Øster Tørslev Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Øster Tørslev Sogn er et sogn i Randers Nordre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Gjerlev Herred (Randers Amt). I sognet ligger Øster Tørslev Kirke.


Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles indtil 1763 med Dalbyover Sogn

  • 1550 Niels Høg
  • 15?? Jacob Nielsen (Madsen?)
  • 1584 Mads Jacobsen
  • 1602 Rasmus Jensen
  • 1646 Jens Rasmussen
  • 1655 Peder Andersen Munch
  • 1659 Henrik Olsen
  • 1666 Jens Arnoldsen Printzler
  • 1701 Andreas Jacobsen Borchhorst
  • 1721 Hans Christopher Hensemann el. Hensmann
  • 1763 Jens Tollefsen Meldal
  • 1790 Albert Sadolin
  • 1811 Christian West Hertel
  • 1817 Peder Marcussen Høeg
  • 1832 Olaus Lund
  • 1838 Niels Bay Lund
  • 1845 Jacob Jacobsen
  • 1848 Carl Frederik Hassenfeldt
  • 1852 Ludvig Selchau
  • 1872 Christian Cornelius Lerche Lakjer

Følgende beskrivelse af Øster Tørslev Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Øster-Tørslev Sogn omgives af Raaby, Dalbyover og Gjerlev Sogne samt Nørhald Hrd. (Hald og Tvede S.), hvorfra det for en Del skilles ved Tvede Aa, og Randers Fjord. Kirken, mod V., ligger 2 Mil Ø. S. Ø. for Mariager og 2 1/4 Mil N. N. Ø. for Randers. De mod Ø. noget højtliggende og bakkede Jorder ere dels skøre Lerjorder, dels sandmuldede og gode Sandjorder, med store Enge og Kær ved Fjorden. Ø.-Tørslev Aa løber ud i Fjorden. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Randers til Udbyhøj og Randers-Hadsund Banen.

Fladeindholdet 1896: 4323 Td. Ld., hvoraf 1602 besaaede (deraf med Hvede 17, Rug 316, Byg 375, Havre 763, Blandsæd til Modenh. 43, Grøntf. 8, Kartofler 24, andre Rodfr. 56), Afgræsn. 1077, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1368, Have 56, Skov 3, Moser 50, Kær og Fælleder 134, Veje og Byggegr. 30, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 422 Heste, 1534 Stkr. Hornkv. (deraf 822 Køer), 1664 Faar og 651 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1896: 373 Td.; 44 Selvejergaarde med 166, 26 Arvefæstegd. med 148, 6 Fæstegd. med 35, 114 Huse med 24 Td. Hrtk. og 7 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1140 (1801: 656, 1840: 852, 1860: 969, 1890: 1118), boede 1890 i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 35 levede af immat. Virksomhed, 698 af Jordbr., 32 af Fiskeri, 184 af Industri, 28 af Handel, 64 af forskellig Daglejervirks., 42 af deres Midler, og 35 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ø.-Tørslev, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Sparekasse (opr. 1871; 31/3 1899 var Spar. Tilgodeh. 48,849 Kr., Rentef. 3 3/5 pCt., Reservef. 3423 Kr., Antal af Konti 446), Kro, Købmandshdlr., Kalkværk, Mølle, Ølbryggeri, Andelsmejeri og 3 Teglværker samt Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst.; Ilshøj, ved Landevejen, med Vandværk; Tørring med Skole og Vandværk; en Del af Knejsled (Resten i Raaby S.). Hvilehuse. Aagaard.

Ø.-Tørslev S., en egen Sognekommune, hører under Onsild-Gjerlev Hrdr.’s Jurisdiktion (Mariager), Randers Amtstue- og Mariager Lægedistr., 9. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 414. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Gjesinggd.

Kirken bestaar af Skib og Kor, med fladt Bjælkeloft, samt Taarn mod V. Den er opf. 1875—76 (indviet 13/8) paa en tidligere romansk Granitkirkes Plads og med delvis Benyttelse af de gamle Materialier (Arkit.: F. Uldall). Taarnrummet er Vaabenhus, med Indgang fra V. Fra den gl. Kirke ere Altertavle, med et nyt Midtparti (Christus hos Maria og Martha, af Billedhugger V. Fjeldskov), Prædikestol og Døbefont af Egetræ, alle i Renæssancestil. Krucifiks. Epitafier over Provst Rasmus Jensen, † 1646, med Hustru, over Provst Jens Arentsen Printsler, † 1704, med 2 Hustruer, og over Degnen Chr. Fred. Friis, † 1770, med Hustru.

Ved Ø.-Tørslev er fredlyst Gravhøjen Kirkehøj. — I og ved Ø.-Tørslev har der været to hellige Kilder, St. Mortens og St. Niels’ Kilde.


Eksterne Link