Østbirk Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Østbirk Sogn et sogn i Horsens Provsti (Århus Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Voer Herred (Skanderborg Amt). I sognet ligger Østbirk Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste


Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Yding Sogn

  • 15?? Hans Pedersen
  • 1613 Jesper Poulsen
  • 1635 Christen Pedersen Horsens
  • 1675 Holger Christensen Barmer ell. Nimb
  • 1703 Johannes Pedersen Nørholm
  • 1746 Jens Henriksen Kampmann
  • 1761 Jacob Lauritsen Aagaard
  • 1776 Laurits Saabye
  • 1814 Mogens Lindhard
  • 1826 Peder Friis
  • 1836 Jens Peter Schoubye
  • 1858 Janus Køster


Følgende beskrivelse af Østbirk Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Østbirk Sogn, det største i Herredet, omgives af Annekset Yding, Ovsted, Tolstrup og Lundum Sogne samt Nim Hrd. (Underup S.) og Tyrsting Hrd. (Træden, Tønning, S.-Vissing og Vorladegaard S.), fra hvilket det for en Del skilles ved Gudenaa. Kirken, noget vestl., ligger 1 3/4 Mil S. V. for Skanderborg og ligesaa langt N. N. V. for Horsens. De højtliggende, stærkt bølgeformede, mod S. noget skraanende Jorder ere overvejende muldlerede med Lerunderlag, midt i Sognet sandede, flere Steder stenede. En Del Skov (Stubsk., Lillerup Krat, Skovene om Julianelyst, m. fl.). Mod S. ligger den tilgroede Ilsø. Gennem Sognet gaa Landevejen fra Horsens til Skanderborg og Horsens-Bryrup Banen.

Fladeindholdet 1896: 5847 Td. Ld., hvoraf 2656 besaaede (deraf med Hvede 38, Rug 575, Byg 587, Havre 1031, Boghvede 6, Ærter og Vikker 5, Frøavl 3, Blandsæd til Modenh. 273, Grøntf. 38, Kartofler 45, andre Rodfr. 55), Afgræsn. 1057, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1267, Have 52, Skov 467, Moser 193, Kær og Fælleder 25, Flyvesand m. v. 4, Veje og Byggegr. 124 Td. Kreaturhold 1898: 422 Heste, 1813 Stkr. Hornkv. (deraf 1230 Køer), 807 Faar, 1244 Svin og 23 Geder. Ager og Engs Hrtk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 359 Td.; 81 Selvejergde. med 314, 166 Huse med 45 Td. Hrtk. og 12 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1702 (1801: 660, 1840: 1051, 1860: 1515, 1890: 1549), boede i 299 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 121 levede af immat. Virksomhed (47 Højskoleelever), 813 af Jordbr., 22 af Gartneri, 309 af Industri, 47 af Handel, 169 af forsk. Daglejervirks., 50 af deres Midler, og 18 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Østbirk (1339: Bierke, 1461: Østerbircke), ved Landevejen — 1/2 1901: 95 Huse og 531 Indb. —, med Kirke, Præstegd., Skole med Forskole, Forsamlingshus (opf. 1886), Planteskole, Apotek, Læge- og Dyrlægebolig, Good-Templar Loge, Sparekasse for Ø.-Yding Sogne (opr. 1883; 31/3 1900 var Spar. Tilgodeh. 40,080 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2444 Kr., Antal af Konti 258), Mølle, Andelsmejeri, Maskinbageri, Savværk, Købmandshdl., Kro, Jærnbane- og Telegrafst. samt Postekspedition; Vestbirk, nær ved Gudenaa, med Skole, Folkehøjskole (opr. 1884) med Friskole, teknisk Skole (opr. 1886), Købmandshdl., Trikotagefabrik og Jærnbaneholdeplads; Sattrup med Skole, Forskole og Mølle; Øvre- og Neder-Monbjærg (udflyttede); Trampenbjærg. Vrænge, Huse. Hovedgaarden Urup har 25 7/8 Td. H., c. 400 Td. Ld. (lidt i Nim og Underup Sogne), hvoraf 60 Eng (deraf 50 af den 1902 udtørrede Urup Søs c. 100 Td Ld.), 120 Skov, Resten Ager; 3 Huse og en Skovfogedbolig. Gaarden Julianelyst har c. 28 Td. H. (5 i Lundum S.), 636 Td. Ld., hvoraf 24 Eng, 319 Skov, 4 Tørvemose, 1 Have og Gaardspl., Resten Ager; 6 Huse. Lillerup, Gd., har 25 1/8 Td. H., 328 Td. Ld., hvoraf 20 Eng, 24 Skov, Resten Ager; 3 Huse. Purup, Gde. og Huse, Lillerupholm, Gd., Kollerup, 2 Gde. med Mølle, Birkenæs, 2 Gde., Tingstedhohn, Gd. med Vandmølle., Ilballegd., Jægersborg, Gd, Urup Vandmølle.

