Ølgod Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ølgod Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Øster Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Ølgod Kirke og Bejsnap Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Strellev Sogn

  • 1556 Søren Jensen Buch
  • 1606 Hans Sørensen
  • 1646 Peder Hansen Ølgod (Zythagothus) ell. Riber ell. Skytt
  • 1682 Jens Pedersen Ølgod
  • 1695 Jens Christensen Broch
  • 1722 Morten Caspar Jochumsen Wulfsburg
  • 1724 Christen Thomsen Lund
  • 1728 Ude Sørensen Haar
  • 1782 Hans Pertou
  • 1802 Herman Esmann
  • 1824 Frederik Holmsted Paludan
  • 1837 Jens Henrik Brandt
  • 1851 Jacob Michael Henrik Stilling
  • 1858 Axel Viggo Læssøe
  • 1869 Johan Henrik Caspar Buchholtz
  • 1876 Jørgen Christian Fenger Olrik

Følgende beskrivelse af Ølgod Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Ølgod Sogn, der har til Anneks Strellev Sogn, N.-Horne Hrd., Ringkjøbing Amt, omgives af dette, Horne, Tistrup og Ansager Sogne samt Slavs Hrd. (Grindsted S.). Kirken, mod V., ligger c. 3 Mil N. N. Ø. for Varde. De mod N. højtliggende (højeste Punkt Bøllund Hede, 180 F., 57 M.) Jorder ere overvejende sandede, mod S. og Ø. ere de lavtliggende med isolerede Bakkepartier, samt dybtmuldede, frugtbare, med store Enge; mod N. Ø. findes store Heder (Vognslund Hede med Krageris). Af større Plantager nævnes: Sønder-Hejbøl Pl., 135 Td. Ld., anl. 1878, Ølgod Pl., 134 Td. Ld., anl. 1883, Vognslund Pl., 90 Td. Ld., anl. 1884, og Ølgod Kommunes Pl., 99 Td. Ld., anl. 1892. Gennem Sognet, der gennemstrømmes af flere mindre Vandløb, gaar den vestjydske Længdebane.

Fladeindholdet 1901: 16,471 Td. Ld., hvoraf 4505 besaaede (deraf med Rug 1057, Byg 396, Havre 1601, Boghvede 109, Bælgsæd 14, Spergel 79, Frøavl 7, Blands. til Modenh. 292, Grøntf. 109, Kartofler 384, andre Rodfr. 448, andre Handelspl. 9), Afgræsn. 3698, Høslæt, Brak, Eng m. m. 2988, Have 74, Skov 468, Moser og Kær 819, Heder m. v. 3618, Veje og Byggegr. 284, Vandareal m. m. 17 Td. Kreaturhold 1898: 770 Heste, 3446 Stk. Hornkvæg (deraf 2156 Køer), 2501 Faar, 1693 Svin og 16 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 318 Td.; 107 Selvejergde. med 227, 311 Huse med 89 Td. Hrtk. og 80 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 2695 (1801: 746, 1840: 1281, 1860: 1757, 1890: 2422), boede i 541 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 101 levede af immat. Virksomh., 1685 af Jordbr., 374 af Industri, 41 af Handel, 83 af forsk. Daglejervirks., 116 af deres Midler, og 22 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Ølgod (1203: Ølguth) med Kirkeby — stor opvoksende Stationsby, 1/2 1901 med 127 Huse og 605 Indb. — med Kirke, Præstegd., Kapellanbolig, Skole, Lægebolig, Sparekasse (opr. 1867; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 341,660 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 27,834 Kr., Antal af Konti 1001), Uldspinderi, Mølle, Gæstgivergaard, Kro, Markedsplads (Marked i Apr. og Okt.), Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition; Bjærge; Tarp; Bøllund med Bøllundtoft, Havlund; Vallund med Biskole, Fællesmejeri og Skjærbæk Vandmølle; Forsomho (med Stiglund) med Biskole; Mejlvang; Hedeager; Vestkjær med Biskole (en Folkehøjskole, opr. 1868, flyttedes 1872 til Østbæk og ophævedes 1881); Hjedding med Andelsmejeri (Vestegaard, første Andelsmejeri i Landet, anlagt 1882); Gammelgaard; Egknud; List; Østbæk med Missionshus for luth. Missionsforening (opf. 1888) og Fattiggaard (opf. 1874, Plads for 10 Lemmer, desuden Alderdomsasyl); Harkes med Teglværk; Højlund; Grønfeldt med Skole; Vognslund; Agersnap; Medum; Bejsnap med Filialkirke (paa Bejsnapgaards Mark), Hejbøl (med Hedehuse) med Skole; Lindbjærg (med Lindbjærggd. m. m. og Lindbjærgmark, hvoraf den østl. Del kaldes Krusbjærg) med Skole, Biskole, 2 Møller, Fællesmejeri og Købmandshdl.; Frøsig (med Frøsighus og Frøsigholm); Thorlund; m. m. Hungerbjærg, Gd. Lindbjærggaard har 4 Td., H., c. 64 Td. Ld.

