, der bragtes til Hellig Niels; 12/8 1254 udstedte Pave Innocens IV et Brev om Aflad til dem, som vilde være behjælpelige ved Arbejdet, „som var paabegyndt med ikke ringe Bekostning“, hvilket turde vise, at Kirken heller ikke da har været færdig. Den er dog sikkert bleven fuldendt senest omkring Aar 1300. I Beg. af 14. Aarh. blev det bestemt, at St. Klemens Kirketavle paa Søn- og Festdage skulde ombæres i Domkirken og alle Kirker i Aarhus Stift. Fra 1330 haves Udtog af et af Pave Johan XXII udstedt Brev om Domkirkens Reparation; det hedder deri, at Kirken for nogen Tid siden ved ulykkelig Hændelse var brændt, hvorfor det tillodes Biskop og Kapitel i den Anledning at oppebære en Tredjedel af Kirketienderne i 5 Aar efter den gamle Taksation.
Den af Peder Vognsen grundlagte Kirke var opført i romansk Stil af røde Munkesten i Munkeskifte paa Sokkel af huggen Granit og var oprindl. en treskibet, hvælvet Basilika med Korsfløje og et anseligt Korparti, idet baade Højkoret og de paa dets Sider fortsatte Sideskibe (Koromgange) afsluttedes af halvrunde Apsider, af hvilke selvfølgelig Højkorets var den største; samme Afslutninger med halvrunde Alternicher har der været paa de to Kapeller, der vare opførte mellem Højkorets Sideskibe og Korsfløjene, et paa hver Side (ved en af Worsaae 1863 foretagen Udgravning fandtes Fundamenterne til det nordl. Kapels Apsis), ja det er endog antaget (V. Koch, i Aarb. f. n. Oldk. 1895 S. 241), at der paa de to nuv., nyere, uden for sidstnævnte Kapeller liggende firkantede Kapellers Plads ligeledes oprindl. har været Apsider (der altsaa knyttede sig til Korsfløjenes Vægge og nedbrødes, da de ydre Kapeller rejstes). Antagelsens Rigtighed forudsat, har Domkirken saaledes haft ikke mindre end 7, alle mod Ø. vendende Rundbygninger, og ved dette ejendommelige Plananlæg for Højkoret saavel som ved det usædvanlig lange Tværskib minder Aarhus Domkirke ikke lidt om engelsk-normanniske Kirker; blandt disse skulde dens Forbillede da snarest søges (paa omstaaende Grundplan, der er laant fra ovennævnte Aarb., ere de 7 formentlige Apsider indpunkterede). Koromgangene have paa hver Side aabnet sig ind til Højkoret med 3 Rundbuer, og der var ligeledes Buer fra Koromgangene og Kapellerne til Korsfløjene. Midtskibet, der var adskilt fra Korsskæringen ved en Skranke med Granitsøjler, havde paa hver Side 8 rundbuede Arkader ind til Sideskibene; hver anden Arkadepille var forstærket ved et Fremspring og en Halvsøjle, der fortsattes op paa Højkirkens Vægge og bare Midtskibets 3 Fag aflang-firkantede Krydshvælvinger. Højkirkens Vinduer have vistnok været grupperede to og to i hvert Hovedfag; Sideskibene havde 4 Vinduer, grupperede to og to, for hvert af Midtskibets Hovedfag. Korsfløjenes Gavle havde fremspringende Portaler; over hver af disse var der et højt og smalt, rundbuet Vindue, og Sidemurene havde hver 3 rundbuede, meget kortere Vinduer. Inden for den nordl. Korsfløj var der opført et Galleri, der hvilede paa to ottekantede Granitpiller (fra Galleriet har der ført en dækket Gang over til den kat. Bispegaard, der laa, hvor nu Stiftsprovstegaarden har sin Plads; Gaarden blev først nedbrudt i 1. Halvdel af 18. Aarh. Døraabningen fra Galleriet ses endnu). Ved sidste Restauration fandtes Spor af, at det har været Hensigten at opføre et lign. Galleri i den sydl. Korsfløj. Ved Langhusets Vestgavl har der vistnok staaet et Taarn. Ved Udgravningen 1863 fandtes ved den nordl. Korsgavls østl. Del Fundamenter af et Trappetaarn (der først skal være nedbrudt 1747).
Saaledes stod Kirken, indtil Biskop Peder Jensen Lodehat (Bisp her 1386-95, † 1416) tog fat paa dens Udvidelse og Ombygning i gotisk Stil (1388 forordnede han, at Halvdelen af de Pengebøder, som Kanniker, Altertjenere og Vikarer idømtes for Forseelser, skulde tilfalde Kirken, den anden Halvdel Kapitlet, dog saaledes, at Kannikerne først fik Andel i de indkomne Beløb, „naar Kirkens Bygninger vare i Stand“), Arbejder, der varede til langt ind i 15. Aarh. Langhuset og Korsfløjene forhøjedes betydeligt, Hvælvingerne, Arkader, Hvælvingsbuer og Vinduer bleve spidsbuede, men navnlig blev Højkoret og dets Koromgange i høj Grad ændrede og omdannede til en lys, gotisk Kirkehal. Hele Korpartiet forhøjedes med mere end 10 Al., og Højkoret fik til Afslutn. en halv Sekskant, i hvis inderste Hjørner der rejstes to runde, slanke Trappetaarne med høje Spir, Koromgangene inddeltes ved Støttepiller i 4 slanke Fag, som afsluttedes med Spidsgavle, og baade her og i Afslutningen mod Ø. indsattes høje, rigt profilerede Vinduer. I Korpartiets Ydermure indmuredes en Mængde Kampestenskvadre og Overdele af smaa, rundbuede Vinduer samt enkelte Billedsten, der vei maa skrive sig fra en da nedbrudt, romansk Kirke i Byen. Ogsaa Sidekapellerne mistede deres Apsider, og i Hjørnet mellem disse Kapeller og Korsfløjene var der kommet to ydre Kapeller til (dog vist tilføjede allerede før den store Ombygning), hvis Mure gik helt ud til Korsfløjenes Gavle (det nordl. har i den nyeste Tid været benyttet til Stiftsbiblioteket, det sydl. til Materialhus). Men i den saaledes i gotisk Stil omdannede Kirke var der dog bevaret ikke saa lidt af de oprindelige Former, særlig i de nedre Partier. Saaledes er Underdelen af Pilleparret i Koret nærmest ved Korsfløjene fra den gamle Kirke, ligesom 3 Fjerdedele af de slanke, ottekantede Piller i Langhuset ere oprindelige; ogsaa Sidekapellerne bevarede for en Del deres romanske Præg, navnlig Rundbuerne ind til Korsfløjene; ligeledes beholdt Korsfløjene en Del romanske Enkeltheder, saaledes det omtalte Galleri i den nordl. Korsfløj og Portalen med sin Granitoverligger. Under Peder Jensen Lodehat og hans Efterfølger Bo († 1423; se S. 54 og Marm. Dan. II S. 85) er ogsaa det mægtige Taarn ved Vestgavlen opført, og den sidste tilbyggede omtrent 1420 ved Nordsiden af Taarnet et Sidekapel, som han indviede til Trefoldigheden, St. Jacob og St. Agnes. Men Fuldførelsen af Kirkens Vestparti lod dog vente længe paa sig, og først under Bisp Jens Iversen († 1482), der gjorde meget for at forskønne Kirken, fik Taarnet sin endelige Højde og Afslutning i et mægtigt Spir (340 F.!). Taarnet skal indtil 1470 have haft et mindre Spir; den øverste Del af Taarnet prydedes med Bispens Slægtsvaaben (Langernes 3 Roser) og St. Klemens’ Attribut, Ankeret, der ogsaa findes mange Steder i Kirken; ligeledes opførte han omtr. 1470 det til Vor Frue indviede sydl. Sidekapel ved Taarnet.
