Åsted Sogn (Hjørring Amt)

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Åsted Sogn, et sogn i Frederikshavn Provsti (Aalborg Stift). Sognet ligger i nuværende Frederikshavn Kommune, Region Nordjylland. Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Horns Herred (Hjørring Amt). I Sognet ligger Åsted Kirke og tidligere Hovedgården Skjørtholt. Mindre gårde Hedeaas og Favrholtgaard.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Alle personer fra folketælling 1787 er lagt ind og koblet sammen i familie relationer hvor muligt.

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

Fælles med Skærum Sogn og indtil 1555 Gærum Sogn

  • 1519 Jens Pedersen
  • 1541 Anders Wraae
  • 1565 Peder Andersen Wraae
  • 1603 Christen Pedersen Plet
  • 1624 Christen Madsen Aalborg
  • 1653 Søren Poulsen Lam (Lamb)
  • 1664 Frants Mikkelsen Vogelius
  • 1701 Christopher Gertsen Mumme
  • 1730 Lorents Gerhard Christophersen Mumme
  • 1754 Christopher Christophersen Mumme
  • 1770 Søren Bloch
  • 1801 Simon Røst
  • 1835 Andreas Jørgen Bendtsen
  • 1853 Henrik Cyrus Jermiin
  • 1861 Frederik Nielsen
  • 1874 Frederik Vincens Gad

Følgende beskrivelse af sognet er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aasted Sogn omgives af Annekset Skjærum, Tolne, Elling, Flade og Gjerum Sogne. Kirken, midt i Sognet, ligger 1 Mil V. for Frederikshavn og 2 Mil N. V. for Sæby. De for en stor Del højtliggende og bakkede Jorder ere forholdsvis ret frugtbare, naar undtages flere store Hedestrækninger; mod N. ved Elling Aa, der sammen med et Tilløb Skjærum Aa danner Sognets Vest- og Nordgrænse, ere Jorderne lavtliggende; et Tilløb til Elling Aa, Aasted Aa, løber gennem Sognet. Gennem Sognet gaa Landevejen og Jærnbanen fra Frederikshavn til Hjørring.

Fladeindholdet 1896: 7114 Td. Ld., hvoraf 2667 besaaede (deraf med Hvede 3, Rug 680, Byg 270, Havre 847, Bælgsæd 10, Spergel 8, Frøavl 3, Blandsæd til Modenhed 547, Grøntf. 67, Kartofler 86, andre Rodfrugter 146), Afgræsning 1620, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1572, Have 32, Skov 178, ubevokset 22, Moser 41, Kær og Fælleder 23, Hegn 5, Heder 798, Flyvesand m. m. 16, Veje og Byggegr. 133, Vandareal 7 Td. Kreaturhold 1898: 391 Heste, 1616 Stkr. Hornkv. (deraf 1206 Køer), 1030 Faar, 1448 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk. 1895: 261 Td.; 73 Selvejergaarde med 234, 95 Huse med 26 Td. Hrtk. og 38 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 1338 (1801: 623, 1840: 851, 1860: 1058, 1880: 1184), boede i 233 Gaarde og Huse; Erhverv: 57 levede af immat. Virksomh., 959 af Jordbrug, 185 af Industri, 26 af Handel, 1 af Skibsfart, 39 af forsk. Daglejervirks., 48 af deres Midler, og 23 vare under Fattigv.

I Sognet Byerne: Aasted med Kirke, Præstegd., Skole og Mølle; Favrholt; Ribberholt med Skole og Missionshus (opf. 1897); Mejling; Kvissel med Folkehøjskole (opr. 1875), Gæstgiveri, Andelsmejeri, Teglværk, Jærnbane- og Telegrafstation. Bækma, Gde., Aastedhede, Kvisselbro, Kvisselbrænding, Kvisselkrog, Mejlinghede, alle Huse, Skjørtholt, Gaarde, Vasen, Gde., Nistrup, Gde., Fuglsang, Gde. med Mølle, Grønlundsstederne, Huse, Haabendal, Gde., Bude, Gde., Tørrildshave (gml. Form Torberishaffue), Gde., Hedeaas, Gd., Lindet (1515: Lynnid), Gd. (10 Td. Hrtk.) og Mølle, m. m. Andelsmejeriet Rydal.

Aasted S., een Sognekommune med Annekset, hører under Horns Hrd.’s Jurisdiktion (Frederikshavn), Hjørring Amtstue- (Hjørring) og Frederikshavns Lægedistr., 7. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 5. Udskrivningskr.’ 478. Lægd. Kirken tilhører en Privatmand.

