Øster Svenstrup Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Øster Svenstrup Sogn, et sogn i Jammerbugt Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i Jammerbugt Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Han Herred (Hjørring Amt). Indtil Kommunalreformen i 2007 lå det i Brovst Kommune (Nordjyllands Amt). I sognet ligger Øster Svenstrup Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne Liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Indtil 1817 fælles med Brovst Sogn, derefter med Torslev Sogn


  • 1553 Hans . . .
  • 1556 Kjeld Lauritsen
  • 1569 Jens Sørensen Quist
  • 1596 Gregers Iversen
  • 16?? Laurits Jensen Bjørn
  • 1644 Jens Jensen Mørk
  • 1663 Poul Struch el. Strauch
  • 1667 Niels Jørgensen el. Sørensen Bratbjerg
  • 1671 Jacob Mouritsen Borchhorst
  • 1689 Christian Sørensen Hortulan
  • 1693 Søren Jørgensen Bagge
  • 1707 Christian Henrik Mortensen Mygind
  • 1734 Jens Christensen Spliid
  • 1742 Johan Ernst Røttgersen Tegder
  • 1751 Thomas Pedersen Kattrup
  • 1752 Vilhelm Vilhelmsen Riis
  • 1772 Christian Sørensen Sinding
  • 1773 Hans Bang
  • 1809 Carl Frederik Jansen
  • 1817 Carl August Schmidt
  • 1819 Mathias Bramsen
  • 1828 Hans Michael Feld
  • 1834 Jørgen Gantzel Blicher Dreyer
  • 1841 Peter Christian Prytz
  • 1858 Laurits Laurbjerg Kongslew Simonsen
  • 1865 Iver Christian Theodor Vesterboe
  • 1874 Johan Peter Jørgen Engholm
  • 1877 Otto Frederik Paludan

Følgende beskrivelse af Øster Svenstrup Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Svenstrup Sogn, det mindste i Herredet og Anneks til Torslev, omgives af dette, Brovst, Tranum, Lerup og Skræm Sogne. Kirken, omtr. midt i Sognet, ligger 3/4 Mil S. V. for Hjørring og 2 Mil N. V. for Nibe. De især mod V. højtliggende og bakkede Jorder (Bakkepartiet Egebjærg, indtil 191 F., 60 M.) ere muldede og sandmuldede med Sand og Ler til Underlag; mod V. opdyrket Hede. Nordgrænsen dannes af Tranum Aa. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Aalborg til Thisted og Nørre-Sundby-Fjerritslev Banen.

Fladeindholdet 1896: 2404 Td. Ld., hvoraf 1010 besaaede (deraf med Rug 223, Byg 205, Havre 456, Spergel 5, Blandsæd til Modenh. 17, Grøntf. 18, Kartofler 71, andre Rodfr. 14), Afgræsn. 524, Høslæt, Brak, Eng m. m. 429, Haver 9, Skov 38, Moser 29, Kær og Fælleder 65, Heder 245, Veje og Byggegr. 54 Td. Kreaturhold 1898: 188 Heste, 642 Stk. Hornkv. (deraf 414 Køer), 444 Faar, 476 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 72 Td.; 13 Selvejergaarde med 55, 70 Huse med 17 Td. Hrtk. og 6 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 595 (1801: 191, 1840: 310, 1860: 410, 1880: 579), boede i 107 Gaarde og Huse; Erhverv: 36 levede af immat. Virksomhed, 403 af Jordbr., 65 af Industri, 15 af Handel, 19 af forsk. Daglejervirks., 16 af deres Midler, og 41 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Øster-Svenstrup, ved Landevejen, med Kirke, Skole, Friskole (i et af Frimenigheden i Klim 1897 opf. Forsamlingshus), Forsamlingshus (opf. 1887), Fattiggaard for Svenstrup, Torslev, Lerup, Tranum og Aggersborg Komm. (opf. 1878, Plads for 35 Lemmer), Markedsplads (Marked i April og Juni), Kro, Teglværk og Købmandsforretn., flere Haandværkere m. m. samt Sessionssted for Lægd. 532-41; Janum med Mølle. Stationsbyen Skovsgaard med Købmandsforretn., Bageri, Haandværkere, m. m. samt Jærnbane- og Telegrafstation og Postekspedition. Nørre-Skovsgaard (Afbyggergd. fra Bratskov) har 13 3/8 Td. Hrtk., 383 Td. Ld., hvoraf 50 Eng, 20 Skov, Resten Ager (3 Huse). Desuden Næsgaarde, Sønder-Skovsgaard.

Svenstrup S., en egen Sognekommune, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som Hovedsognet samt under 5. Udskrivningskr.’ 535. Lægd. Kirken tilhører Fru I. Skeel til Birkelse. Kirken bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. Oprindelig synes der her at have staaet en i romansk Tid af Granitkvadre opf. Kirke, men den maa i saa Fald være bleven nedbrudt før Slutn af 13. Aarh. og erstattet af den nuv., opf. for største Delen af store, røde Mursten (i Korvæggen flere Granitkvadre). Begge de oprindelige Døre med Tandskifte uden om Rundbuen og flere Vinduer kunne ses (nu tilmurede). Ved hver Side af Skibets Østende findes en rundbuet Niche, hvor der i den katolske Tid har været Sidealtre. Skib og Kor have fladt Bjælkeloft. Langt senere tilføjedes det lille Taarn med firsidet pyramideformet Tag; paa den sydl. Side staar H M G — R Ø R og Aarst. 1766. Vaabenhuset er ogsaa fra Nutiden. Kirkens Sydmur fornyedes 1886. Udskaaren Altertavle fra 1646; i Midtfeltet Nadveren. Alterbordet er af Granit. Romansk Granitdøbefont. Prædikestol, skænket 1633 af Jens Nielsen Skovsgaard og Hustru. Klokken, uden Indskrift, er gammel.

Eiler Fr. Holck skødede 1677 N.- og S.-Skovsgaard til Palle Rantzau til Bratskov. Den første Gaard var en Afbyggergaard (1801: 13 Td. Hrtk.) fra Bratskov, hvortil ogsaa den anden (12 Td. Hrtk.) hørte; denne var 1731 beboet af Jfr. Margr. Ide Høg. Fru Kirsten Bosdatter Høg pantsatte 1519 Næsgaard til Glob Krabbe; 1663 skødede Erik Kaas til Restrup til Hans Petersen Blat, Borger i Kbh., en Part i denne, da af Vogn Krag beboede Gaard; 1681 solgte Mogens Christensen, Forpagter paa Hammelmose, Næsgd. til Hans Fr. Levetzau til Oxholm. Endnu 1791 laa den (11 Td. Hrtk.) under Oxholm, men 1801 under Bratskov. — Aar 1462 nævnes Topsgaard i Svenstrup.

Ved Janum er der fredlyst 8 Gravhøje, ved N.-Skovsgaard en Høj, „Troldhøj“.

Svenstrup var indtil 1817 Anneks til Brovst; da blev det Anneks til Torslev.



Eksterne Link