Omtrent saaledes maa Kirken antages at have staaet til Beg. af 17. Aarh. Men efterhaanden blev den forvansket ved hensynsløse Restaurationer, Tilbygninger og mangelfuld Vedligeholdelse. Mest vide vi om det store Taarnspirs Skæbne. Allerede i 1. Halvdel af 16. Aarh. var det saa brøstfældigt, at det hældede, og Chr. III befalede 17/6 1546 under et Ophold i Aarhus, at det skulde nedtages, og Dec. s. A., at Bygmester Martin Bussart skulde lede Opførelsen af et nyt; 1548 androg Lensmanden i Aarhus om, at Kongen vilde hjælpe til Spirets Bygning. Dette Spir (færdigt 1551) brændte ved Lynnedslag 24/5 1642, og alle Klokkerne smeltede paa een nær (endnu ved sidste Restaur. saas Spor paa Hvælvingerne af den voldsomme Brand). Først nogle Aar efter lagdes der Tag over Taarnet, og endelig 1662 opsattes et nyt Spir. Dette styrtede ned 31/1 1737 under en voldsom Storm; rigtignok rejstes det igen s. Aar, men meget solidt har det ikke været, thi under en Restauration af Kirken 1775 maatte det tages ned paa Grund af Brøstfældighed og blev 1776 erstattet med en lav, i høj Grad misprydende Hætte, der hvilede paa en muret, ottekantet Underbygning. Den nævnte Hovedrestauration af Kirken 1775-78, under Ledelse af Bygmester Chrf. J. Zuber, var i det hele meget uheldig og hensynsløs. Bl. a. bleve Sideskibene og en Del af Tilbygningerne belagte med Tagsten, i Stedet for at de før ligesom hele Kirken havde været tækkede med Bly; ligeledes var det vistnok dengang, at de to indre østl. Kapeller mistede deres Apsider, og at alle 4 østl. Kapeller fik Halvtage i Stedet for de tidligere Saddeltage og Spidsgavle. Desuden vare Dørportalerne ændrede i Renæssancestil, det store Vindue over Hovedindgangen i Taarnet var til Dels tilmuret, m. m. Efter at Spiret paa det nordl. af de østl. Trappetaarne var styrtet ned 11/3 1822, blev Murværket i dem begge fornyet, og Spirene erstattedes med løgformede, smagløse Kupler. Kirkens Indre var ligeledes med Aarene kommet i en yderlig forsømt Tilstand. Mure og Hvælvinger vare revnede, flere Steder vare store Stykker Murværk borthuggede for at skaffe Plads til Pulpiturer, Epitafier og lign., ligesom der i nordl. Sideskib var indrettet flere Gravkapeller, saaledes i den vestl. Ende et for Apoteker Jac. Gesius († 1711) og Familie og et andet foran det Rodsteenske Kapel for Laur. Ebbesen, og længere mod Ø. i Sideskibet var der en indhegnet Begravelse for Biskop H. F. Janson. Hvælvinger og Vægge vare hvidtede, saa at al tidligere Udsmykning var tildækket, Begravelserne under Gulvet vare fyldte og Ligstenene ombyttede, det meste af Inventariet var yderlig forfaldent, osv. Midt i 19. Aarh. var Kirken i en saadan Tilstand, at en gennemgribende Restauration var nødvendig, hvis den skulde reddes. Interessen for Sagen vaktes ved et Foredrag i Kirken af N. Høyen i Sept. 1857, og efter flere Forhandlinger overdroges det Bygningsinspektør, Prof. W. Th. Walther at forestaa Restaurationen med det Formaal for Øje saa vidt muligt at bringe Kirken tilbage til den Skikkelse, den maatte antages at have haft i Beg. af 17. Aarh. Efter at Tagværket og Tegltaget paa det nordl. Sideskib samt Murværket paa den sydl. Side af Midtskibet oven over det nævnte Tag var udbedret, restaureredes Kirkens Indre med en Bekostning af omtr. 83,000 Kr. i Aarene 1867-71, idet bl. a. Hvælvinger og Vægge befriedes for Hvidtekalken og fik en let Dekoration af Kalkfarve, til Dels efter fundne Motiver, flere Kalkmalerier, Vaaben og lign. fremdroges (se ndfr.), medens andre atter tildækkedes, de misprydende Pulpiturer og Gravkapeller fjernedes, Inventariet istandsattes, meget fornyedes, deribl. Stolestaderne, som dog beholdt deres Egetræsforstykker (nogle med adl. Vaaben og Aarst. 1587), m. m. I 1877-82 foretoges den ydre Restauration for omtr. 211,000 Kr. Først forhøjedes Hovedtaarnets Mure og afsluttedes med 4 Spidsgavle, over hvilke det mægtige, ottekantede, 134 F. høje Spir med Fløjstang opførtes (i alt 286 F.); dernæst udbedredes de to vestl. Kapeller og Langhusets Sider, de østl. Kapeller fik atter Spidstage, de to indre af dem atter deres oprindelige Apsider; det sydl. af Kapellerne (der som nævnt havde været Materialhus) blev atter aabnet med sin Rundbue ind til Korsfløjen; de to østl. Trappetaarne prydedes igen med høje, kegleformede Spir (i alt 132 F.), Blytagene paa Langhuset, Tværskibet og Koret udbedredes, Sideskibene og Kapellerne tækkedes med Kobber, Portalerne fik deres oprindelige romanske og gotiske Former, og endelig udgravedes Terrænet omkring Kirken (et Arbejde, man alt 1874 havde begyndt paa), der i Tidernes Løb ved Nedbrydning af Bygninger og derved efterladt Grus samt ved flere Lag Brolægninger var vokset ikke lidt op over Kirkesoklen, og dette Terræn blev til Dels (dog ikke mod V.) beplantet og indhegnet. Dekorationen af Langhuset lededes af Landskabsmaler C. Aagaard, af Korsfløjene og Koret af Walther; Restaurationen af Kalkmalerierne udførtes af Dekorationsmaler N. Fristrup, ligesom han og Billedhugger Fjeldskov restaurerede Epitafierne. Af senere Arbejder nævnes 1885 Indlæggelsen af Gas og et nyt Varmeapparat i det yderste Sidekapel mod S. (ved Restaurationen 1867-71 var der allerede blevet indrettet Varmeapparat her); 1893 blev Taarnets Kobbertag omlagt, og der borttoges 8 F. af Fløjstangen (saa at hele Højden nu er 278 F.).