Østbirk S., een Sognekommune med Annekset, hører under Vor-Nim Hrdr.’s Jurisdiktion (Horsens), Skanderborg Amtstue- og Horsens Lægedistr., 10. Landstings- og gl. Skanderborg Amts 4. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 159 a (vestre Sognefogeddistr.) og 159 b (østre). Kirken tilhører den Hørningske Stiftelse (se IV S. 944) og staar under Stiftsøvrighedens Bestyrelse.

Den anselige Kirke bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og en Korsarm ved Korets Sydside. Skibet er vistnok opført i romansk Stil i 13. Aarh. og er af raa Granit og Fraadsten. Koret er ombygget af røde Munkesten fra den 1585 nedbrudte Vrold Kirke (se S. 178). Taarnet (restaur. 1789), med pyramideformet Spir, og Korsarmen, der er Gravkapel, ere fra gotisk Tid af Munkesten; en tilsvarende Korsarm ved Korets Nordside, der var Gravkapel for Peder Skram og flere, blev nedbrudt 1856 (Kisterne nedsænkedes paa Kirkegaarden). Vaabenhuset, af røde Mursten paa Granitsokkel med Skraakant, er vistnok fra Tiden omkring 1800. Skib, Kor, Korsarm og Taarnrum ere hvælvede. Altertavlen, restaur. 1897 af Prof. Magn. Petersen, er et meget smukt Alterskab fra omtr. 1480, som i meget, især Maleriernes Udførelse, minder om Tavlen i Aarhus Domkirke (den har vistnok tilhørt Ring Kloster); i Midtpartiet findes næsten legemsstore, udsk. Figurer af Gud Fader og den korsfæstede, ved Siderne Maria med Barnet og en Portrætfigur (maaske Aarhusbispen Jens Iversen); paa Fløjene Apostlene m. fl. samt Malerier af Lidelseshist. Alterstagerne ere skænkede 1577 af Peder Skram og Hustru. Romansk Granitdøbefont med Dyrefigurer og Himmel i Barokstil. Prædikestol i Renæssancestil med rigt Snitværk. Pulpitur i Rokokostil med Malerier. I Taarnrummet er Orgelet. Kirkestol fra c. 1750. Gravkapellet, der ved en smuk Smedejærnsdør er skilt fra Koret, indeholder 5 Stenkister med Lig af Familien Grabow. I Korgavlen to pragtfulde Ligsten 1) med Portrætfigurer, over Rigsadmiral Peder Skram, † 1581, og Hustru Elisab. Krabbe, † 1578 (se Vign. S. 239), og 2) over deres Sønner Christen og Peder Skram, begge † 1566. I Skibet er der fundet Rester af Kalkmalerier (nu overhvidtede) fra c. 1480; nogle ældre, deribl. et af St. Antonius, ere restaur. 1901. Klokken, uden Indskr., er fra den tidligere Middelalder. I Præstegaardshaven staar et Par ottekantede Granitsøjler, der vistnok have hørt til en af de oprindl. Portaler. — Paa Kirkegaarden er der 22/8 1886 afsløret et Mindesmærke, en over 4 Al. høj gullig Sandsten, der gaar bredt til foroven, med et indhugget Linieskib og Indskr., over Peder Skram og Hustru (efter Tegn. af Billedhugger Evens).

