Østermarie Sogn
Historisk info om Østermarie Sogn er et sogn i Bornholms Provsti (Københavns Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Herred (Bornholm Amt). I sognet ligger Østermarie Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Præster tilknyttet sognet
- 1530 Hans Andersen
- 1592 Morten Immanuel
- 1609 Antonius Olsen
- 1621 Niels Mikkelsen Ribe
- 1639 Lars Jensen Weile
- 1660 Laurits Christensen Borringholm
- 1671 Søren Lauritsen Borringholm
- 1714 Palle Bertelsen
- 1715 Clemens Didriksen Funch
- 1732 Christian Hansen Mossin
- 1744 Claus Jørgensen Steenbech
- 1759 Hans Christensen Paus
- 1765 Claus Jørgensen Steenbech
- 1766 Marcus Ludvig Pedersen Hjort
- 1792 Jacob Peter Jacobsen Prahl
- 1811 Christian Fog
- 1824 Johan Christian Holm
- 1826 Jørgen Koefoed
- 1829 Søren Bjerregaard
- 1843 Lars Winsløv
- 1852 Laurits Jürgensen
- 1872 Joachim Gudme
Følgende beskrivelse af Østermarie Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Øster-Mariæ Sogn, det største Sogn i Herredet, omgives af Øster-larsker Sogn, fra hvilket det for en Del adskilles ved Kjelds Aa, Østersøen, Ibsker Sogn og Sønder Hrd. (Poulsker og Pedersker Enklaver og Aaker S.) samt Vester Hrd. (Vester-Mariæ S.). Kirken, midt i Sognet, ligger omtr. 1 Mil V. for Svaneke. Sognet er rigt paa Naturskønheder og har ligesom Nabosognene mange smaa Vandløb, som Risebæk, Klintebæk og Gyldens Aa (Vaseaa løber gennem dette Sogn, men udmunder i Ibsker S.), der løbe i snævre, af Klipper og Smaaskove opfyldte Dale, ligesom Kysten har smukke Skærdannelser. Mest imponerende af disse er Randkieveskaaret. Klippemassen danner en med Kysten parallel gaaende Kløft, der er 45 F. dyb og 18 F. bred, og som atter deler sig i to mindre Kløfter, som ere mellem 2 og 8 F. brede. De høje, skarpt afskaarne Klipper og de i den vildeste Uorden opdyngede Stenblokke i Skaaret gøre et stærkt Indtryk paa Beskueren. Ved Sognets Sydgrænse ligger den tidligere Sø Ølene (se S. 4). Gennem Sognet gaa Vejene fra Nord- og Vestlandet til Svaneke.
Fladeindholdet var 16/7 1896: 9692 Td. Ld., hvoraf 4387 besaaede (deraf med Hvede 204, Rug 782, Byg 772, Havre 1183, Bælgsæd 47, Blandsæd til Modenh. 888, Grøntf. 99, Kartofler 198, andre Rodfr. 199, andre Handelspl. 15), medens der henlaa til Afgræsn. 1936, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1159, Have 83, Skov 952, Moser og Kær 75, Flyvesand, Stenmarker 795, Byggegr., Veje 237, Vandareal m. m. 68 Td. Kreaturhold 1893: 790 Heste, 3026 Stkr. Hornkv. (deraf 1984 Køer), 1269 Faar, 1538 Svin og 15 Geder. Bornh. Ager og Engs Hartk. var 1/2 1895: 874,j Td. (602 Td. alm.). Der var 135 Selvejergaarde med 742,8, 22 Arvefæstegd. med 49,1. 232 Huse med 79,1 Td. Hrtk. og 116 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2468 (1801: 1479, 1840: 1744, 1860: 1981, 1880: 2296), boede i 492 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 76 levede af immat. Virksomh., 1702 af Jordbrug, 5 af Gartneri, 52 af Fiskeri, 399 af Industri, 15 af Handel, 2 af Skibsfart, 83 af forsk. Daglejervirks., 86 af deres Midler, og 48 vare under Fattigv.