Kirken er en af Landets største, i alt Fald den længste, idet den udv. er 296 F. Bredden i Langhuset er 84, i Koret 82 1/2 F.; Tværskibet er 164 og 42 F. Til Tagskægget er der i Højkirken, Korsfløjene og Koret 65, i Sideskibene 32, i de vestl. Kapeller 37 1/2 og i de ydre østl. Kapeller 28 F. Hovedtaarnet er 40 1/2 X 40 F. i Grunden; Højden af Muren, som forneden er 10 F. tyk, men aftager opad til 6 F., er 126 1/2 F. til Begyndelsen af Spidsgavlene, der ere 34 F, høje; hele Højden med Spir og Fløjstang er som sagt 278 F. Trappetaarnene ere udv. 10 F. i Gnmst.; Murhøjden er 98 F., hele Højden som nævnt 132 F.
Kirken har 3 Indgange. Hovedindgangen, i Taarnets Vestmur, er rundbuet med spidsbuede Karme; over Indgangen aabner sig det mægtige, spidsbuede Vindue. Sideindgangene i de to Korsgavle have rundbuede Portaler med to Stenpiller og Overliggere, den nordl. fra Kirkens ældste Tid. Desuden er der to smaa Døre i de to ydre østl. Kapeller. Taarnrummet er Vaabenhus, fra hvilket der til venstre er Opgang til det nordlige Sidekapel, nu kaldet det Rodsteen-Marseliske Kapel, skilt ved et Jærngitter (se ndfr.), medens til højre en tynd Mur, hvori der findes en stor Niche (her stod tidligere en Gibsafstøbning af Thorvaldsens Kopernikusstatue), skiller Taarnrummet fra det sydlige Sidekapel, nu Landemodesal (se ndfr.). Gennem Vaabenhusdøren, foran hvilken staa 6 slanke Træsøjler med udsk. Bispe- og Helgenfigurer (fra et Pulpitur, der før var anbragt mellem Kor og Tværskib), træder man ind i Midtskibet, hvorfra man har det mest imponerende Syn over den høje, lyse Kirke. Midtskibet aabner sig ind til Sideskibene med 6 Arkader. Hveranden af Pillerne, der ere 32 F. i Omkreds, har som nævnt et retvinklet Fremspring og en Halvsøjle, med attisk Fodstykke og trapezformet Hovedstykke, der bærer de seks, 70 F. høje Hvælvingers Gjordbuer, som hvile paa smaa Konsoller; desuden støttes de ved Jærnstænger, der gaa tværs over Højkirken. Hvælvingernes Dekoration paa Ribberne er ny; dog findes der en enkelt ældre, et Vaabenskjold med 3 Roser (Langers), og Indskriften: „Anno dni MCDLXXVII Edificate sunt iste testudines provisione venerabilis in XPO, Johannis Ivari episcopi arusiensis“. I Buerne mellem Hoved- og Sideskibene findes interessante Kalkmalerier, saaledes St. Michael, som vejer Sjælene, et Billede af Treenigheden, Christus som Himmeldrot m. fl.; intet Kalkmaleri er ældre end 1. Halvdel af 15. Aarh. Højkirken oplyses af spidsbuede Vinduer over Sideskibenes Tage, 6 paa hver Side, Sideskibene af 6 lign. Vinduer paa hver Side. I Tværskibet, der indv. er 153 F. langt og 30 1/2 F. bredt, hæver Hvælvingen over Korsskæringen sig 72 F., de 8 Hvælvinger i Korsfløjene (4 i hver) ere noget lavere. Midthvælvingen er dekoreret med Stjerner mellem Ribberne og figurlige Fremstillinger paa Kapperne (i den østl. Christus paa Himmelbuen, med Lammet, Bøllernes Vaaben og Aarst. 1480, i den vestl. St. Klemens med Bispestav og Anker samt paa Siderne Biskop Niels Clausens Vaabener, Skadernes og Presenternes, i den nordl. Ornamenter og to Engle med et Skjold, hvori Lammet, i den sydl. en Biskop); ogsaa Korsfløjenes Hvælvinger have enkelte Kalkmalerier; bl. a. staar i nordl. Korsfløj flg. Indskrift: „Post natalitiam Christi de virgine pura MCD anno septem cum bis quadraginta progenie clarus Ejlerus episcopus arusiensis hoc opus explevit dum pestis maxima sævit“. Korsfløjene have som nævnt bevaret flest Spor af den gamle romanske Bygning, navnlig i de halvrunde Arkadebuer, der føre ind til Sidekapellerne, og i det S. 42 omtalte Galleri i nordl. Korsfløj (hvorpaa Orgelet, der nu har Plads over Hovedindgangen, stod indtil 1730). Det nordl. (Sehestedske) Kapel og især det sydl. Sidekapel, nærmest ved Koret, have atter faaet deres romanske Former. Ved en Skranke (se ndfr.) skilles Tværskibet fra det 2 1/2 F. hævede Kor, der med sine Koromgange med de høje, smalle Vinduer danner en prægtig gotisk Kirkehal og utvivlsomt er Bygningens smukkeste Parti. Hvælvingerne, som baade i Højkoret og Koromgangene have samme Højde som Korshvælvingen, bæres af 8 fritstaaende Søjler, 4 paa hver Side. Ogsaa her ses enkelte Kalkmalerier, saaledes i Hvælvingen over Korafslutningen og paa Koromgangenes Vægge, bl. a. i nordl. Koromgang St. Jørgens Kamp med Dragen. I den østlige Koromgang er der indrettet Sakristi. Gulvet i Midtskibet og Korsskæringen er lagt af Mursten i Mønster, i Sideskibene og Koret af Fliser og Ligsten, i Korsfløjene og Koromgangene af Mursten og Ligsten. I sydl. Sidekapel er der i Alternichen et stort, halvcirkelformet, muret Sæde.