Urup ejedes 1448 af Henrik Madsen, 1450 af Peder Skram, 1487 af Sønnen Christen S., dennes Søn Rigsadmiral Peder S., † 1581, hans Søn Niels S. og dennes Datter Elsebe S., g. m. Eske Bille til Svanholm. Hun satte alt sit Gods over Styr og synes at have maattet afstaa U. til Jacob Ulfeldt, g. m. hendes Søskendebarn Birgitte Brockenhuus, og den ejedes saa af deres Søn Ebbe U., † 1654, derpaa atter af Birgitte Brockenhuus, efter hvis Død den 1662 blev udlagt til Korfits Ulfeldt; 1680 blev den af Anna Elisab. Gierbrantz i Hamborg skødet (108 Td. H.) med en Del Gods til Vilh. Güldencrone til Vilhelmsborg. Sønnen afstod den 1701 til sin Broder Jørgen G. († 1714); derpaa ejedes U. af Stiftamtmd. Pentz og hans Hustru Vibeke Dorothea Gersdorff († 1720), Edel Margr. Krag til Kjærgd. (Enke efter Generallieutn. Fr. Gersdorff), der 1726 skødede U. (44) med Skov (1), Tiender (68) og Gods i Skanderborg (310) og Stjernholm Amter (167 Td. H.) til Konferensr. Jørgen Grabow († 1728), hvis Enke Lucie Hedvig Levetzow 1732 skødede den med Tiender og Gods (45, 108 og 477 Td. H.) til sin Søn Oberst Hans Rud. Grabow († 1765); efter hans Hustru Margr. Øllegaard Rantzaus Død 1772 gik den over til Fr. Chrf. Greve Tramp, g. m. H. R. Grabows Søster Clara Hedevig, for 72,000 Rd., og 1775 skødede han den (45, 144 og 671 Td. H.) for 64,000 Rd. til sin Søn Jørgen Ditl. T., som 1777 skødede U. (45) med Tiender (108), Bøndergods (556), Møldrupkrog Hovedgd. (26) og Bøndergods (242), i alt 976 Td. H., for 94,000 Rd. til Etatsr. Casp. Peder Rothe († 1784), hvis Enke Edele Cathr. Soelberg († 1837) 1787 solgte U. m. m. for 85,400 Rd. til Ulrik Chr. Schmidten († 1828), der ejede den til c. 1806; 1807-11 ejedes den af Kancellir. Kjær og Købmd. J. C. Wulff i Horsens, senere af T. T. Strange († 1832), der købte den 1825 for 8500 Rd. Sølv og nogle Legater, H. W. Bremer, som købte den 1844 for 42,000 Rd., og Baron O. E. Güldencrone († 1892), der købte den 1863 for 68,000 Rd. og forbedrede og forøgede den; hans Enke solgte den 1898 for 171,000 Kr. til cand. pharm. Rieffesthal, den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, der har været omgiven af Grave, bestaar af 3 grundmurede Fløje i 1 Stokv. med Kælder. Hovedfløjen, der har flere Al. tykke Mure, er til Dels opf. af røde Sten i Renæssanceskifte med Sandstensindfatninger (Frontespicer med Englehoveder) om Vinduerne; den er en Rest af den i Slutn. af 16. Aarh. opførte Bygning, der ifl. en Indskr. over den nyere Indgangsdør er opf. 1592 af Niels Skram og Hustru Kirstine Rosenkrantz; fra Peder Skrams Tid er der foruden Stuehusets Mure bevaret en Række Hvælvinger, baarne af smukke Granitsøjler, i Husets nordl. Halvdel og nedenunder hvælvede Kældere samt inde i Gaarden 2 Sten med hans og Elsebe Krabbes Vaaben. Gaarden var oprindl. i to Stokv. med et større og et mindre Taarn, og Sidefløjene vare betydeligt længere end nu; men i Beg. af 19. Aarh. nedbrødes 2. Stokv. og Taarnene af Kjær. De fleste Værelser have Stuklofter og Døre fra 18. Aarh. En rigt udsk. Renæssancedørfløj fra Niels Skrams Tid samt en Række store Gobeliner fra 17. Aarh. ere i den næstsidste Ejers Tid komne til Brattingsborg (Samsø). Den nuv. Ejer har udvidet Avlsbygningerne betydeligt.

Lillerup (maaske lille Urup) nævnes 1499, tilhørte i 16. Aarh. Peder Skram og laa senere under Urup (1775: 10 Td. H.); 1797 blev den (sammen med Holm Skov) af Ulr. Chr. Schmidten for 21,400 Rd. solgt til Raadm. Anders Kruse i Horsens og Erik Chr. Grave Hoppe, Fuldmægtig ved Urup. Senere har den været ejet bl. a. af Kmhr., Oberst Poulsen, Thorvaldsens Svigersøn, der omtr. 1825 opførte den nuv. Hovedbygning, en v. Halle, der 1859 solgte den til Hofjægerm. Johs. Friis (til Lyngbygd.); han solgte den 1874 til H. C. Brodersen, som 1890 solgte den for 220,000 Kr. til den nuv. Ejer, A. V. Holm.

Julianelyst, oprindl. Sophieslyst, blev bygget af Ulr. Chr. Schmidten af Urups Hovedgaardstakst (13) og ufri Jord (1 1/2 Td. H.) og 1799 solgt tillige med Herligheden af Lillerupholms eller Møldrupkrogs Gods (184 Td. H.) for 36,000 Rd. til Ove Henr. Friherre Juel (forhen til Rysensteen), der gav den sit nuv. Navn; 1832 købtes den af N. Glud, som 1840 solgte den til N. Strange; 1879 købtes den af den nuv. Ejer, N. J. Lund.— Hovedbygningen, af Grundmur i to Stokv. med høje Kældere og to Sidefløje, er opf. 1792-93.

Et Byggested Hargille nævnes 1430 og 1499, Harbusgaard i Vestbirk 1579.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Østbirk_Sogn&oldid=7361"