Ørslevkloster Sogn
Ørslevkloster sogn er et sogn i Skive Provsti (Viborg Stift). Sognet ligger i Skive Kommune (Region Midtjylland). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Fjends Herred Viborg Amt. I sognet ligger Ørslevkloster Kirke.
Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste
Følgende beskrivelse af Ørslevkloster Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.
Ørslevkloster Sogn omgives af Annekset Ørum, Højslev og Lundø Sogne og Limfjorden (Lovns Bredn., Virksund og Hjarbæk Fjord). Kirken, midt i Sognet, ligger 1 1/2 Mil Ø. N. Ø. for Skive og 2 3/4 Mil N. V. for Viborg. De mod V. noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels sandede, dels sandmuldede og lerblandede, med en Del Hede. Mod Ø. Ørslevkloster Sø, omtr. 73 Td. Ld. Gennem Sognet gaar Landevejen fra Virksund til Skive og Viborg.
Fladeindholdet 1896: 5970 Td. Ld., hvoraf 1830 besaaede (deraf med Rug 480, Byg 265, Havre 718, Boghvede 15, Spergel 4, Blandsæd til Modenhed 45, Grøntf. 100, Kartofler 132, andre Rodfr. 71), Afgræsn. 1394, Høslæt, Brak, Eng m. m. 942, Have 30, Skov 70, Moser 10, Kær og Fælleder 296, Heder 1161, Flyvesand m. m. 35, Veje og Byggegr. 122, Vandareal m. m. 78 Td. Kreaturhold 1898: 239 Heste, 982 Stk. Hornkvæg (deraf 573 Køer), 2136 Faar, 562 Svin og 7 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 196 Td.; 62 Selvejergaarde med 171, 66 Huse med 25 Td. Hrtk. og 52 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 942 (1801: 439, 1840: 700, 1860: 757, 1880: 832), boede i 186 Gaarde og Huse; Erhverv: 25 levede af immat. Virksomhed, 502 af Jordbr., 6 af Gartneri, 131 af Fiskeri, 66 af Industri, 17 af Handel, 6 af Skibsfart, 106 af forsk. Daglejervirks., 59 af deres Midler, og 24 vare under Fattigv.
I Sognet Ørslevkloster Kirke, en Fløj af Hovedgaarden af s. Navn, og Byerne: Lund med Skole og Friskole, Forsamlingshus (opf. 1887) og Mølle; Bødstrup; Hejlskov med Præstegd.; Hald (1314 og 1319: Haal) med Skole og Forskole, Missionshus (opf. 1900), Andelsmejeri, Mølle, Købmandshdl., Kro og Telefonst. Hovedgaarden Ørslevkloster har 35 3/4 Td. Hrtk., 850 Td. Ld., hvoraf 480 Ager, 65 Eng, 40 Skov, Resten Hede og Kær. Lerkenborg (fordum Lejgaard), Gd. (omtr. 7 Td. Hrtk.). Virksund Færgehus med Overfart til Virksund Færgegaard.
Ørslevkl. S., en egen Sognekommune, hører under Fjends-Nørlyng Hrd.’s Jurisdiktion (Viborg), Viborg Amtstue- og Skive Lægedistr., 8. Landstings- og Amtets 2. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 157. Lægd. Kirken tilhører Ejeren af Ørslevkl.
Kirken, der har udgjort den nordl. Fløj af Ørslev Klosterbygninger, bestaar af Skib og Kor med Apsis, Taarn mod V. og Vaabenhus og Kapel mod N. Skib, Kor og Apsis, alle med Bjælkeloft, ere fra romansk Tid, udv. af Granitkvadre, indv. af raa Granit, paa Sokkel med Skraakant; Koret har for været hvælvet; Apsis er senere forhøjet med Mursten og har vistnok samtidig mistet sin Halvkuppelhvælv. Nogle oprindl. Vinduer skimtes; Norddøren er bevaret. Den halvrunde Korbue, af Mursten, er ombygget. Paa Korets Sydside har for en Dør ført ud til Klostergaarden. De senere Tilbygninger ere væsentlig af Mursten; Taarnrummet er hvælvet. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil, restaur. 1736. Prædikestol fra 1740. Romansk Granitdøbefont. I Koret et Epitafium og Ligsten over Fribytteren Mogens Heinesen, henrettet 1589 og efter Dommens Tilbagekaldelse 1590 begravet her. To Jærngitterporte føre ind til det for Familien Berregaard indrettede Gravkapel; men bag ved Gitterportene er Indgangen tilmuret, da Kapellets Hvælving styrtede ned 1835 og ødelagde Kisterne, der vare af graa Marmor.