Kirkens Indre virker overordentlig smukt ved det rige Inventar og de mange, til Dels kostbare Epitafier og Ligsten. Altertavlen (restaur. 1888-89 af Magn. Petersen) er et udmærket Arbejde fra sen-gotisk Tid. Den bestaar af det egentlige Alterskab med 4 bevægelige og 2 faste Døre, et lavere Fodstykke med 2 bevægelige Døre, og en baldakinagtig Kroning (Alterskab) foroven. Det egentlige Alterskab med Fodstykket er udf. af Bernt Notke fra Lübeck og ifl. en lat. Indskr. foræret Kirken 1479 af Aarhusbispen Jens Iversen. Dette Alterskab viser, naar alle 4 Fløje ere lukkede for Midttavlen, paa Ydersiderne af de bevægelige Yderfløje og paa Indersiderne af de faste Fløje Malerier af Domkirkens Skytshelgen Pave Klemens, Johannes Døberen, St. Anna, Christusbarnet og Jmfr. Marie samt Stifteren Biskop Jens Iversen. Naar de ydre, bevægelige Fløje slaas tilbage, ses paa Indersiderne og paa de indre, lukkede Fløje bl. a. 8 Malerier af Christi Lidelseshist. og Opstandelsen; Midttavlen og Indersiden af de indre Fløje vise rigt udsk., malede og forgyldte Figurer, i Midten St. Anna med Christusbarnet og Jmfr. Marie, St. Klemens og Johannes Døberen, ved Siderne de 12 Apostle og forskellige Helgener, deribl. Knud Konge. Fodstykket indeholder 3 med Gitterdøre lukkede Rum, hvori oprindl. opbevaredes Monstransen og Relikvier, nu Alterstager og de hellige Kar; paa Fodstykkets Døre ere malede Fremstillinger af Christus i Getsemane, Gud Fader med Christus, samt Pave Gregors underfulde Messe. Kroningen, med et Krucifiks foroven og med forskellige malede og udsk. Figurer (deribl. vistnok Stifteren, Aarhusbispen Niels Clausen), er en senere Tilføjelse, bekostet 1514 af Biskoppen, der ogsaa skal have ladet den egentlige Altertavle restaurere. (Se Fr. Beckett, Altert. S. 26 og Pl. VI—XVI). Som Dækplade paa det murede Alterbord tjener, formentl. siden Slutn. af 15. Aarh., en Ligsten over Aarhusbispen Jens Assersen, † 1306 (se Aarb. f. n. Oldk. 1887 S. 113). To malmstøbte Alterstager fra 1705, skænkede af Handelsmd. Casper Nielsen Brandt og Hustru, samt to Sølvstager fra 1706, skænkede af Baron P. Rodsteen. Af Kirkens hellige Kar nævnes en Sølvkande, foræret 1675 af Bispinde Brochmand. I to Skabe i det Rodsteen-Marseliske Kapel opbevares flere gamle Messehagler og Kaaber; 2 af Haglerne samt en guld- og sølvindvirket Atlaskes Korkaabe ere meget sjældne og kostbare, fra Slutn. af den kat. Tid, bl. a. med Bisperne Jens Iversens og Niels Clausens Vaabener (den nu brugelige Bispekaabe, af gult Brokade, er skænket af Baron P. Rodsteen). Disse Hagler og Kaaber opbevaredes før i de to ved Siderne af Alteret staaende, af 3 Partier dannede, smukt udsk. Korskabe af Egetræ, over hvis Overkarm en lat. Indskrift, ifl. hvilken de ere skænkede 1508 af Biskop Niels Clausen. Døbefonten, midt i Koret, er støbt af Malm (af Peter Klokkestøber) i Bægerform, med bibelske Fremstillinger paa Udsiden og med de 4 Evangelister som Støtter; ifl. en lat. Indskr. er den skænket 1481 af Biskop Jens Iversen. Det smukke Messingbækken er fra 1625, skænket 1697 af Borgmester M. M. Malling, som ogsaa har givet Sølv-Daabsfadet 1696 (omstøbt 1721). Det gamle Laag til Døbefonten, af Egetræ, med en Johannes Døber Figur i Toppen og 8 malede Messingplader paa Siderne, opbevares nu i Aarhus Museet (efter en Tid lang, indtil 1893, at have tjent som Tag paa et Lysthus i Løveapotekets Have); det var skænket 1612 af Raadmd. (senere Borgmester) Willum Worm (se A. Reeh, Laaget til Døbefonten i A. Domkirke, Særtryk af Aarhus Stiftstid. 1895 Nr. 48). I Koret staar endvidere en 11 F. høj, syvarmet Lysestage af Messing, ifl. en Indskrift paa Fodstykket bekostet 1515 af Biskop Niels Clausen og forfærdiget af Dirick Kron (i Lübeck). Skranken, der skiller Koret fra Tværskibet, har paa hver Side 7 messingbeklædte Træsøjler, forærede Kirken 1697 af Borgmester M. M. Malling, og i Midten en Smedejærnsdør, bekostet 1643 af Hr. Christen Skeel; paa Skranken staa desuden 4 udsk. Træfigurer (de store Kirkefædre), der ligesom de S. 46 nævnte 6 Figurer i Taarnrummet have hørt til et prægtigt Pulpitur, som 1508 var rejst af Biskop Niels Clausen. Prædikestolen, smukt udsk. af Egetræ, med bibelske Fremstillinger, er fra 1588. Orgelet, med det danske Vaaben og Fr. IV’s Navnetræk, er bygget 1730 af Lambert Daniel Carstens, repareret 1747 og restaur. og udvidet 1876 af J. A. Demant. I Koret findes ved Langsiderne to Rækker Kannikestole, 15 (før 18) i hver Række, udsk. af Egetræ og prydede med Snitværk; de hidrøre fra Slutn. af gotisk Tid, mulig bekostede af Biskop Niels Clausen. Paa de faste Stole i Midtskibet findes som Rester af de Egetræs Stole, hvormed Kirken blev forsynet 1587, endnu delvis Forstykkerne bevarede; 9 bære Aarst. 