Ølst Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Ølst Sogn er et sogn i Randers Søndre Provsti (Århus Stift). Sognet ligger i Randers Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Galten Herred (Randers Amt). I sognet ligger Ølst kirke

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Haslund Sogn

  • 1517 Knud Skov (ikke Schive)
  • 1558 Rasmus Kjeldsen
  • 1584 Kjeld Rasmussen
  • 1635 Otto Thomsen Lyngaae
  • 1668 C. J. Thorsager
  • 1671 Anders Andersen Winding
  • 1695 Sigvard Poulsen el. Paulin
  • 1733 Herløv Frederik Nielsen Krogstrup
  • 1746 Knud Jensen Schiwe
  • 1763 Anker Mortensen Bredsdorff
  • 1790 Fred. Hansen
  • 1796 Carl Christian Bech
  • 1818 Carl August Schmidt
  • 1858 H. J. Glud
  • 1858 Hans Adolph Sølling

Følgende beskrivelse af Ølst Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ølst Sogn, Anneks til Haslum, omgives af dette, Galten, Rud og Voldum Sogne samt Sønderhald Hrd. (Aarslev, Essenbæk og Kristrup S.). Kirken, mod S., ligger 1/4 Mil S. S. Ø. for Randers. De noget højtliggende, bakkede Jorder ere dels ler-, dels sandmuldede. Gennem Sognet løbe Alling Aa og Landevejen fra Randers til Aarhus.

Fladeindholdet 1896: 3300 Td. Ld., hvoraf 1355 besaaede (deraf med Hvede 55, Rug 233, Byg 253, Havre 582, Blandsæd til Modenh. 81, Grøntf. 14, Kartofler 26, andre Rodfr. 111), Afgræsning 943, Høslæt, Brak, Eng m. m. 678, Have 28, Hegn 9, Skov 106, Moser 50, Kær og Fælleder 25, Heder m. v. 32, Veje og Byggegr. 71, Vandareal m. m. 3 Td. Kreaturhold 1898: 275 Heste, 1160 Stk. Hornkv. (deraf 625 Køer). 645 Faar, 432 Svin og 10 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshartk. 1895: 242 Td.; 46 Selvejergaarde med 227, 62 Huse med 13 Td. Hrtk. og 10 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 641 (1801: 387, 1840: 471, 1860: 598, 1890: 687), boede 1890 i 132 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 3 levede af immat. Virksomhed, 483 af Jordbr., 4 af Gartneri, 99 af Industri, 8 af Handel, 54 af forsk. Daglejervirks., 19 af deres Midler, og 17 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ølst, ved Landevejen, med Kirke og Skole; Askildrup med Skole, Forsamlingshus (opf. 1891) og en Gaard „Slottet“; Robdrup; Trustrup med Forsamlingshus (opf. 1899); Ginnerup. Hovedgaarden Brusgaard har 23 1/2 Td. H., 350 Td. Ld., hvoraf 25 Eng, 25 Skov, Resten Ager; en Vejr- og Vandmølle samt 4 Huse. Gaarden Eriksborg har 19 1/2 Td. H., 320 Td. Ld. (i Ølst, Kristrup, Essenbæk og Aarslev S.), hvoraf 15 1/2 Eng, 4 1/2 Mose og Skov, Resten Ager. Gaarden Birkeholm: 13 Td. H., 152 Td. Ld., hvoraf 16 Eng, 6 Skov, Resten Ager; til Gaarden hører et Hus, „Billethuset“. Andre Gaarde: Mikkelstrup, Holmgd., Karlslund, m. m.

