Ørum Sogn (Djurs Nørre Herred, Randers Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ørum Sogn er et sogn i Norddjurs Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Norddjurs Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Djurs Nørre Herred (Randers Amt). I sognet ligger Ørum kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Ginnerup Sogn

  • 15?? Rasmus Mikkelsen Rytter
  • 1585 Jens Jensen Ryum
  • 1603 Ole Christensen Pind
  • 1628 Laurits Jensen Rafn
  • 1654 Christen Jensen Breum
  • 1655 Lars Rasmussen Lidemarch
  • 1694 Jacob Hansen Cappel
  • 1734 Lorents Johansen Heerfordt
  • 1776 Jacob Cappel Heerfordt
  • 1803 Peter Nicolai Levinsen
  • 1818 Ib Christian Valeur
  • 1857 Ivar Seidelin
  • 1865 Johan Vilhelm Beck
  • 1874 Emil Jens Jesper Jespersen


Følgende beskrivelse af Ørum Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ørum Sogn omgives af Annekset Ginnerup og Glæsborg Sogn, Sønderhald Hrd. (Gjesing S.) samt Nimtofte og Tøstrup Sogne. Kirken, mod N. Ø., ligger over 1 1/2 Mil V. N. V. for Grenaa. De højtliggende, temmelig bakkede Jorder ere for en stor Del skarpsandede, med store Enge mod N. Ramten Skov. I Sognet ligge Ramten og Dystrup Søer. Ved Nordgrænsen udspringer Ørum Aa, som derpaa løber mod S. gennem Sognet. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Randers til Grenaa.

Fladeindholdet 1896: 7379 Td. Ld., hvoraf 2729 besaaede (deraf med Rug 782, Byg 363, Havre 966, Boghvede 26, Bælgsæd 22, Frøavl 28, Blandsæd til Modenhed 228, Grøntf. 27, Kartofler 150, andre Rodfr. 135), Afgræsn. 2145, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1139, Have 30, Skov 252, Moser 461, Kær og Fælleder 210, Hegn 6, Heder 214, Stenmarker 50, Veje og Byggegr. 135, Vandareal m. m. 7 Td. Kreaturhold 1898: 374 Heste, 1305 Stkr. Hornkvæg (deraf 763 Køer), 1447 Faar, 694 Svin og 31 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 225 Td.; 56 Selvejergde. med 192, 131 Huse med 33 Td. Hartk. og 46 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1046 (1801: 309, 1840: 484, 1860: 900, 1890: 1156), boede i 219 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 41 levede af immat. Virksomhed, 707 af Jordbr., 194 af Industri, 39 af Handel, 119 af forsk. Daglejervirks., 33 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ørum, i Ørum Aas Dal, med Kirke, Præstegd., Skole, Missionshus (opf. 1896), Mølle og Telefonst.; Overbroen, skilt fra Ørum By ved Aaen; Kni med Knikelde, 3 Gde.; Dystrup; Ramten (1203: Ramptun, 1404: Ramptæn) med Skole, Missionshus, Mølle og Teglværk; Ulstrup. Ramtenhede, Gd. og Huse; Ulstruphede, Gde. og Huse; Ørbækhede, Gd. og Huse; Løkken, Huse. Hovedgaarden Ørbækgaard har 29 1/2 Td. H., 686 Td. Ld., hvoraf 40 Eng, 386 Skov og Plantage (deraf 200 tilplantet), Resten Ager, 4 Arbejderboliger og noget Arvefæstegods; Baslandgd.; Kvisthus, Gd. Trudvang, Gd. Gammelmølle, Vandmølle.

Ørum S., een Sognekommune med Annekset, hører under Nørre og en Del af Sønder Hrd.’s Jurisdiktion (Grenaa), Æbeltoft Amtstue- og Grenaa Lægedistr., 9. Landstingskr. og Amtets 5. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ 358. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Mejlgd.