Ølgod S., en egen Sognekommune, hører under Øster-Vester Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Grindsted Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 63 (nordre Distr.) og 64 (søndre). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Den anselige, smukke Kirke, indviet til St. Laurentius, bestaar af Skib og Kor med Apsis, højt Taarn mod V. og Vaabenhus mod S. (en Korsarm mod S. er nedbrudt i Slutn. af 18. Aarh.; 1638 havde Kirken et Vaabenhus paa hver Side og et Kapel mod S. med 4 Gavle). Skib, Kor og Apsis ere fra romansk Tid af Granitkvadre paa profileret Sokkel. Flere oprindl. Vinduer ses tilmur.; 1902 har Skibet faaet nye Vinduer med Granitindfatning. Apsis har oprindl. Halvkuppelhvælv., Koret en i den senere Middelalder indbygget Hvælv., medens Skibet har beholdt sit Bjælkeloft, istandsat og dekoreret 1896. I den senere Middelalder tilføjedes Taarnet (nu alm. Tag, 1638: 4 Gavle), med hvælv. Underrum, af Granit i Skibets Højde og Mursten (delvis ommuret 1757); Vaabenhuset, af Mursten, er ogsaa senere tilbygget. Paa Koret findes to udhugg. Kvadre med et Mandehoved og en Løve. Smuk Altertavle i Renæssancestil, skænk. 1596 af Præsten Søren Jensen, restaur. 1899 af Magn. Petersen, med Malerier af H. Agersnap. Den interessante Malmdøbefont fra 1455 bæres af 4 kvindl. Figurer, over hvilke Billeder af St. Laurentius og en Biskop; langs Fontens Overkant et gotisk Ornament og derunder en Indskr. i Minuskler. Prædikestolen, i Renæssancestil og med Himmel, er skænk. 1609 af Præsten Hans Sørensen. Stolestader med udsk. Endestykker i Renæssancestil. Orgel fra 1896, I Skibet middelalderligt Krucifiks. I Koret et af Magn. Petersen 1899 restaur. Epitafium over ovenn. Søren Jensen, † 1606, hans to Hustruer og 17 Børn (med Bill.), og en Stentavle over et Barn Iver Hemmet, † 1633, samt en Blytavle over Præsten Herman Esmann, † 1824; i Skibet Mindetavle over Præsterne J. M. H. Stilling, † 1858, og J. H. C. Buchholtz, † 1875. (Om Epit. i Kirken se „Fra Ribe Amt“, 1903 S. 124 flg.). — Paa Pladsen uden for Kirkegaardsdiget er 20/7 1898 afsløret en Mindesten for faldne i de slesvigske Krige.

Filialkirken er opf. 1892 (indviet 14/8) i Rundbuestil af røde Mursten (Arkitekt: J. B. Løffler) og bestaar af Skib og Kor med Tagrytter; Bjælkeloft. Paa Alteret et Krucifiks.

Lindbjærggaard har været en Hovedgaard, der 1527 tilhørte Fru Else Fasti, Niels Ruds, der testamenterede den til Fru Magdalene Spend, Mogens Kaas’; derpaa ejedes den af Erik Kaas, † 1578, Peder Kaas, Jens Juel, † 1636, hans Søn Henrik J., † 1707, der 1705 skødede den (45, Bøndergods 244 Td. H.) til Laur. Christensen Vesterhof til Skarrildgd., efter hvis Enkes Død 1724 Sønnen Kapt. Chr. Brønsdorph købte den (45 og 250 Td. H.) 1726 for 10,330 Rd.; 1731 ejedes den af Gerh. Hansen Lichtenberg til Engelsholm m. m., som 1758 skødede den (45, Tiender 97, Gods 288 Td. H.) til Birkedommer Peder Saxesen, og han skødede den (45, 54 og 211) 1764 for 28,400 Rd. til Henning Ulr. Nees; 1768 afhændede denne den for 30,000 Rd. til Niels Hansen, † 1780, under hvem Udstykningen begyndte; hans Enke ægtede Jørgen Haahr, † 1800, og hans 2. Hustru giftede sig som Enke med Kapt. Chr. Erh. Borgen. De sidste Parceller frasolgtes 1876. Nuv. Ejer af Hovedparcellen er siden 1879 A. Iversen. — Lichtenberg opbyggede Gaarden paany af Bindingsværk og Mur; Stuehuset staar endnu.

I den 27 Td. Ld. store Vestergaard Plantage i Vallund er der fredlyst to Gravhøje, ved Store-Hejbøl en.



Link