Ølst S., een Sognekommune med Hovedsognet, hører under de samme Distrikter, Lands- og Folketingskr. som dette samt 4. Udskrivningskr.’ 382. Lægd. Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og Kor samt Vaabenhus mod S. Skib og Kor ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa Sokkel med Skraakant. Skibet har Bjælkeloft, Koret en senere indbygget Hvælving. Begge Døre (Nordd. tilmur.) og flere Vinduer ere bevarede. Syddøren har Halvsøjler og Baandsløjfe (se ogsaa Aarb. f. n. Oldk. 1880 S. 307). Vaabenhuset, af røde Mursten., er opf. 1857. Siden 1867 er Kirken bleven delvis restaur. (Arkit.: Uldall), idet Kvadrene ere blevne omsatte og et Klokketaarn opf. over Vestgavlen. Altertavlen er et Maleri (Christus og den samaritanske Kvinde) af Dorph fra 1896. (Den mærkelige gml. Altertavle fra omtr. 1200, af drevet og forgyldt Kobber, er nu i Nationalmus.). Alterstager fra 1586 med Vaabener, skænkede af Niels Jonsen Viffert til Torstedlund. Ejendommelig Døbefont, af Klæbersten (?), med ottekantet Kumme med Dyrefigurer. Ny Prædikestol.

Brusgaard ejedes ved 1400 af Christiern Jonsen, 1408-58 af Hr. Niels Munk, ogsaa kaldet Mus, hans Søn Anders Munk (ell. Mus) 1469-97, dennes Datter Karen M., g. m. Mikkel Krabbe til Tandrup, deres Datter Anne K., g. m. Jon Madsen Viffert til Torstedlund, deres Søn Niels Jonsen V. († 1595 ugift), hans Søskendebarn Niels Krabbe, dennes Sønner Lucas K. (1580) og Kjeld K. († 1612), Jens Juel, Datter Elsebe J., g. m. Ove Juul († 1646); deres Datter Dorte ægtede Rud. v. Offenberg, der 1675 skrives til B., men 1678 fik Marie Worm, sl. Kommissær Peder Lassens, Indførsel i den, og 1679 tilskødede Fru Elsebe hende B. (72 Td. H.). Marie Worm ægtede General Math. Numsen (adl. 1688), og de solgte 1695 B. med Tiender (50 og 30 Td. H.) og Gods til Oberst Holger Rosenkrantz († 1704); den kom saa til hans Enke Anne Brahe († 1722) og Søn Søkapt. Niels R., som 1744 solgte B. (50, 14 og 298 Td. H.) til Grev Conr. Ditl. Reventlow († 1750), som lagde B. under Stamhuset Frisenvold, hans Søn Grev Chr. Ditl. R. († 1759), dennes Datter Juliane, g. m. preussisk Statskansler C. A. Hardenberg-Reventlow, deres Søn Grev Chr. H. A. H.-R., der tiltraadte B. efter Moderens Død 1793 og efter meddelt kgl. Bevill. af 16/2 1798 til Salg af Frisenvold, Løjstrup og B. (285 Td. H.) 1799 solgte B. Hovedparcel (37, Tiender 23. m. m.) for 18,500 Rd. til Hans Jordhøj og Ulrik Thomsen; Ritmester Baron Krag-Juel-Wind til Stensballegd. fik derefter 1799 Skøde paa B. for 19,500 Rd., men solgte den 1801 til S. Søndergaard († 1854), der 1847 solgte den til C. E. Bay; derefter købtes den 1852 af J. P. Hansen, hvis Enke ægtede Jak. Møller; nu ejes den af Hansens Søn, Alfr. H. — Hovedbygningen blev opf. i Beg. af 19. Aarh. af Bindingsværk i Stedet for den gamle grundmurede Bygning, som Søndergaard lod nedrive; Bygningen, i 1 Stokv., af Grundmur, er ombygget 1889, med Kvist til Gaard og Have. I Haven ses den gml. Borgplads med Grave, nu udtørrede.

Lidt N. for Teglgaarden i Askildrup Hede skal der i Middelalderen have været en Kirke, paa hvis Tomt der i 19. Aarh. endnu fandtes Murbrokker. Den nævnes dog intetsteds med Navnet Askildrup Kirke; man har ment, at den er den samme som Hinge Kirke (se S. 906).


Eksterne Link