Ål Sogn

Fra Wiki for Slægtsforsker
Skift til: Navigation, Søgning

Historisk info om Ål Sogn. Et sogn i Varde Provsti (Ribe Stift). Indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Vester Horne Herred (Ribe Amt). I sognet ligger Ål Kirke og Børsmose Kirke.

Som medlem af www.danskeaner.dk kan du se ane/efterslægts tavler for de personer der er tilknyttet sognet via denne liste

Præster tilknyttet sognet

Indsættelse år og navn. kilde Wibergs præstehistorie m.f. Yderlig info om person samt familierelationer findes i danskeaner.

  • 15?? Tøste Philipsen
  • 1584 Philip Tøstesen
  • 1593 Niels Philipsen
  • 1633 Peder Clausen Fanøe
  • 1673 Hans Nielsen Paludan el. Kjær
  • 1709 Rasmus Jensen Lassen
  • 1725 Michael Jensen Gude
  • 1725 Urban Jensen Bloch
  • 1734 Niels Andersen Eilskov
  • 1763 Andreas Frederiksen Holm
  • 1800 Jens Nicolai Krarup
  • 1827 Niels Nicolai Stochholm
  • 1849 Peter Lundsteen
  • 1861 Peter Otto Bloch


Følgende beskrivelse af Ål Sogn er fra Trap Danmark 3 udgave.

Aal Sogn, det største i Herredet, omgives af Henne, Janderup og Billum Sogne, Ho Bugt, Oksby Sogn samt Vesterhavet. Kirken, mod S. Ø., ligger c. 1 3/4 Mil V. for Varde. De noget højtliggende, mod Ø. temmelig jævne Jorder ere sandmuldede og sandede med store Hede- og Flyvesandstrækninger i den vestl. Del og Enge ved Fil Sø, hvis sydl. Del hører til Sognet, og ved Ho Bugt. Af Bankerne i Klitterne nævnes Engdals Bjærg, Ragebjærg, Rævbjærg, Grøndalbjærg, Smaldalbjærg, Dødemandsbjærg, Gammelagerbjærg, Toppethøj, med flere. I Sognet ligge de 3 Statsplantager Vrøgum Pl., 1580 Td. Ld., anlagt 1889, Kjærgaard Pl., 1560 Td. Ld., anl. 1895, og Skjødstrup-Aal Pl., 1404 Td. Ld., anl. 1888; den Præsteembedet tilhørende Præstesø Pl., 90 Td. Ld., er anl. 1896. Af de mange smaa Søer nævnes Langsø, c. 80 Td. Ld., Præstesø, c. 21 Td. Ld., og Faare Sø, c. 12 Td. Ld. Gennem den østl. Del gaa Landevejen fra Varde til Oksbøl og Varde-Nebel Banen.

Fladeindholdet 1901: 15,392 Td. Ld., hvoraf 1934 besaaede (deraf med Hvede 2, Rug 505, Byg 245, Havre 690, Boghvede 21, Spergel 23. Frøavl 24, Blands. til Modenh. 70, Grøntf. 39, Kartofler 156, andre Rodfr. 159), Afgræsn. 2195, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1176, Have 59, Skov 2537, Moser og Kær 492, Heder m. v. 6548, Veje og Byggegr. 310, Vandareal m. m. 140 Td. Kreaturhold 1898: 324 Heste, 1687 Stkr. Hornkv. (deraf 926 Køer), 2533 Faar, 645 Svin og 11 Geder. Ager og Engs Hrtk. 1895: 288 Td.; 97 Selvejergde. med 228, 120 Huse med 50 Td. Hrtk. og 5 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1901: 1290 (1801: 672, 1840: 877, 1860: 962, 1890: 1139), boede i 254 Gaarde og Huse; Erhverv 1890: 39 levede af immat. Virksomh., 866 af Jordbrug, 11 af Fiskeri, 99 af Industri, 8 af Handel, 9 af forsk. Daglejervirks., 95 af deres Midler, og 12 vare under Fattigv.

I Sognet: Aal Kirke, Forsamlingshus (opf. 1888) og Hesselmed Hospital (opr. 1802 af Dorthe Margr. Rosenberg, † 1809, Enke efter Christen Hansen til Hesselmed, for 4 Lemmer fra Aal og Billum Sogne), samt Byerne: Oksbøl, ved Landevejen, med Skole, Sparekasse for Billum m. fl. Sogne (opr. 1870; 31/3 1901 var Spar. Tilgodeh. 317,430 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 16,467 Kr., Antal af Konti 967), Andelsmejeri, Mølle, flere Haandværkere, Købmandhdlr. osv., Kro, Plantørbolig (Bolig for Overklitfogden i Ribe Amt), Jærnbane- og Statstelefonst.; Borre med Præstegd. og Menigheds- og Missionshuset Emaus (se Vignetten S. 720), en anselig Bygning af røde Mursten (Arkitekt: Fr. Bang), indviet 10/11 1894 (det Indre dekoreret af Kunstmaler Chr. Lyngbo; over Talerstolen en Kopi, af C. Hamre, af Dorphs Vandringen til Emaus; 1902 er der paa en Høj ved Bygningen rejst et med Zinkplader beslaaet Egetræskors, der bærer en Christusfigur af Zink fra Münster); Skjødstrup med Vandmølle; Markskjel; Sønderbøl; Vrøgum (Vester- og Øster-V.) med Skole, Mølle, Plantørbolig og Jærnbanehpl.; Troldholm; Søhuse; Kjærgaarde med Plantørbolig, Fyr (hvid Lanterne paa Kjærgaard Baake) og Statstelefonst.; Børsmose med Kapel, Skole og Statstelefonst.; Grærup med Mølle og Statstelefonst. (de 3 sidste Byer langs Havet). Hovedgaarden Hesselmed har 17 5/8 Td. H., 250 Td. Ld., hvoraf 80 Eng, 8 Plantage, Gaardspl. og Have, Resten Ager. Vigtoft, Gd.; Bavnhuse; Billumvad, Gd.; Kidholm, Gd.; Fredtoft, Gd.; Gjedbjærg, Gd.; Broeng, Gde.; m. fl.