1587, paa 3 læses Ejernes Navne (Erik Podebusk, Manderup Parsberg og Fru Margr. Gyldenstierne). Kirken har 6 Lysekroner, af hvilke de to største, hver med 20 Arme, i Midtskibet, ere skænkede 1613 og 1640. I nordl. Koromgang hænger en smuk Model af et armeret Linieskib, fra 1720. Kirken har 6 Klokker; den største, „Stormklokken“, er ganske ny. Paa søndre Korsfløjs Sydmur er ophængt en Urskive med Gyldenstierne-Vaabenet.
Af Begravelser i Kirken nævnes særlig: Den hellige Niels (se S. 41), som først blev jordet i St. Klemens Trækapel, blev utvivlsomt, straks efter at Peder Vognsen havde rejst den nye Domkirke, flyttet til denne; men Gravens Plads kendes ikke. Ligeledes fandt Biskop Peder Vognsen Hvilested i Domkirken, i Højkoret oppe ved Alteret, hvor der ses en 7 F. lang, 3 F. høj muret Forhøjning, dækket med en sort Marmorsten; her fandtes ved en Undersøgelse i 1830 i et muret Rum under Dækstenen en 28 T. lang Blykiste (altsaa ikke oprindl.), hvori Liget af Bispen; paa Kistelaaget laa en Blyplade med Angivelse af hans Dødsaar og -dag (nu indsat i Muren over Graven, under Glas). Den for sin høje Alder navnkundige Chr. Jacobsen Drakenberg, f. 1626, † 1772, blev først bisat i Kælderen under Laurids Ebbesens Kapel, men 1846 efter Dronn. Caroline Amalies Ønske flyttet til Sakristiet, eller, som andre mene, begr. paa Kirkegaarden; Gravens Plads kan nu i hvert Fald ikke paavises.
De mange til Dels kostbare Epitafier og Mindetavler, som Kirken indeholder, ere anbragte: I Højkoret 3 udmærkede Epitafier over 1) Otte Skeel til Katholm, † 1646, og Hustru Ide Lunge, opsat 1656, 2) Erik Podebusk til Bidstrup, † 1573, og Hustru Sidsel Oxe, † 1593 (bekostet 1576 af hende; begge afb. i forgyldt Alabast), og 3) Rigsraad Jørgen Skeel til Sostrup m. m., † 1631, og hans 2 Hustruer Christine Lunge, † 1609, og Jytte Brock, † 1640 (opsat 1633; paa den ene Side af den med forgyldt Indskrift dækkede Marmortavle ses han knælende, paa den anden hans Hustruer). Ved sidstn. Epitafium hænger Jørgen Skeels Kaarde, og under det er en smuk Smedejærnsdør (med 3 Vaabenskjolde, FKL HIS FIB og Aarst. 1634; afb. i Studierejser af Kunstakad. Elever I Pl. 8), omrammet af 2 Apostelfigurer og 2 Serafer; Døren fører ud til nordre Koromgang. I nordre Koromgang 3 Epitafier over 1) Raadmd. Peder Rasmussen, † 1653, og 2 Hustruer (opsat 1655; med Malerier af ham, Hustruer og mange Børn), 2) Skipper og Raadmd. Søren Sørensen, † 1685, og Hustru (med oliem. Billeder), og 3) Organist ved Domkirken, Hospitalsforstander Joh. Utrecht, † 1661, Hustru og 6 Børn (alle afmalede). I Sakristiet Epitafium over Biskop Peder Hygom, f 1764, og hans Hustru. I søndre Koromgang Epitafier over 1) Borgmester M. M. Malling, † 1701, og Hustru, og Raadmd. S. M. Malling, † 1682, og Hustru (med alle fires malede Billeder; Kirkens næststørste Epitafium), 2) Borger Jørgen Heitvinkel, † 1636 (med Portr.), 3) Kannik og 1. Kapellan ved Domkirken Svend Hansen Arboe, † 1658, og Hustru (med Bill.), og 4) Borger Peder Saxe, † 1621, og Hustru (med Bill.); fremdeles Mindetavler over Sognepræsterne Torkild Abildgaard, † 1564, og Peder Abildgaard, † 1556, samt over Skipper Frands Mortensen Aarhus og Hustru, opsat 1743. I søndre Sidekapel en Mindesten (sort Marmor) over Præsten i Skanderborg Poul Andersen (Colding), † 1618, samt 2 knælende Sandstensfigurer og en sort Marmorsten (hidflyttede fra det Lindenovske Kapel) og en lille hvid Sten med en Dommedagsfremstilling. I søndre Korsfløj Epitafier over 1) Borgmester Anders Lydichsen, † 1664, og Hustru, med deres malede Billeder (det største Epitafium af Træ i Domkirken), 2) Toldkontrollør Hans Terkelsen Rosenqvist, † 1726, og