Kirken, fordum indviet til St. Nikolai, bestaar af Skib og Kor, Taarn mod V. samt Vaabenhus og Kapel mod N. Kirken er oprindl. opført i romansk Tid af Kamp, men er senere bleven nedbrudt til Soklen, paa hvilken i gotisk Tid den nuv. Kirke, af store Mursten, er opført. Façaderne have været prydede med Lisener og Rundbuefriser; den gamle, halvrunde Korbue med en lille Niche paa hver Side er bevaret. Det store Taarn, forneden af store Mursten, foroven ommuret 1868, er fra Middelalderens Slutn., da Kirkens Vestgavl blev nedbrudt ved dets Opførelse; Taarnrummet, med fladt Loft, har Spidsbue ind til Skibet. Dette har fladt Loft, Koret Stjernehvælving. Vaabenhuset (fladt Loft) er omtr. samtidig med Taarnet, opf. af store Mursten, og har blindingsprydede Kamgavle; paa hver Side af et nyt Vindue i Østvæggen er indmuret en menneskelig Hjærneskal. Det overhvælvede Gravkapel, der har været aabent ind til Koret, men nu anvendes til Materialhus, er opf. 1695 i Renæssancestil for Familien Arenfeldt. Paa Korets Sydside staar Aarst. 1790. Udskaaren Altertavle i Renæssancestil fra 17. Aarh. (restaur. omtr. 1886); romansk Granitdøbefont med Ornamenter; ny Prædikestol. I Skibet et udskaaret Krucifiks; i Vaabenhuset en indmuret Ligsten over Præsten Peder Andersen og Hustru. — Paa Kirkegaarden, til hvilken Kisterne fra Gravkapellet udflyttedes 1865, er der et stort Stenmonument over Niels Arenfeldt, † 1669, hans Søn Otto, Sønnesøn Hans samt deres Hustruer og Børn. Tillige Monumenter over Kommandant i Fladstrand P. Leth, † 1792, og Præsterne S. Bloch, † 1800, og S. Røst, † 1835.

Skjørtholt eller Skjørholt har været en Hovedgaard, der ejedes 1616 af Jens Hvas, derefter af hans Søn Erik H., † 1662, hvis Børn 1673 solgte den (16 Td. gl. Hrtk.) til Erik Rosenkrantz til Rosenholm, der 1681 solgte den og Linderumgaard til Laurids Madsen (Bugge), Foged paa Høgholt, med hvis Datter Kirstine den vistnok kom til Eiler Eilersen Holm, hvorefter den tilfaldt dennes Dattersøn Laurids Henriksen Wilholt, som 1723 solgte den (10 Td. Hrtk.) og noget Gods til sin Broder Otte Poulsen W., fra hvem den 1735 ved Indførsel kom til Sæby Kirke og Hospital, som 1744 skødede den for 1200 Rd. til Anders Christensen Brønnum til Hørbylund, der 1746 skødede den til Anders Mogensen (Borup), Forpagter paa Eget, † 1761. Den ejedes derefter af Enken Johanne Jensdatter, † 1779, og Sønnerne Peder Andersen Borup, der 1812 solgte halve S. (5 Td. Hrtk.) for 2000 Rd. til Christen Christensen Schaftved, og Jens Andersen Borup, † 1802; dennes Enke Johanne Kathrine Jensdatter Lund ægtede 1803 Peder Andersen (Støvring eller Beck), der 1821 ejede den anden Halvdel af S. Senere blev S. udstykket i 2 Gaarde (1662 var Bygningen som paa en god Bondegaard).

Hedeaas solgtes 1647 af Christen Lange til Anders Munk, der 1650 pantsatte Gaarden til Fru Anne Urne, Enevold Seefelds, som imidlertid skænkede Pantebrevet til Anders Munks Søn Enevold Munk. Anders Munk skrev sig dog endnu 1667 til H., der 1675 tilhørte hans Enke Edel Krabbe og Søn Oluf Munk. Denne solgte 1700 H. (6 Td. Hrtk.) til Fru Kirsten Beck paa Vraa. Gaardens Bygning var 1662 som en maadelig Bondegaards.

Favrholtgaard skødedes 1453 af Jmfr. Cecilie Pedersdatter til Hundslund Kloster; hun havde 1444 faaet den i Pant af Morten Nielsen til Hjermeslevgd.

Ved Præstegaarden ligger en fredlyst Gravhøj med Stenkammer.


Eksterne Link

Hentet fra "https://www.danskeaner.dk/wiki/index.php?title=Åsted_Sogn_(Hjørring_Amt)&oldid=6716"