Kirken bestaar af Skib og Kor med tresidet Afslutn., Taarn mod V., Vaabenhus mod S. og Kapel, nu Sakristi, paa Korets Nordside. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre, de senere Tilbygninger af Mursten. Begge Døre, med Søjler, ere bevarede (Nordd. tilmur.). Kirken er overhvælvet (undt. Vaabenhuset). Kirken er restaur. 1867 og 1870. Altertavlen er et Maleri (de 3 Kvinder ved Graven) af Const. Hansen, fra 1835, malet paa et kat. Alterskab, der er blevet overstrøget 1592. Smuk gotisk Alterkalk. Granitdøbefont. Prædikestol fra 17.-18. Aarh. Epitafium over Præst i Hornslet Hans Hestermanns Hustru Susanna Cappel, † 1774, over Provst Lorents Heerfordt, † 1784, og Hustru, over Præst Laurids Rasm. Ledemark, † 1694 (i Præstebogen er noteret, at han havde rejst udenlands med en Rosenkrantz, og da Polakkerne vare i Landet, havde nogle Officerer Kvarter i Præstegaarden og kunde godt lide ham for hans Sprogfærdighed og Kyndighed i Musik, hvorfor Sognet sparedes for at blive plyndret; nogle af Stolene havde tidligere Indskrifter paa Polsk). Ligsten over Provst Jac. Cappel, † 1742. Series pastorum. Paa Væggene er der fundet Kalkmalerier og Skriftsprog fra 1. Halvdel af 16. Aarh. (se M. Petersen, Kalkm. S. 27). — N. Ø. for Kirken laa i Kirkegaardsmuren en Kirkelade af røde Munkesten; 1860 fjernedes Resterne, og Tomten hører nu til den nye Kirkegaard.

Ørbækgaard ejedes af Henning Podebusk 1442, Baard Jensen 1446, siden de Rosenkrantzer: Hr. Otte Nielsen, Hr. Erik Ottesen, Holger Eriksen, Otte Holgersen, dennes Svigersøn Dider. Quitzow 1547, Jørgen Friis 1598, Iver Friis 1601-13, Erik Rantzau, der 1616 solgte den (30 Td. H.) med Gammelmølle, Baslandgd. osv. til Jørgen Skeel, hvis Søn Christen Skeel 1662 ejede den (42 Td. H.). Senere hørte den til Grevskabet Scheel og takseredes 1795 til 36 1/2 Td. H. Ager og Eng, 5 1/2 Skov, Tiender 46 1/2, Bøndergods 385, i alt 473 1/2. Derefter har den tilhørt Peter Amdi, Lorents Holger Ingstrup, Christen Levring, Kmjkr., Premierlieutn. J. A. J. Lützen 1855-56, O. Pontoppidan og N. og H. Nørgaard, fra hvem den 1897 blev overtaget af Sparekassen for Kbh. og Omegn, den nuv. Ejer. — Bygningen, 4 Længer i 1 Stokv., er opf. af Grundmur i 19. Aarh. N. for Aaen ses endnu det gamle Ørbækgaards Voldsted med Rester af Grave og Spor af Bygningsrester; S. V. for Voldstedet ses en mindre Voldbanke med Grav foran. — N. for Gaarden har efter Sagnet Ørbæk By ligget; der ses endnu Spor af Bygningsrester.

Omtr. en halv Fjerdingvej N. Ø. for Ramten By har staaet et St. Annas Kapel (Agrene deromkring kaldes endnu „Nord- og Syd- St. Anna Agrene“), hvis Fundament (omtr. 44 Al. langt) af Granitkvadre saas endnu for nogle Aar siden, ligesom der er Rester af tildannede Kridtsten (som Brudstykker af Søjlehoveder, m. m.) og af Murkalk. Mange af Stenene ere anvendte i Ramten By, Ørum Mølle og Overløbsbroen; en Kælder paa Gml.-Estrup skal være bygget af Sten herfra. Ogsaa i Kni har der været Fundament af en Kirke.

Ramten Hede bærer tydelige Spor af tidligere Opdyrkninger. — Ørum By med Præstegaarden brændte 4/12 1710.

Ved Overbroen er der fredlyst Firhøjene (4 runde Gravhøje, der ligge i en tæt Række) samt Bavnehøj og Myrehøj, ved Dystrup de to Tvihøje (forbundne ved et Mellemparti). Af Sognets omtr. 30 Stengrave ere fredlyste: i Horsemosen en Runddysse, ved Ulstrup en tokamret Langdysse, og ved Ramten Hede en Runddysse og to tokamrede Langdysser. Ved Kni har der været en Sundhedskilde, Kongekilden.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Ørum_Sogn_(Djurs_Nørre_Herred,_Randers_Amt)&oldid=5069"