Aale Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Aale Sogn et sogn i Hedensted Provsti (Haderslev Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vrads Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Aale Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Tørring Sogn

  • 1523 Peder Hansen
  • 1571 Jens Pedersen
  • 1629 Ole Rasmussen Samsing
  • 1660 Niels Pedersen Alling
  • 1670 Rasmus Olsen Aale (Samsing)
  • 1721 Hans Hansen Cramer
  • 1766 Carl Nielsen Vium
  • 1789 Jacob Nielsen Danæus
  • 1793 Jochum Steen Monrad
  • 1798 Christian Nielsen Krarup
  • 1805 Thomas Andreas Borup
  • 1818 Hans Kruse Winding
  • 1823 Axel Riber
  • 1853 Rasmus Theodor Fenger
  • 1863 Peter Riber
  • 1873 Peter Andreas Caspar Simonsen
  • 1878 Christian Ferdinand Storch

Følgende beskrivelse af Aale Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aale Sogn omgives af Annekset Tørring, Linnerup og Klovborg Sogne, Tyrsting Hrd. (Føvling S.), Nim Hrd. (Hvirring S.) og Vejle Amt (Nørvang Hrd.). Østgrænsen dannes af Gudenaa. Kirken, mod S. Ø., ligger 2 1/2 Mil V. N. V. for Horsens. De højtliggende, ujævne Jorder ere dels sand-, dels lermuldede. I den sydl. Del findes store Eng- og Kærstrækninger (Aale Kær). Gennem Sognet gaar Landevejen fra Horsens til N.-Snede.

Fladeindholdet 1896: 3371 Td. Ld., hvoraf 1532 besaaede (deraf med Rug 337, Byg 223, Havre 620, Boghvede 3, Spergel 7, Blandsæd til Modenhed 44, Grøntf. 54, Kartofler 46, andre Rodfr. 198), Afgræsn. 688, Høslæt, Brak, Eng m. m. 633, Have 19, Hegn 7, Skov 38, Moser 71, Kær og Fælleder 205, Heder m. v. 111, Veje og Byggegr. 63, Vandareal m. m. 4 Td. Kreaturhold 1898: 207 Heste, 1021 Stkr. Hornkv. (deraf 679 Køer), 400 Faar, 768 Svin og 17 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 148 Td.; 43 Selvejergaarde med 127, og 116 Huse med 20 Td. Hrtk. Befolkningen, 1/2 1901: 732 (1801: 337, 1840: 439, 1860: 598, 1890: 810), boede i 153 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 83 levede af immat. Virksomh. (44 Højskoleelever), 488 af Jordbr., 6 af Gartneri, 150 af Industri, 20 af Handel, 26 af forsk. Daglejervirks., 12 af deres Midler, og 25 vare under Fattigv.

I Sognet Byen Aale med Kirke, Præstegd., Skole (indrettet 1894 i en tidligere Pigehøjskole, som var oprettet 1867 og nedlagdes 1891), privat Pogeskole, Forsamlingshus (opf. 1882), Andelsmejeri og Fattiggaard (paa Aale Mark, opr. 1883, Plads for 50 Lemmer). Aale-Kjær, Huse. Hovedgaarden Bjerregaard har c. 12 1/2 Td. H., c. 245 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 35 Skov, Resten Ager. Andre Gaarde: Brejnholm, Sophiesminde, Lillebjerre, Petersbjerre, Havbjerre. Bjerremølle, Brejnholmmølle, Vandmøller. Aastedbro Kro.