I Sognet: Øster-Mariæ Kirke, ved Landevejen; i Nærheden Præstegaarden med Forsamlingssal og Kirkeskolen (søndre Sk.). Desuden Østre og Nordre Skole, Dalslunde Skole og Aaløse Skole-, et Missionshus (opf. 1872) og Nazarethkapellet, nu Missionshus, to Andelsmejerier, Gadeby og Broholm, og 5 Møller. Ved Vejen fra Nordlandet Brevsamlingsstedet Godt-haab; i Nærheden ligger den ældre „Bornholms Folkehøjskole" (se S. 98), nu nedlagt og dens Bygning omdannet til Forbrugsforening, Forsamlingshus og Lægebolig. Ved Kysten Fiskerlejerne Saltuna (se S. 83), Ypnasted og Bølshavn. Kofoedgaard (Proprietærgd.) har 23 3/8 Td. Hrtk. (16,1 Td. alm.), 217 1/2 Td. Ld., hvoraf 3 Eng, 70 Skov, Resten Ager; til Gaarden høre 4 Huse uden Jord. Maglegaard har 22 1/2 Td- Hrtk- (15,5 Td alm.) 205 Td. Ld., hvoraf 10 Eng, 65 Skov, Resten Ager. Af større Gaarde mærkes i øvrigt: Gadebygd. (Proprietærgd.), Gyldensgd., Stamp er egd., Kjøller gd., Ypnastedgd., Brogd., Lundegd., Ved Kirken (11. Vornedegd.), Kur egd. og Halsegd. (Proprietærgd.). Saml. af Gaarde: Lyrsby, Risen, Dalslunde, med Mølle, Randkiev egaar de, Elleby, Skrulle, Kirkeby, Gadeby, med Mølle, m. m. Lindet og Glappe, Huse.
Øster-Mariæ (Østermarker) Sogn, der danner een Sognekommune, men er delt i to Sognefogeddistrikter, hører under Øster Herreds Jurisdiktion (Svaneke), Bornholms Amtstue- (Rønne) og Øens nordøstl. Lægedistr. (Allinge), 4. Landstingskr. og Bornholms Amts 2. Folketingskr. samt 6. Udskriv-ningskr.’ 16. (nordl. Distr.) og 17. Lægd (sydl. Distr.). Kirken ejer sig selv.
Øster-Mariæ Kirke er opfort 1890—91 (indviet 18/10 1891) omtr. 50 Al. N. Ø. for den gamle Kirke, der nedbrødes 1885—90, og hvoraf en Del (det nederste af Taarnet, Skibets sydl. Mur og Koret med Korrundingen) nu bevares som Ruin.
Kirken er opført efter Tegn. af Arkitekt A. Clemmensen af kløvet Kamp med delvis indvendig Murstensbeklædning som en Korskirke i romansk Stil. Den rummer omtr. 1000 Tilhørere og har Kor med Korrunding samt et aflang-firkantet Taarn mod V. Indgangen er i Vestsiden af Taarnet, hvis nederste Rum danner en Forhal med Tøndehvælving. Skibet har højtsiddende Vinduer og et i mørke Farver med hvide Zigzaglinier holdt Bjælkeloft; Koret er hævet nogle Trin. Omkring Korbuen er der malet Skriftsteder.. Alterbordet er holdt i gammel, romansk Stil med Kors, Guld og Farver; Prædikestolen har Fyldinger fra den gamle Stol fra 1552; Døbefonten er af Sandsten. I Forhallen hænger et fra den gamle Kirke bevaret, 1687 opsat Epitafium over den fra Opstanden 1658 bekendte Jens Pedersen Kofoed (Portræt af ham, to Hustruer og 24 Børn); smstds. to af Lorentzen malede Billeder af Guvernør G. Albr. Kofoed,, † 1808, og Hustru, hvis Gravsteder findes uden for Vestmuren af den gamle Kirkes-Vaabenhus. — Ved Kirken findes 4 Runesten; paa den ene staar: „Rarni og Sibi og Tofi de rejste Sten efter Ketil, Fader deres. Christ hjælpe hans Sjæl"; paa den anden: „Arni og Tofi og Asgodr lod rejse Stenen efter Sibe, Broder deres. Christ hjælpe hans Sjæl;" paa den tredje: „Audi og Vinbekal de rejste Stenen efter Gun-ulf, Broder deres god, og efter Aksil;" paa den fjerde: „Gudmund og Godske hug Stenen for Aase og Arinbjørn. Gode Gud miskunde meget deres Aander".
Den gamle Kirke, hvis Nedbrydning maa beklages, da den havde særlig Interesse ved sin Bygningsmaade, der mindede om Aa Kirke og flere gotlandske Kirker, var opført af Kamp med Anvendelse af Cementsten og bestod af Skib, Kor med Korrunding, bredt Taarn mod V., et meget gammelt Vaabenhus mod S. og et nyere mod N. Skibet var dækket med et buet Træloft, men ved Nedbrydningen opdagede man, at det oprindelig havde haft to jævnsides lobende Tøndehvælvinger, som hvilede paa to Piller i Skibets Midte. Korbuen var meget bred; Koret havde Tønde-, Korrundingen Halvkuppelhvælving; over Korhvælvingen var der et lille Rum, dækket med en Tøndehvælving, som dannede Underbygningen til et Tag, hvilken kun bestod af Murværk og var dækket med Kalkstensfliser (se Aarb. f. n. Oldk. 1895, S. 248).