Hustru, og 3) Licentiat Nicolaus Broberg, † 1674, og Hustru (opsat 1686); samt en Trætavle med Indskrift over Bogbinder Joh. Zimmermann, † 1750, og Hustru (med et langt mystisk Vers). I nordre Korsfløj Epitafier over 1) Handelsmd. og Overformynder Jens Rasmussen Lasson, † 1693, og Hustru (med malede Billeder i Legemsst.), og 2) Assessor Jens Lasson, † 1690, og Hustru; under det sidste Epit. er indmuret en lille sort Marmorsten med Indskrift, at Frk. Hedevig Margr. Lasson, † 1785, er begr. i Assessor J. Lassons Gravsted, og at hun til Gravens Vedligeholdelse har givet 200 Dlr. (Ligstenen, se S. 55, holdes af Kirken stadig smykket med Blade og Blomster). Fremdeles hænger her en Mindetavle om Indstiftelsen af en Lørdagsprædiken i Domkirken ved Præsten Niels Christensen Spentrup Aar 1632. Under Galleriet i Korsfløjens nordl. Ende V. for Døren (hvor før det i 1696 indrettede Hutfeldske Kapel var) hænger et med hvide Figurer smykket Epitafium af sort Marmor over Landkommissær og Assessor Jesper Hutfeld, † 1696, og Hustru. Paa den anden Side af Døren hænger under Galleriet en Jærngitterdør med adl. Vaab. og Aarst. 1637; her var tidligere Indgang til det yderste Sidekapel mod Nord, det Lindenovske Kapel, som Domkapitlet 1637 solgte til Laurids Lindenovs Enke Fru Anne Friis. Over Gitterdøren er en Mindetavle over Laurids Lindenov, † 1635, og to Hustruer. 1823 blev dette Kapel (og det ved Siden deraf liggende indre Kapel) indrettet til Lokale for Aarhus Stiftsbibliotek (se S. 18), og Lindenovs og Hustruers Kister nedsattes i Kælderen nedenunder; nu tjener Kapellet, hvortil Indgangen er fra det Sehestedske Kapel, som Materialhus og Ligkapel. Herfra er Opgangen til de to Gallerier i Korsfløjens Nordende; paa det underste Galleris Endemur hænger et Krucifiks. I det Sehestedske Kapel, som Domkapitlet 1640 solgte til Kansleren Chr. Thomesen Sehested til Stovgaard, og som denne lod indrette til Gravkapel, staar paa en muret Sokkel en stor Mindetavle (sort Marmor, med Brystbilleder ovenover) over ham, † 1657, Hustru Mette Holgersdatter Rosenkrantz, † 1644, og Børn (de ligge alle i Ligkælderen under Gulvet tillige med flere af Familien, deribl. Søhelten Chr. Thorn. Sehested, † 1736).
Dette Kapel er afspærret fra Korsfløjen ved en særdeles kunstfærdig, delvis forgyldt Jærngitterdør med adelige Vaabener og Aarst. 1650. Inden for Døren staa to store Kvindefigurer af Sandsten. I Midtskibet 6 Epitafier, 3 paa hver Side, over 1) Biskop Jacob Matthiesen, † 1660, og Hustru (med malede Billeder), 2) Proviantforvalter og Stiftsskriver Christen Wegerslev (bekostet 1723), 3) Biskop Erik Grave, † 1691, og Hustru, 4) Borgmester Rasmus Nielsen og Hustru, opsat 1654; (med hans, Hustruens og 5 Børns malede Bill.), 5) Else Olufsdatter, † 1725 (opsat af hendes Mand, Handelsmd. Jens Andersen Müller, † 1741), og 6) Købmd. Michel Pedersen Borre, † 1724, og Hustru. I nordl. Sideskib en Stentavle med 5 forgyldte bibelske Fremstillinger og en Indskr., at Handelsmd. Mikkel Lassen og Hustru 1702 have givet 100 Slettedlr. til deres Gravsteds Vedligeholdelse; endvidere Marmor-Mindetavler over Oberst Chrf. Hvas til Kaas, † 1658, og Hustru, over Kapitelskriver ved Domkirken Jens Hvas, † 1709, og Hustru (opsatte 1868) over Biskop Hector Fr. Janson, † 1805, og Hustru, samt to, 1893 opsatte Tavler over faldne i 1848-50 og 1864, og en over Underkorporal Andreas Petersen, † 1864. I det 3 F. hævede Laurids Ebbesens Kapel, for den vestl. Ende af det nordl. Sideskib, fra hvilket det er skilt ved en Jærngitterdør med Vaabenskjolde og Aarst. 1639 (da Kapellet indrettedes), staar et anseligt Epitafium over Laurids Ebbesen, Lensmand paa Skanderborg Slot, † 1646, og 3 Hustruer, alle 4 fremstillede knælende ved Siden af den nu indskriftløse Marmortavle, der er omkranset af deres Anevaabener, i alt 64. I Kælderen under Kapellet hvile foruden nævnte Personer ovenn. Oberst Chrf. Hvas, Kmhr. Axel Bilde Arenfeldt, † 1775, m. fl. I det sydl. Sideskib er der eet Epitafium, opsat af Handelsmd. Hans Mikkelsen Storm, † 1659 (med hans, Hustrus og Børns Bill.); desuden hænge her en sort, indskriftløs Stentavle, paa hvis Ramme adl. Vaabener, samt to Mindetavler over Familien Worm.