Ørslev Kloster (1268: Høsteløf, 1275, 1472 og 1496: Østerløf) er grundlagt i den tidligere Middelalder (nævnt første Gang 1268) for Nonner formentlig af Benediktinerordenen. Det styredes af en Priorisse samt en Prior, der udnævntes eller hvis Valg i alt Fald stadfæstedes af Viborgbisperne indtil paa Chr. I’s Tid, da Nonnerne fik Brev om, at ingen Prior kunde paatvinges dem mod deres Vilje (et Forhold, der paa Reformationstiden gav Anl. til Strid med Viborg Bispestol). Klosteret har sikkert ejet en Del Jordegods, og det havde sit eget Birk; 1472 fik det af Morten Jepsen (Seefeld) noget Gods mod at afholde Sjælemesser for ham og Familie. 1528 fik Skriveren paa Skanderborg Slot Hr. Svend Mogensen kgl. Stadfæstelse paa at være Prior paa Livstid for Klosteret. Ved Reform. kom det under Kronen og bortforlenedes til adelige, men Nonnerne fik Lov at blive boende (de nævnes endnu i et Lensbrev fra 1571). Det blev 1584 af Fr. II mageskiftet til Hans Lindenov, † 1610, saa dennes Søn. Hans L., † 1620, hans Søn Anders L., derefter Hr. Hans L., † 1642, dennes Datter Christence L. († 1681), der 1664 testamenterede Ø. til sin Datterdatter Sophie Amalie Friis, g. m. Generallieutn. Joh. Rantzau († 1708); deres Datter Christence Lindenov R. bragte Ø. til sin Mand Generallieutn. Grev Chr. Fr. Levetzau til Restrup, der 1719 solgte Ø. med Tiender og Strandet med tilligg. Gods (27, 20, 19 og 443 Td. H.) til Major, senere Etatsr. og Landsdommer Iver Nic. Sehested til Nøragergd., der 1724 solgte Ø. til Oberstlieutn. Fr. Berregaard († 1724), hvis Enke Fru Marie Lassen derefter ejede den († 1749), dernæst Sønnen Kmhr.Fr. B. († 1757) og dennes Enke Fr. Henr. Grevinde Bünau, under hvilke Ejere Ø. var forenet med Staarupgd. og Strandet, med 9 Kirker og over 700 Td. H. Bøndergods. Grevinde Bünau solgte 1760 Ø. med Tiender, Strandet med Gods og Staarupgd. (27, 43, 19 1/2, 17 og 451 Td. H.) til Jak. Lerche, som 1768 afhændede Gaard og Gods (27, 42 og 315 Td. H.) og Strandet (27, 20 og 298 Td. H.) for 44,000 Rd. til Mikkel Ditl. Bering; 1794 købte Kammerr. M. P. Richter Ø. med Kirken og 288 Td. H. Bøndergods for 53,000 Rd. D. C. og solgte største Delen af Godset til Bønderne (i 1804 alene 232 Td. H.). Hans Enke Elisab. Halchus Hofman solgte 1828 Ø. Hovedgd. med Sognets Konge- og Kirketiende for 15,000 Rd. til Svigersønnen Justitsr. H. I. R. de Fønss, efter hvis Død 1859 Gaarden ejedes af Enken, † 1874, og derefter af Sønnen Fr. de F. († 1878) og Svigersønnen A. Herskind, der nu er Eneejer. — Hovedbygningen bestaar af 3 Fløje af røde Munkesten (overkalkede) i 1 Stokv. med hvælvede Kældere under Sydfløjen og den sydl. Ende af Øst- og Vestfløjen (2 Rækker Krydshvælv, under Sydfl.); de 1 1/2 — 2 Al. tykke Ydermure ere for en stor Del fra Klostertiden, ligesom Kældrene; Kirken udgør den 4., nordl. Fløj. Gaarden blev ombygget af ovenn. Joh. Rantzau i Beg. af 18. Aarh.; Østfløjen er nu Stuehuset; i flere af Værelserne findes Loftsmalerier. Ladebygningerne, dels af Grundmur, dels af Bindingsværk (efter en Brand 1749 bleve de genopbyggede 1750-53), ligge N. Ø. for Borggaarden.