Aale S., een Sognekommune med Annekset, hører under Tyrsting-Vrads Hrdr.’s Jurisdiktion (Brædstrup), Skanderborg Amtstue- og Brædstrup Lægedistr., 10. Landstings- og Skanderborg Amts 3. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 173. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken, indviet til Vor Frue, bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus og Kapel mod N. Koret og Skibets østl. Del ere opf. i romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Syddøren og Korbuen ere bevarede, Nordd. og et Par Vinduer ses tilmurede. Paa Reformationstiden fik Skib og Kor Hvælvinger; i Slutn. af 18. Aarh. forlængedes Skibet mod V. (paa Vestgavlen HS—EMG og Aarst. 1774). I ny Tid ommuredes Korets Gavl, og Vaabenhuset opførtes. Altertavle fra 1894 (A. Dorph: Eet er fornødent). Kalk, skænket 1787 af Ottesen til Bjerregd. Romansk Granitdøbefont med Hoveder paa Kummen. Prædikestol fra 2. Halvdel af 17. Aarh. Kirkens nyere vestl. Parti var et ved en Gitterdør afskildret, 1774 indrettet Gravkapel, hvori stod Marmorsarkofager med Ligene af Kmhr. Holger Sehested, † 1806, og Hustru Edel Margr. Gersdorff, † 1778; men 1894 blev Kapellet inddraget i Kirken og Kisterne hensatte i det da opførte Kapel mod N. Under Gulvet findes en Gravkælder med Kister med Lig af Familierne Krabbe og Unger. I Skibet Epitafier over Provst Oluf Rasmussen Samsing, † 1659 (se Sagnet om hans Død i Thiele, Folkesagn I S. 96), og Hustru, samt over deres Søn, Præsten Rasmus Olufsen Aale, † 1721, og Hustru (begge med malede Portr.). I Korbuen ved Opgangen til Prædikestolen hænger en Tavle med Indskr. til Minde om, at 11/7 1627 faldt Hvælvingen paa dette Sted ned over Morten Pachs til Bjerre uden at gøre ham Skade.

Bjerregaard eller Bjerre ejedes 1489 af Brødr. Erik og Søren Gjødesen, der begge førte adl. Vaaben, men rigtignok hver sit. Førstnævntes Søn, Gjøde Eriksen, boede 1552 i Bjerre, men kun i Bondestand, hvorimod Søren Gjødesens Datter Maren ægtede Adelsmanden Niels Glambek, hvis Søn Claus G. 1578 erhvervede den egentlige Bjerregd. ved Mageskifte med Kronen. Med hans Datter Sidsel, † 1656 paa B., kom Gaarden til Morten Pachs (se under Kirken). Deres Datter Margr. solgte 1661 B. til ærlig og velbyrdig Hermann Stochman af Köln og Fru Cathrine v. Buurwinckel, fra hvem den kom til Martin Rud. v. Unger, hvis Søn Joh. Rud. v. U. (dræbt 1696) testamenterede B. til sin Fæstemø Ide Sophie Giedde († 1756), der siden ægtede Etatsr. Ole Krabbe († 1728) og 1754 skødede B. med Tiender (41 og 19 Td. H.) og Gods for 16,000 Rd. til sin Søn Kapt. Gjord Chr. Krabbe, som 1772 afhændede den (41, 19 og 241 Td. H.) til Kmhr. Holger Sehested, der 1786 solgte den til Faktor Niels Ottesen, som 1791 solgte B. for 48,000 Rd. til Justitsr. de Thygeson til Matrup. Derefter ejedes den af Kmhr., Amtmd. C. V. Munthe-Morgenstjerne (omtr. 1802) og en Langermann fra Hamburg (omtr. 1806), under hvem Skoven, der hørte til Gaarden, omhuggedes, senere af H. Andersen og M. Vissing og Jørgen Jensen, hvis Søn Politikeren Jens Jørgensen († 1876) blev Eneejer 1851; hans Søn, den nuv. Ejer, Chr. Jensen, overtog den med Besætning for 120,000 Kr. — Hovedbygningen, af Grundmur i 2 Stokv., er opf. 1857.

Brejnholm (Bregenholm) har været en Hovedgaard, der i sin Tid har været i Familierne Brocks, Lykkes og Daas Eje (se „Orion“ II S. 98); 1662 beboedes den (14 Td. H.) af Fru Margr. Pachs, 1663 af hende og Arild Giedde, fra hvilken sidste Magdalene Mathiasd., sl. Rasmus Nielsens, 1668 fik Indførsel i den, og hun skødede den 1671 til Rud. Unger, hvorefter den var forenet med Bjerregd. til Beg. af 19. Aarh. Gravene omkring den gamle Gaards Voldsted kunne endnu spores.

Ole Krabbe fik Nov. 1700 Lov til at holde Kro ved Aastedbro.

I Reformationstiden hørte Linnerup-Hammer til Pastoratet.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Aale_Sogn&oldid=8705"