I Landemodesalen, indrettet i det af Bisp Jens Iversen 1470 opf. sydlige Kapel ved Taarnet (se S. 43), hænge to smukke Epitafier (hvidt og sort Marmor) over Bisperne Joh. Braem, † 1713, og Hustru, og Johs. Ocksen, † 1738, og Hustru (deres Kister staa i Kælderen underneden). Kapellet var oprindl. ved en Tværvæg delt i 2 Kapeller, af hvilke det østl., med Indgang fra Kirken, havde et Jerusalemsalter, det vestl., med Indgang fra Vaabenhuset, et Vor Frue Alter (i det sidste Kapel valgte Bispen sit Hvilested); 1692 fjernedes Skillevæggen, Indgangen fra Vaabenhuset tilmuredes, og Rummet blev ved en lav Skranke delt i en Konventssal (nu Landemodesalen) og Ø. for den et lille Rum til Stiftsarkivet (efter at det er blevet flyttet, er Rummet nu et Slags Forværelse). I Landemodesalen hænge oliemalede Portrætter af 6 Bisper i Aarhus: Joh. Braem, Andr. Birch, † 1829, P. H. Mønster, † 1830, Jens Paludan-Müller, † 1845, Gerh. P. Brammer, † 1884, og B. J. Fog, † 1896. Det paatænkes at søge Samlingen fuldstændiggjort.
Kirkens største Prydelse findes i det Rodsteen-Marseliske Kapel, som nævnt S. 43 stiftet 1420 af Biskop Bo. I Slutningen af 17. Aarhundrede blev Kapellet solgt til Baron Const. Marselis († 1699), som indrettede det til Gravkapel med Ligkælder under det med sorte og hvide Marmorfliser belagte Gulv. I Kapellet, til hvilket Adgangen er fra Vaabenhuset ad en 5 Trin høj Trappe, og som er skilt fra Vaabenhuset ved et Jærngitter, staar et af Thomas Quilinus 1703-4 forfærdiget prægtigt Epitafium af sort poleret Marmor (brandforsikret for 20,000 Kr.) med 4 ioniske Søjler og mange Figurer af hvidt Marmor; i Midten staar Baronesse Sophie Elisab. Charisius med sin 1. Mand, Const. Marselis, paa højre, og sin 2. Mand, Baron Peter Rodsteen, paa venstre Side. Paa Væggen hænge to malede Portrætter af Grev Fædder Charisius, f 1829, og Hustru.
Af Kirkens mange Ligsten er største Delen endnu ret velbevaret. Midt i Koret ligger en prægtig Sten over den sidste kat. Biskop Knud Gyldenstierne, † 1568, og Hustru Jytte Podebusk, † 1573, samt hendes Fader Predbjørn P., † 1541, med de to førstes Billeder i Legemsst. og Anevaabener. Om en Sten paa Alterbordet se S. 49. I nordl. Koromgang Ligsten over 1) Borgmester Anders Lydichsen, † 1664, og Hustru, 2) Skipper og Raadmd. Søren Sørensen, † 1685, og Hustru, 3) Borger Jakob Laursen, † 16 . ., og Hustru, † 1648, 4) Kapt. over Silkeborg og Kalø Len Lauritz Andersen Holst, † 1635 (Bill. i Legemsst.), 5) Laurids Rasmussen, † 1608, 6) Borger Gregers Nielsen, † 1643, og to Hustruer (Portræthoveder), og 7) Købmand Peder Jensen Skriver, † 1771, og Hustru (disse 7 Sten ligge i Gulvet), fremdeles over 1) Aarhusbispen Ejler Madsen Bølle, † 1501, med Figur i Legemsst. (afb. i Løffler, Gravst. Pl. XXXIV), 2) Raadmd. Clemmen Jensen Smagbier, † 1626, og to Hustruer (med Bill.), 3) Mette Urne, † 1587 (Bill. i Legemsst.), 4) to Børn, Erik, Søn af Bjørn Andersen til Stenalt, og Birgitte, Datter af Axel Urne til Søgaard, begge † 1577 (med deres Bill. i Legemsst.), 5) Borger Hans Albretsen Wood, † 1650, og Hustru (disse 5 Sten indmurede i Væggen). I Sakristiet i Gulvet en meget stor og smuk Ligsten over Aarhusbispen Niels Clausen, † 1531 (med Figur i Ornat); i Væggene ere indsatte Ligsten over Borger Hans Andersen Grønbæk, † 1662, og Hustruer, over Handelsmd. Mikkel Andersen Wern, † 1713, og Hustru (med Bill. i halv Størr.), over Raadmd. Peder Rasmussen, † 1653, og to Hustruer og Børn, over Handelsmd. Mikkel Lassen, † 1709, og Hustru, over Borger Niels Ibsen, † 1619, og hans Fætter Rektor Laurits Lauritsen, † 1692, og over Borger Jens Madsen, † 1650, og hans Hustru (med Bill.). I sydl. Koromgang i Gulvet Ligsten over Rektor Jens Nielsen Mundelstrup, † 1701, og Hustru, over Kantor Thomas Riber, † 1576, over Prælat i Kapitlet Dr. Matthias Jacobsen Riber, † 1636, og Hustru, over Præsten Paaske Jensen Høvi, † 1642, og Hustru (med Bill. i Legemsst.), over Kapt. i Søetaten Andr. Søbøtker, † 1752, over Mag. Jacob Knudsens Hustru Elisabeth Menelaidatter, † 1646, over Kanniken Dr. Peder Pedersen Saxe, † 1641, med to Hustruer, og over Købmd. Niels Jensen Kjellerup, † 1789, og to Hustruer; smstds. er i Væggen indsat Ligsten over Kanniken Petrus Nicolai, † 1500, over Evert Eriksen Thott og Hustru (fra Beg. af 16. Aarh.; med Bill.; afb. i Løffler, Gravst., Pl. XXXIII), og en meget stor Ligsten over Biskop Bo, † 23/12 1423 (fundet 1894 i det Rodsteen-Marseliske Kapel, hvor Biskoppen var begravet; ved Indretningen til Gravkapel bleve baade Biskop Bos og Biskop Ulrik Stygges Ligkister og Gravsten nedgravede i Grunden smstds.). I sydl. Sidekapels Vægge er indsat Ligsten over Christen Munk, † 1579, og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.), over Erik Podebusk til Bidstrup, † 1573, og Hustru, og en udslidt Sten over en ung Kvinde (til denne Sten knytter sig et Sagn). I sydl. Korsfløj i Gulvet Ligsten over Lic. med. Peder Hansen, † 1599 (paa Stenen Døden med Spade og Timeglas), over C. H. Blichfeld, † 1726, og M. D. H. Blichfeld, † 1748, og over Kontrollør Valentin Feth og Hustru (med Aarst. 