Aal S., en egen Sognekommune, hører under Øster-Vester Hrdr.’s Jurisdiktion (Varde), Varde Amtstue- og Lægedistr., 11. Landstings- og Amtets 1. Folketingskr. samt 4. Udskrivningskr.’ Lægd 48 (søndre Del) og 49 (nordre Del). Kirken tilhører Sognebeboerne.

Kirken bestaar af Skib og langt Kor, Taarn med Pyramidetag mod V., Sakristi ved Korets Nordside og Vaabenhus mod S. De oprindl. Dele ere fra romansk Tid, i halv Højde af Granit, ellers af Tuf; paa Nord- og Sydsiden af Skibet er der Rundbuefrise. I den senere Middelalder er Koret, som har haft Apsis, forlænget mod Ø. og har faaet 3 Hvælvinger (medens Skibet har beholdt Bjælkeloft); ligeledes er Skibet blevet forlænget mod V. Den runde Korbue, paa hvis Sider ind mod Kirken der findes Nicher, og flere oprindl. Vinduer (nogle tilmur.) ere bevarede; i den flade Korvæg findes mod Ø. 3 rundbuede Vinduer. Taarnet og Sakristiet, begge hvælv., samt Vaabenhuset ere ogsaa senere Tilføjelser, alle af Mursten. Fritstaaende Alter med et Trækors. Granitdøbefont i Cylinderform. Udsk. Prædikestol i Renæssancestil (paa Himlen staar Chr. IV’s Navnetræk, Christen Langes Vaabener og Peter Clausen Sognepræst 1637). I Vaabenhuset Ligsten fra 1494 over forhenv. Borgmester Albert Hansen i Køge og Hustru Gunde, ført hertil og benyttet til Ligsten over Jens Juel til Hesselmed og Hustru, idet deres fædr. og mødr. Vaabener ere udhugne paa den. Ved Kirkemuren Ligsten over Christen Rygaard til Hesselmed. Der paatænkes Indgang dannet gennem Taarnet. I Kirken er der 1886 fundet interessante Kalkmalerier fra c. 1200, restaur. af J. Kornerup 1888 (se M. Petersen, Kalkm. S. 1). Klokken, med Minuskelindskr., er fra 1431. (Om Kirken se J. Helms, D. Tufstensk. S. 155 flg. og T. 51-57 og 70).

Kapellet i Børsmose er opf. 1902 af røde Mursten (Arkitekt: Fr. Bang) og bestaar af Skib og Kor samt lille Klokketaarn mod V.; Tøndehvælving.

Hesselmed tilhørte c. 1500 Niels Juel, hans Søn Jens J., † 1552 ell. 53, hans Enke Vibeke Lunge og Sønnen Vincents J., † 1579, der ogsaa ejede Gjorslev (se II S. 854), dennes Søn Peder J. († paa Gjorslev 1612), som endnu 1607 ejede H., men 1609 ejedes den af Christen Lange († 1657), der havde købt den; hans Arvinger havde den i Fællesskab, indtil de 1684 skødede den til Niels Nielsen, Forpagter paa Endrupholm, og Anders Nielsen til Søvig; efter den førstes Død 1708 tilfaldt hans Halvdel Dattersønnen Johs. Müller, medens Anders Nielsens Enke 1717 skødede sin Del (13 Td. H.) med Søvig til Etatsrd. Oluf Krabbe til Bjerre; Gaarden blev atter samlet af Christen Sørensen Rygaard († 1722), der 1718 fik Müllers Del og 1722 Krabbes Del tilskødet. Sønnen Søren R., † 1769, kompletterede Godset; hans Enke overtog den (25, Tiender 72, Bøndergods 240) 1770 for 33,091 Rd. og ægtede 1771 Christen Hansen, senere Kancellird., † 1786; Enken, som døde 1809, overdrog den til sin Adoptivsøn Søren Hansen, † 1835 (han overtog den for 7000 Rd.), hvis Datter bragte den til sin Mand J. V. Stockholm († 1895), der er kendt for sin Virksomhed for Klitplantningen. Hans Svigersøn J. S. Windfeld overtog den 1873 og overlod den 1898 til Sønnen Jens W., den nuv. Ejer. — Hovedbygningen, der oprindl. skal være opf. 1532 af Jens Juel, brændte 1745, hvorpaa den nuv. byggedes af Grundmur i eet Stokv. med Kvist mod N. og S.

Ø. for Aal Kirke paa Borre Hede findes paa et Højdedrag en Samling Gravhøje, Tinghøje. Man mener, at her har staaet en Borg, formentlig allerede nævnt under Kong Niels, da Agi Thuer dræbte Esge Ebbesen hos Withe Staller i „Burgh“ (se Saml. t. j. Hist. II S. 199 flg.). — Ved Kjærgaarde oprettedes 1572 et Birketing. — Uden for Grærup skal have ligget en ved Sandflugt undergaaet By Tudal; ogsaa to andre Byer mod V. i Sognet skulle være ødelagte, ja V. for Børsmose taler Sagnet endog om et helt forsvundet „Malt Sogn“.



Eksterne Link