Taarnet havde 4 Stokværk, hvoraf det nederste var hvælvet og forbandtes med Skibet ved ta Rundbuer, som bares af en Midtpille; i den sydl. Taarnmur førte en Vindeltrappe op til det ligeledes hvælvede 2. Stokværk; 3. Stokværk havde to ved en Midtbue adskilte Hvælvinger; 4. Stokværk, der kun var noget over 3 F. hojt (dog vistnok ikke oprindeligt), havde 6 Muraabninger og bar Taget. Ved en Undersøgelse under Nedbrydningen fandt Prof. Kornerup i Alterets Grundvold to Sølvmønter fra Erik Plovpennings Tid, hvoraf den ene med Lunds Ærkebisp Uffos Navn (1228—50), saaledes at man deraf temmelig nøje kan bestemme Kirkens Alder., I Kirken var der Rester af Kalkmalerier (de ses til Dels endnu), vistnok fra Midten af 15. Aarh. (se Brunius, Konstanteckn. S. 221, H. J. Holm, B.’s ældgl. Kirkeb. S. 9, A. Clemmensen, Beskr,, og Tegn. over øster-Mariæ Kirke, Kbh. 1894, og Magn. Petersen, Kalkmal. S. 145).
Maglegaard ejedes i 1. Halvdel af 15. Aarh. af Aage Nielsen (Sparre), Høvedsmand paa Bornholm, derefter af Sønnen Niels Aagesen, † 1495, Peder Lang og Niel Brahe, henrettet 1529, og hans Hustru Fru Anne Lang. Efter Midten af 16. Aarh. mageskiftede Peder Oxe den til Kronen. Fr. III overdrog den 15/12 1660 til Jens. Pedersen Kofoed i hans Tjenestetid som Kaptejn, senere for hans og Hustrus Levetid. Faa Aar efter Enken, Elisabeth Akelejes Død solgtes den ved Fællesauktion over Kronens Gaarde 1744 for 1280 Sletted. til Kofoeds Dattersøn Gabr. Larsen Kofoed, i hvis Slægt den senere er nedarvet. — Kofoedgaard har fra Midten af 16. Aarh, været i Familien Kofoeds Besiddelse i lige mandlig Linie. — Gyldensgaard tilhørte i 17. Aarh. Kronen og blev tillagt Landsdommeren som Bolig, saaledes 28/12 1658 Peder Olsen, Borgmester i Hasle, da han som Belønning for sin Daad (se S. 30) blev Landsdommer; da han omtr. 1670 tog sin Afsked, gav Kongen ham Bjærgegd. i Vester-Mariæ S. til Eje og Arv. — Halse gaard, har sikkert Navn af Adelsslægten Hals, af hvilken Peder H. døde omtr. 1406 og Jørgen H. nævnes 1523 her i Sognet.
— Esbern Juel, Væbner, boende i Øster-Mariæ, nævnes 1448—57.
Lige ved Maglegaard ses endnu de 22 1/2 F. lange og 18 1/2 F. brede Fundamenter af St. Mauritii og St. Margrethe Kapel, der var bygget af den ovennævnte Aage Nielsen; 1432 nævnes et Afladsbrev til det; 1457 forpligtede Præsten i Øster-Mariæ sig til at holde en ugentlig Messe i Kapellet, fordi han af Aage Nielsen havde faaet en Gaard i Sognet; 1480 udstedte Ærkebisp Jens Brostrup et Afladsbrev for dem, der besøgte eller skænkede noget til Kapellet.
I den lille, omgærdede Skovplantning Louiselund ved Vejen mellem Svaneke og øster-Mariæ Kirke findes den største bevarede Bautastensgruppe paa Bornholm med omtr. 70 Sten, hvoraf flere ere meget smukke og indtil 8 F. høje. Stenene tillige med Grunden bleve 1851 købte af Fred. VII og tilhøre nu Stiftelsen paa Jægerspris, paa hvis Bekostning de vedligeholdes. Under Nationalmuseet fredes tre Gravhøje, to Helleristningsstene samt Oldtidsmonumentet „Hellig Kvindeu tæt ø. for Gyldens Aas Udløb; det bestaar af en stor, opretstaaende og en væltet Bautasten foruden en oval Ring af 9 opretstaaende, mindre Sten. — Ved Lyrsbyvejen staar en Runesten, Brohusstenen, hvorpaa staar: „Buft hugge lod Sten efter Thukil".