1758 og mange Portræthoveder); smstds. i Væggene Ligsten over Købmd. Kjeld Iversen, † 1797, og Hustru, over Borger Jens Nielsen Mørke, † 1627, og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.), over Mester Christen Nielsen Foss, † 16 . ., og Hustru, † 1647 (med Bill. i Legemsst.), en meget stor og smuk Sten over Jens Juel til Alsted, † 1563, og Hustru (Bill. i Legemsst.), over Jørgen Bernekov til Kjellerup, † 1567, og Hustru (Bill. i Legemsst.), og over Manderup Parsberg til Hagesholm, † 1626, og Hustru Ingeborg Juel (Bill. i Legemsst.). I nordl. Korsfløj i Gulvet Ligsten over Skipper Niels Andersen, † 1668, hans Broder, Skipper Jens Andersen, † 1675, og dennes Hustru, over Biskop Hans Gjødesens Datter Anne Johanne (Bill. i Legemsst.) og hendes Broder († 1606), og over Biskop Hans Enevoldsen Brochmand, † 1664; i Muren Ligsten over Frk. Hedevig Margr. Lasson, † 1785 (se S. 51), over Handelsmd. Fr. Raae, † 1783, og Hustru, og over Assessor Jens Lasson, † 1690, og Hustru. I nordl. Sideskib i Gulvet Ligsten over Købmd. Jens Antonisen, † 1803, og Hustru, over Kommercerd. Mogens Skov, † 1678, over Hans Sørensen, † 1 . 58, Handelsmd. Hans I. Stromensen, † 1 . 69, og deres Hustru, over Handelsmd. Michel Sørensen Due, † 1716, og Hustru, og over Handelsmd. M. Jensen Thonbo, † 1725, og to Hustruer (med Bill. i Legemsst.). I sydl. Sideskib i Gulvet Ligsten over Viceborgmester Ulrik Chr. Müller, † 1756, og to Hustruer, over Borgmester Jakob Mikkelsen, † 1678, Hustru og to Børn, over Handelsmd. Jørgen Andersen, † 1707, og Hustru, over Borgmester Thøger Clemensen Kjersgaard, † 1744, og to Hustruer, og over Raadmd. Niels Ibsen, † 1642, og Hustru. I Landemodesalens Gulv en meget smuk Ligsten over Biskop Jens Iversen, † 1482 (med Bill. i Ornat; se Løffler, Gravst. Pl. XXVI), og en over Biskop Mads Lang, † 1557 (med Bill. i Legemsst.). — Udvendig i Kormuren er indsat 3 romanske Ligsten med Korsstave, de to tillige med Slyngninger og Dyrefigurer (se Løffler, Gravst. Pl. V og X).
Domkirken har i katolsk Tid haft et meget stort Antal Altere. Der nævnes Altere indviede til St. Klemens, St. Anna, St. Katerine, St. Laurentius, Marie Magdalene, St. Nicolaus, St. Margrethe, St. Peder ad vincula, St. Erasmus, Johannes Bapt., Hellig Legems, Marie assumpt., St. Benedikt, Helligkors, den Helligaand, Jerusalem, m. fl.
Pladsen omkring Kirken var Kirkegaard indtil 1813 og omgiven af en høj Ringmur indtil 1818. Men Kirken laa endnu længe trykket af sine Omgivelser; først 1858 ved Nedbrydelsen af det gamle, 1748 opf. Raadhus fik den Luft ud til Store Torv, og ved den gamle Bispegaards Forsvinden 1882 opstod Bispetorvet mod S. Ved Reguleringen 1882 af det omgivende Terræn anbragtes tæt ved Kirken mod S., Ø. og N. et lavt Jærngelænder. Inden for dette ved Korafslutningen, lige over for Katedralskolen, staar en Mindesten for Skolens bekendte Rektor Morten Børup, † 1526, der blev begravet her. Stenen, med flere Emblemer (Ferle, Ris og Greb), blev rejst 1882 (Billedhugger J. Herskind). Paa Børups Grav laa indtil Beg. af 19. Aarh. hans Ligsten, hvorpaa de nævnte Embl. vare udhuggede (se bl. a. Kirkeh, Saml. 2. R. III S. 840).
Ved Domkirken, der ejer sig selv, er ansat en Sognepræst og en resid. Kapellan. Kirken ejede Juli 1901 i Kapitaler 150,660 Kr. og havde en aarl. Tiendeindtægt af 2100 Kr., medens dens Gæld var 168,226 Kr.
Litt.: C. V. Hertel, Forsøg til en antiq.-hist. Beskr. over A. Dom- og Cathedralkirke osv., 2 Dele, Haderslev og Aalborg 1809-10. — K. Schytte, Kortf. Beskr. over A. Domkirke, Aarhus 1835. — N. Høyen, A. Domkirke, i Kirkeh. Saml. 2. R. I S. 161 flg., og s. Forf. i „Danske Mindesmærker“ I. — J. B. Løffler, Udsigt over Danm. Kirkebygn., S. 204 flg. — Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 14. — A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse, S. 201 og 812, og Tillæg S. 81. — C. Madsen, Beskr. af A. Domkirke, Aarhus 1888. — Ministerialtid. 1885 S. 874 iflg. — Om Aarh. Domkapitel se Aarhusiensis Liber i Script. rer. Dan. VI og Tillæg Kirkeh. Saml. 3. R. V S. 322 flg.
Eksterne Link
- Sogneportalen
- Sognets hjemmeside
- Genealogisk Forum - Slægtsforskningsgruppe på facebook
- Danish Family Search - Dansk søgeportal og indtastnings projekt i folketællinger og kirkebøger m.m.
- Statens Arkiver - Slægtsforsknings info, hvordan kommer jeg i gang?
- Sammenslutningen af lokalarkiver - Find dit lokalarkiv
- Sammenslutningen af slægtshistoriske foreninger